Hvordan strikkes cardiganen i DROPS 248-5 – Del 3
I denne DROPS video viser vi lidt af hvordan Sand Diamond Cardiganen strikkes. Vi bruger maskeantallet til størrelse M.
Vi har allerede strikket forkanterne med i-cord kant, lidt af diagram A.1, A.2, A.3 og A.4 (se video Del 1) og strikket Bærestykket frem til deling af Ryg & forstykke og ærmer (se video Del 2).
Vi starter videoen med at strikke pinden hvor vi deler ryg & forstykke og ærmer (fra retsiden).
Læs under: DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER - ALLE STØRRELSER i opskriften. I str. M skal der da være 235 masker til ryg & forstykke og 56 masker til hvert ærme.
Derefter strikkes der fra vrangen og der strikkes efter 2. pind i diagrammerne således:
* Strikk 7 kantmasker som før, A.6, A.3 til der er 12 masker tilbage, strik A.5 og 7 kantmasker som før. Strik diagrammerne 1 gang i højden. Derefter strikkes 7 kantmasker som før, strik A.7, A.3 til der er 18 masker tilbage, strik A.8 og 7 kantmasker som før. Strik diagrammerne 1 gang i højden *.
Strik fra *-* til opgivet mål i opskriften, afpas efter en hel rapport af A.3 i højden. Husk knappehullerne.
Byt derefter pindestørrelse, strik rib og tag ud, fortsæt med 7 kantmasker i hver side, læs opskriften.
Denne cardigan er strikket i DROPS Daisy, men i videoen bruger vi DROPS Cotton Merino farve nr. 30.
Du skal læse opskriften og se på diagrammerne i tillæg til at se videoen. Du finder opskriften ved at klikke på billedet under. Du finder også flere hjælpevideoer til denne cardigan, se under.