DROPS / 199 / 15

Pacific Blues by DROPS Design

Hæklet net i DROPS Cotton Light. Arbejdet hækles rundt med luftmaskebuer og stangmaske-grupper.

DROPS Design: Model cl-098
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Mål: Hæklet firkant: ca 74 x 74 cm før kanten og hankene hækles.
Hanke: ca 33 cm uden kant (ca 43 cm inklusiv kant). OBS: Hanken vil strække sig efterhånden som nettet bruges.

MATERIALER:
DROPS COTTON LIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250 g farve 34, lys jeansblå

HÆKLEFASTHED:
18 stangmasker i bredden og 9 rækker i højden = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (3)

50% Bomuld, 50% Polyester
fra 8.95 kr /50g
DROPS Cotton Light uni colour DROPS Cotton Light uni colour 8.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 44.75kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1.

HÆKLEINFORMATION:
I begyndelsen af hver omgang med fastmasker startes der med 1 luftmaske, denne luftmaske erstatter ikke første fastmaske. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i første fastmaske på omgangen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

NET - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles rundt fra bunden af nettet og ud til en firkant. Derefter hækles kanten og hanken rundt.

FIRKANT:
Hækl 4 luftmasker på nål 4 med Cotton Light og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i 1.luftmaske som blev hæklet. Fortsæt rundt med diagram A.1. Når hele A.1 er hæklet færdig i højden fortsættes der rundt som vist på de 2 sidste omgange i diagrammet, dvs der bliver 1 luftmaskebue mere på hver side af firkanten for hver omgang som bliver hæklet. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Når der er hæklet 28 omgange fra luftmaskeringen og udad er der 27 luftmaskebuer langs med hver side + luftmaskebuen i hvert hjørne. Afslut den 28.omgang med 1 fastmaske (hvid stjerne) som vist i A.1, derefter hækles der 6 luftmasker og 1 kædemaske i den første af de 4 stangmasker før næste hjørne. Arbejdet måler ca 74 x 74 cm.

KANT OG HANK:
Nu hækles der kant og hank således:
1.OMGANG: * hækl 1 fastmaske i hver af de første 4 stangmasker – læs HÆKLEINFORMATION, hækl 2 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet, 5 luftmasker, 2 fastmasker om den samme luftmaskebue i hjørnet, 1 fastmaske i hver af de næste 4 stangmasker, 3 fastmasker om hver af de næste 3 luftmaskebuer, 1 fastmaske om hver af de næste 21 luftmaskebuer, 3 fastmasker om hver af de næste 3 luftmaskebuer *, hækl fra *-* totalt 4 gange på omgangen (= 51 fastmasker langs med hver side).
2.OMGANG: * hækl 1 fastmaske i hver af de 6 første masker, hækl 2 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet, 5 luftmasker, 2 fastmasker om den samme luftmaskebue i hjørnet, 1 fastmaske i hver af de næste 6 masker, 1 fastmaske i hver af de næste 39 fastmasker *, hækl fra *-* totalt 4 gange på omgangen (= 55 fastmasker langs med hver side).
3.OMGANG: * hækl 1 fastmaske i hver af de første 8 masker, hækl 2 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet, 5 luftmasker, 2 fastmasker om den samme luftmaskebue i hjørnet, 1 fastmaske i hver af de næste 8 masker, 1 fastmaske i hver af de næste 39 fastmasker *, hækl fra *-* totalt 4 gange på omgangen (= 59 fastmasker langs med hver side).
Nu hækles der hank således:
4.OMGANG: hækl 1 fastmaske i hver af de 10 første masker, * hækl 3 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet, hækl 60 løse luftmasker til hank, spring over næste side på firkanten og hækl videre om luftmaskebuen i næste hjørne (sørg for at luftmaskerækken ikke har snoet sig) hækl 3 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet, hækl 1 fastmaske i hver fastmaske frem til næste hjørne *, hækl fra *-* 1 gang til, men afslut med 1 kædemaske i første luftmaske i starten af omgangen.
5.OMGANG: hækl 1 fastmaske i hver maske.
6.OMGANG: hækl 1 fastmaske i hver maske. Klip og hæft tråden.

Nu hækles der en omgang med fastmasker på modsat side af hanken, dvs, der hækles i luftmaskerækken som blev hæklet til hank:
Hæft tråden med 1 fastmaske i den første luftmaske som blev hæklet efter et hjørne, hækl 1 fastmaske i hver af de 60 luftmasker til hank, hækl 3 fastmasker om luftmasken i hjørnet, fortsæt med 1 fastmaske i hver maske frem til næste hjørne, hækl 3 fastmasker om luftmasken i hjørnet, afslut med 1 kædemaske i første fastmaske på omgangen. Klip og hæft tråden godt. Gentag rundt om den anden hank.

Diagram

= Start her - denne luftmaskering (= 4 luftmasker + 1 kædemaske i første luftmaske) er forklaret i opskriften. Fortsæt på symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre
= 1 luftmaske
= 6 luftmasker
= 1 fastmaske om luftmasken/luftmaskebuen
= 1 stangmaske om luftmaskeringen/luftmaskebuen
= Omgangen begynder med 3 luftmasker (erstatter første stangmaske på omgangen) og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen
= Omgangen begynder med 3 luftmasker (erstatter sidste stangmaske på omgangen) og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen
= Omgangen starter med 1 luftmaske (erstatter ikke første fastmaske på omgangen)
= Omgangen afsluttes med 1 fastmaske om den første luftmaskebue på omgangen

Thi-Duc 13.02.2019 - 07:00:

Oh, was für eine tolle Tasche, Warte sehnsüchtig auf die Anleitung..., ich nenne sie Simple on Tour..., Danke

Linda L 09.02.2019 - 14:28:

Er ikke oppskriften lagt ut enda? Min datter ønsker seg denne til backpackerreisen sin som starter om 14 dager

Katarzyna 29.01.2019 - 15:43:

Rewelacja . Czekam z niecierpliwością :))))

Kommentere opskrift DROPS 199-15

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.