DROPS Baby / 33 / 7

Cable Snooze by DROPS Design

Strikket kørepose til baby i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet er strikket med hulmønster, dobbelt perlestrik og hætte. Størrelse præmatur – 2 år.

DROPS Design: Model me-066-by
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

Størrelse: (<0) 0/1 - 1/3 - 6/9 - 12/18 mdr (2) år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
(40/44) 48/52 - 56/62 - 68/74 - 80/86 (92)
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
(350) 400-450-500-600 (650) g farve 15, lys grågrøn

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
1 rapport A.4/A.5 (18 masker) måler ca 7 cm i bredden.
1 rapport A.6 (32 masker) måler ca 12 cm i bredden.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 80 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS TRÆKNAP, Eg NR 503: (8) 9-10-11-12 (12) stk.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!

100% Uld
fra 23.95 kr /50g
DROPS Merino Extra Fine uni colour DROPS Merino Extra Fine uni colour 23.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Merino Extra Fine mix DROPS Merino Extra Fine mix 23.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 167.65kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind

MØNSTER:
Størrelse (<0) 0/1 mdr: Se diagram, A.1, A.3, A.4 og A.5.
Størrelse 1/3 - 6/9 - 12/18 mdr (2) år: Se diagram A.2, A.3 og A.6.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

KNAPHUL-1 (gælder nederst på posen):
1 knaphul = strik 2 masker ret sammen, slå om. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul. De (4) 4-4-5-5 (5) knaphuller placeres jævnt fordelt med ca (4½) 5-6-5½-6 (6) cm mellem hver.

KNAPHUL-2 (gælder forkanten):
Luk af til knaphul fra retsiden på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen, slå om. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Luk af til knaphul når forkanten måler (målt fra mærket):
(<0) mdr: 2, 8, 14 og 20 cm
0/1 mdr: 2, 8, 14, 20 og 26 cm
1/3 mdr: 2, 7, 13, 18, 24 og 29 cm
6/9 mdr: 2, 9, 16, 23, 29 og 35 cm
12/18 mdr: 2, 8, 14, 20, 26, 32 og 38 cm
(2) år: 2, 8, 15, 21, 28, 34 og 41 cm

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

KØREPOSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind i 2 dele. Der slåes masker op i hver side til ærmer. Arbejdet sys sammen på skuldrene/midt ovenpå ærmerne og under ærmerne. Til sidst strikkes der en hætte.

FORSTYKKE:
Slå (48) 56-68-74-78 (82) masker op (inklusiv 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4 med Merino Extra Fine. Strik RETSTRIK – læs forklaring over. Når arbejdet måler (2) 2-2-2½-2½ (2½) cm lukkes der af til (4) 4-4-5-5 (5) knaphuller jævnt fordelt – læs KNAPHUL-1. Fortsæt med retstrik til arbejdet måler (4) 4-4-5-5 (5) cm. Næste pind strikkes således fra retsiden:

STØRRELSE (<0) 0/1 MDR: 1 kantmaske retstrik, (2) 6 masker vrang, A.1 (= 14 masker som tages ud til 18 masker), strik (14) 14 masker vrang, strik A.1 (= 14 masker som tages ud til 18 masker), strik (2) 6 masker vrang og afslut med 1 kantmaske retstrik = (56) 64 masker på pinden. Strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik).
Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, A.3 over de første (2) 6 masker, A.4 (= 18 masker), strik (14) 14 masker vrang, strik A.5 (= 18 masker), strik A.3 over de næste (2) 6 masker og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt som forklaret under ALLE STØRRELSER!

STØRRELSE 1/3 - 6/9 - 12/18 MDR (2) ÅR: 1 kantmaske retstrik, 0-2-4 (6) masker vrang, strik A.2 (= 26 masker som tages ud til 32 masker), strik 14-16-16 (16) masker vrang, strik A.2 (= 26 masker som tages ud til 32 masker), strik 0-2-4 (6) masker vrang og afslut med 1 kantmaske retstrik = 80-86-90 (94) masker.
Strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik).
Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik A.3 over de første 0-2-4 (6) masker, strik A.6 (= 32 masker), strik 14-16-16 (16) masker vrang, strik A.6 (= 32 masker), strik A.3 over de næste 0-2-4 (6) masker og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt som forklaret under ALLE STØRRELSER!

