Clover by DROPS Design

Strikket bluse til børn i DROPS Air. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med hulmønster og raglan. Størrelse 2-12 år.

DROPS Design: Model ai-014-bn
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
2 – 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm
92 -98/104 – 110/116 – 122/128 – 134/140 – 146/152

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-200-200-200-250 g farve 20, rose

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm og 60 eller 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 40 og 60 cm eller 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (4)

65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 27.50 kr /50g
DROPS Air mix DROPS Air mix 27.50 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Air uni colour DROPS Air uni colour 27.50 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 82.5kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagrammerne A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på omgangen (f.eks 54 masker) og deler maskerne med antal udtagninger/indtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 9.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 9.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.
Hvis der skal tages ind, strikkes ca hver 8. og 9.maske ret sammen i dette eksempel.

PERLESTRIK:
1.OMGANG: * 1 maske ret, 1 maske vrang *, strik fra *-*.
2.OMGANG: ret over vrang og vrang over ret. Gentag 2.omgang videre.

RAGLAN:
Der tages 1 maske ud på hver side af 2 masker ret i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 8 masker taget ud på omgangen). Tag 1 maske ud ved at slå om.
På næste omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.
Videre strikkes de nye masker i perlestrik på ærmerne og i glatstrik på forstykket/bagstykket.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, strik 3 masker vrang sammen så 3 masker bliver til 1 maske, flyt derefter mærketråden til før denne maske.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Efter bærestykket strikkes ryg- og forstykke rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind.

BÆRESTYKKE
Slå 54-54-58-62-64-68 masker op på rundpind 4,5 med Air. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-6-6-6-8-16 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 60-60-64-68-72-84 masker. Skift til rundpind 5,5.
Sæt 1 mærke her - HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet uden at der strikkes således: Sæt 1 mærketråd i starten af omgangen (= i overgangen mellem ærmet og bagstykket), sæt 1 mærketråd efter 21-21-23-25-25-31 nye masker (= bagstykket), sæt 1 mærketråd efter 9-9-9-9-11-11 nye masker (= ærme), sæt 1 mærketråd efter 21-21-23-25-25-31 nye masker (= forstykket), der er nu 9-9-9-9-11-11 masker tilbage til første mærketråd (= ærme).

Næste omgang strikkes således:
Omgangen starter ved første mærketråd, i overgangen mellem ærmet og bagstykket. Strik 1 maske ret, slå om, strik 19-19-21-23-23-29 masker glatstrik (= bagstykket), slå om, 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om, strik 7-7-7-7-9-9 masker PERLESTRIK – læs forklaring over (= ærme), slå om, 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om, strik 1-1-2-3-3-6 masker glatstrik, strik A.1 (= 17 masker = forstykke), strik 1-1-2-3-3-6 masker glatstrik, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om, strik 7-7-7-7-9-9 masker perlestrik (= ærme), slå om, strik 1 maske ret. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Første udtagning til RAGLAN – læs forklaring over, er nu færdig (= 8 masker taget ud på omgangen). Fortsæt dette mønster og tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 13-14-15-16-17-17 gange (inklusiv første udtagning som blev forklaret over). OBS: Når A.1 er strikket færdig i højden, strikkes A.2 (= 21 masker) over A.1. Gentag A.2 i højden til færdig mål.
Efter sidste udtagning til raglan er der 168-176-188-200-212-224 masker på pinden. Fortsæt med mønster som før, uden udtagninger, til arbejdet måler 13-14-15-16-17-18 cm fra mærket i begyndelsen af bærestykket.
Næste omgang strikkes i mønster og glatstrik som før, men start omgangen 1 maske tidligere (før de 2 masker glatstrik mellem ærme og bagstykket). Strik glatstrik over 49-51-55-59-61-67 masker (= bagstykket), sæt de næste 33-35-37-39-43-43 masker på en tråd (= ærme), slå 4-4-4-6-6-6 nye masker op (= i siden under ærmet), fortsæt i glatstrik og mønster over de næste 53-55-59-63-65-71 masker (= forstykket), sæt de næste 33-35-37-39-43-43 masker på en tråd (= det andet ærme), slå 4-4-4-6-6-6 nye masker op (= i siden under ærmet). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
Der er nu 110-114-122-134-138-150 masker på pinden. Sæt arbejdet sammen og fortsæt i glatstrik og mønster A.2 som før. Når arbejdet måler 16-19-22-25-28-31 cm fra delingen strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 10-12-14-16-18-20 masker ud jævnt fordelt = 120-126-136-150-156-170 masker.
Skift til rundpind 4,5 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang – for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med pinde 5,5. Klip og hæft tråden.