ALLE STØRRELSER:
Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler (16) 18-22-26-32 (38) cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden, deles forstykket midt foran og hver del strikkes videre hver for sig.
Klip tråden. Sæt de første (25) 29-37-40-42 (44) masker set fra retsiden på 1 tråd (= venstre forstykke). Der er nu (31) 35-43-46-48 (50) masker tilbage på pinden til højre forstykke.

HØJRE FORSTYKKE:
= (31) 35-43-46-48 (50) masker. Sæt 1 mærke i arbejdet - mærket skal bruges til at måle knaphullernes afstand fra. Start fra retsiden og fortsæt mønsteret som før, men de 6 yderste masker mod midt foran strikkes i retstrik (= forkant). Luk af til knaphul på forkanten – læs KNAPHUL 2.
SAMTIDIG når arbejdet måler (30) 37-45-54-63 (72) cm fra opslåningskanten slåes der nye masker op til ærme i slutningen af hver pind fra retsiden (dvs mod siden) således: Slå (4) 6-6-7-9 (12) masker op totalt 3 gange og derefter (14) 15-16-17-18 (18) masker 1 gang = (57) 68-77-84-93 (104) masker på pinden (de nye masker strikkes løbende ind i A.3). Når alle masker er slået op fortsættes mønsteret som før, men de 12 yderste masker på ærmet strikkes i retstrik (= bukkekant).
Strik videre til arbejdet måler ca (37) 45-52-62-71 (81) cm. Der skal nu være strikket ca 1 cm efter sidste knaphul på forkanten, men sørg for at næste pind strikkes fra retsiden.
På næste pind (retsiden) sættes de yderste (7) 8-9-10-10 (11) masker mod midt foran på 1 tråd til hals, men for at undgå at klippe tråden der strikkes med, strikkes maskerne før de sættes på 1 tråd. Fortsæt mønsteret som før. Videre lukkes der af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1 gang og derefter 1 maske (2) 2-2-2-3 (3) gange = (46) 56-64-70-78 (88) masker tilbage på pinden til skulder/ærme. Fortsæt mønsteret som før til arbejdet måler (39) 47-55-65-75 (85) cm, men sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Strik 1 pind ret fra retsiden og luk samtidig (4) 4-6-6-6 (6) masker af jævnt fordelt over maskerne i A.5/A.6 = (42) 52-58-64-72 (82) masker på pinden. Strik 1 pind ret fra vrangen. Luk af med ret fra retsiden, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Arbejdet måler ca (40) 48-56-66-76 (86) cm fra opslåningskanten. Strik venstre forstykke som forklaret under.

VENSTRE FORSTYKKE:
Sæt de (25) 29-37-40-42 (44) masker fra tråden på venstre forstykke tilbage på rundpinden. Start fra retsiden og fortsæt mønsteret som før. SAMTIDIG i slutningen af første pind strikkes der 6 nye masker op bag højre forkant, dvs strik 1 maske op i hver af de 6 forkantmasker = (31) 35-43-46-48 (50) masker på pinden. Fortsæt mønsteret som før, men de 6 yderste masker mod midt foran strikkes i retstrik (= forkant – OBS: Der lukkes ikke af til knaphul på venstre forkant).
SAMTIDIG når arbejdet måler (30) 37-45-54-63 (72) cm slåes der nye masker op til ærme i slutningen af hver pind fra vrangen (dvs mod siden) således: Slå (4) 6-6-7-9 (12) masker op totalt 3 gange og derefter (14) 15-16-17-18 (18) masker 1 gang = (57) 68-77-84-93 (104) masker på pinden (de nye masker strikkes løbende ind i A.3). Når alle masker er slået op fortsættes mønsteret som før, men de 12 yderste masker på ærmet strikkes i retstrik (= bukkekant).
Strik videre til arbejdet måler ca (37) 45-52-62-71 (81) cm - afpas efter højre forstykke og sørg for at næste pind strikkes fra vrangen.
På næste pind (vrangen) sættes de yderste (7) 8-9-10-10 (11) masker mod midt foran på 1 tråd til hals, men for at undgå at klippe tråden der strikkes med, strikkes maskerne før de sættes på 1 tråd. Fortsæt mønsteret som før. Videre lukkes der af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1 gang og derefter 1 maske (2) 2-2-2-3 (3) gange = (46) 56-64-70-78 (88) masker tilbage på pinden til skulder/ærme. Fortsæt mønsteret som før til arbejdet måler (39) 47-55-65-75 (85) cm, men sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Strik 1 pind ret fra retsiden og luk samtidig (4) 4-6-6-6 (6) masker af jævnt fordelt over maskerne i A.4/A.6 = (42) 52-58-64-72 (82) masker på pinden. Strik 1 pind ret fra vrangen. Luk af med ret fra retsiden, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Arbejdet måler ca (40) 48-56-66-76 (86) cm. Strik bagstykket som forklaret under.