ÆRME:
Sæt maskerne fra tråden i den ene side af arbejdet på rundpind/strømpepinde 5,5 (= 33-35-37-39-43-43 masker). Strik 1 maske i hver af de 4-4-4-6-6-6 masker som blev slået op i siden under ærmet = 37-39-41-45-49-49 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 4-4-4-6-6-6 masker og start omgangen her. Strik perlestrik. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2½.-3.-3½.-4.-4½.-5½.cm totalt 6-6-7-7-7-7 gange = 25-27-27-31-35-35 masker. Strik videre til ærmet måler 18-22-26-30-34-38 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 2-2-2-2-2-2 masker ud i alle størrelser = 27-29-29-33-37-37 masker. Skift til strømpepinde 4,5 og strik rib med 1 maske ret / 1 maske vrang i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang – for at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med pinde 5,5. Klip og hæft tråden.

Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

= ret
= vrang
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret. Der skal ikke blive hul.
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget ret. Der skal blive hul.
= STRIK 5 MASKER RET SAMMEN SÅLEDES: Strik 5 masker ret, løft dem tilbage på venstre pind, løft den næst yderste maske over den yderste maske, så denne maske ligger rundt om den sidste maske, gentag til alle 4 masker er løftet over (= 4 masker taget ind), løft den sidste strikkede maske tilbage på højre pind.
= STRIK 5 MASKER DREJET RET SAMMEN SÅLEDES: Strik 5 masker ret, løft den næst sidste maske som blev strikket over den sidste maske, så denne maske ligger rundt om den sidste maske, gentag til alle 4 masker er løftet over (= 4 masker taget ind).


Liselotte Hansen 08.05.2019 - 16:36:

Jeg skal strikke Model ai-014-bn. Den sidste pind i diagram A1 hvor er de 2 masker hende i begge sider? og når jeg strikke de 4 omslag øges maskkeantallet. Jeg er godt med på at jeg skal fortsætte med A2. Håber at høre fra jer på forhånd tak. Vh Lotte

DROPS Design 10.05.2019 kl. 08:41:

Hei Liselotte. Strikkediagrammene lese nedenfra og opp, fra høyre mot venstre. Det er altså på første pinne at du har 17 masker, og øker 4 masker (sorte ovaler) slik at på pinne 2 har du 21 masker (2 masker mer i hver side). Du kan lesemer om hvordan du leser strikkediagrammer her. God fornøyelse

Betty Murud 26.04.2019 - 22:39:

Hei ! Mønster A1: Når raden med 8 huller er ferdig, altså 21 masker og tre omganger etter den. Så begynner en ny rapport som skal bli 17 masker. Jeg har strikka mye i mitt lange liv. Dette får jeg ikke til. Hilsen BM

DROPS Design 27.04.2019 kl. 15:13:

Hei Betty, Når du er ferdig med A.1 skal du strikke A.2 fram til ferdig mål. God fornøyelse!

Corry Dubois 08.04.2019 - 15:44:

Verkeerde uitleg onder de video's van de 5 minderingen ,denk dat ze verwisseld zijn

Synne Kraver 19.03.2019 - 09:43:

Finnes denne oppskriften i voksen størrelse?

DROPS Design 19.03.2019 kl. 13:36:

Hei Synne. Ja, det gjør den. Det er voksenmodell 196-4, her. God fornøyelse

Kommentere opskrift DROPS Children 34-4

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.