BAGSTYKKE:
Slå (48) 56-68-74-78 (82) masker op og strik retstrik i (4) 4-4-5-5 (5) cm. Strik 2 pinde glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik A.3 til der er 1 maske tilbage på pinden og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således. Når arbejdet måler (30) 37-45-54-63 (72) cm slåes der nye masker op til ærmer i slutningen af hver pind i hver side således: Slå (4) 6-6-7-9 (12) masker op totalt 3 gange i hver side og derefter (14) 15-16-17-18 (18) masker 1 gang i hver side = (100) 122-136-150-168 (190) masker på pinden (de nye masker strikkes løbende ind i A.3). Når alle masker er slået op fortsættes der med A.3 som før, men de 12 yderste masker på begge ærmer strikkes i retstrik (= bukkekant).
Når arbejdet måler (38) 46-54-64-74 (84) cm lukkes de midterste (12) 14-16-18-20 (22) masker af til hals. Videre lukkes der af 2 masker af på næste pinde fra halsen = (42) 52-58-64-72 (82) masker tilbage på pinden til skulder/ærme. Fortsæt mønsteret som før til der er ca 1 cm tilbage før arbejdet måler (40) 48-56-66-76 (86) cm, men sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Luk af med ret fra retsiden, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Strik den anden skulder på samme måde.

MONTERING:
Sy skulder/overærmesømmene indenfor aflukningskanten. Sy sømmen under ærmerne og ned langs siderne på ryg- og forstykke indenfor 1 kantmaske. Buk de nederste 3 cm op på hvert ærme og sy bukkekanten fast med et par små sting i hver side. Sy knapperne i nederst på posen (knapperne sys langs midten på kanten i retstrik på bagstykket, men på vrangen så de lukkes gennem knaphullerne på forstykket). Sy de resterende knapper på venstre forkant.

HÆTTE:
Strik ca 52 til 72 masker op rundt i halsen fra retsiden (inklusiv maskerne fra trådene foran) på rundpind 4 med Merino Extra Fine. Strik 1 pind ret fra vrangen. Derefter strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages ud jævnt fordelt til (68) 76-84-88-92 (96) masker. Strik A.3 frem og tilbage over alle masker - SAMTIDIG slåes der 6 nye masker op i slutningen af de 2 næste pinde til bukkekant = (80) 88-96-100-104 (108) masker. Fortsæt A.3 over alle masker til hætten måler ca (18) 19-20-21-22 (23) cm. Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Luk af med ret fra retsiden. Buk hætten dobbelt og sy den sammen på toppen indenfor aflukningskanten. Buk de 6 yderste masker i hver side ud mod retsiden og sy bukkekanten pænt fast til halskanten med små sting.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 19.11.2018
Rettelse: Der strikkes vrang på midten, mellem snoningerne på forstykket
Opdateret online: 26.09.2019
Rettelse: HØJRE FORSTYKKE... Strik 1 pind ret fra retsiden og tag samtidig (4) 4-6-6-6 (6) masker ind jævnt fordelt over maskerne i A.5/A.6 = (42) 52-58-64-72 (82) masker på pinden.
Strik 1 pind ret fra retsiden og luk samtidig (4) 4-6-6-6 (6) masker af jævnt fordelt over maskerne i A.4/A.6 = (42) 52-58-64-72 (82) masker på pinden.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget vrang så der bliver hul
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul
= 2 ret sammen
= tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket




Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS Baby 33-7) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (52)

Mette Brottmann Hansen 09.08.2020 - 20:32:

Hej Drops Jeg mangle mønster A.3 ifølge opskriften, skal jeg bare udvide A.4 - A.5 med lidt ekstra masker? mvh Mette

Véro 15.07.2020 - 20:46:

Bonjour en haut du devant,on tricote en jersey envers sur les deux derniers rangs?les manches sont elles continuées en point de blé? Merci de votre réponse . Cordialement.

DROPS Design 16.07.2020 kl. 09:52:

Bonjour Véro, quand l'ouvrage mesure (39) 47-55-65-75 (85) cm, vous tricotez toutes les mailles à l'endroit sur l'endroit en diminuant à intervalles réguliers au-dessus des diagrammes, tournez, tricotez toutes les mailles à l'endroit, tournez et rabattez toutes les mailles à l'endroit (vous avez maintenant 1 côte mousse en haut de l'épaule/de la manche). Bon tricot!

Bernice Howie 12.07.2020 - 20:18:

Wish the pattern was printed in words row by row. Not one for following diagrams!

DROPS Design 13.07.2020 kl. 09:29:

Dear Mrs Howie, there are only diagrams to this pattern, but you will find how to read diagrams here. Happy knitting!

Martine 09.07.2020 - 09:17:

Bonjour ce modèle est magnifique mais doit-il impérativement êre tricoté avec une aiguille circulaire ? j'ai du mal avec ce genre d'aiguille :(

DROPS Design 09.07.2020 kl. 09:46:

Bonjour Martine, ce modèle se tricote en allers et retours, on utilise ici une aiguille circulaire pour avoir suffisamment de place pour toutes les mailles. Découvrez ici comment adapter un modèle sur aiguilles droites. Bon tricot!

Susanne 16.05.2020 - 19:57:

Hallo ihr lieben, ich bin am Rückenteil angelangt und fesge mich wie ich die 16 Maschen für den halsausschnitt abkette. Teile ich die arbeitnin zwei und arbeite wie die vorderseite ab oder kette ich die einfach ab und stricke ganz normal weiter. Ist der halsausschnitt hinten dann mit grade ecken ? Was mach ich dann mit den maschen der anderen Schulter solange ? Ganz liebe Grüße!

DROPS Design 18.05.2020 kl. 08:16:

Liebe Susanne, bei 54 cm (3. Größe) stricken Sie die nächste Hinreihe (im Muster wie zuvor): 60 Maschen stricken, 16 Maschen abketten, 60 Maschen stricken. Jezt stricken Sie eine Schulter nach der anderen. Wenden Sie und die Rückreihe über die 60 M stricken, die 2 ersten Maschen am Anfang der nächste Reihe stricken = 58 M bleiben. Stricken Sie dann bis zur Ende wie beschrieben und abketten Sie die Maschen von der 1. Schulter. Dann die Maschen von den anderen Schulter stricken (wie bei der 1. aber spiegelverkehr, die 2 Maschen für den Halsauschnitt werden bei einer Rückreihe abgekettet). Viel Spaß beim stricken!

Malin 09.05.2020 - 12:10:

Jeg skal lage hull til sikkerhetsbelte og lurte på om dere hadde mål til det? Strikker i str 12/18mnd.

DROPS Design 12.05.2020 kl. 15:04:

Hej Malin, størrelse 2 år har samme mål som DROPS 0-1052 og her skriver vi at man kan lave hul for bælte når arbejdet måler 58 cm fra skulderen og ned. God fornøjelse!

Sylvie Roy 21.04.2020 - 15:42:

Je suis rendu à faire la capuche. Les 6 mailles augmentées de chaque coté qui servent pour le revers, sont tricotées en A3 comme toutes les mailles, le revers sera sur l'envers du tricot, qui est différent de l'endroit. Est-ce que je suis correcte dans ma façon de comprendre le patron? Est-ce que le revers doit être plutôt tricoté au point mousse comme le revers des manches?

DROPS Design 21.04.2020 kl. 16:08:

Bonjour Mme Roy, toutes les mailles de la capuche sont tricotées en suivant A.3, même les 6 mailles des revers de chaque côté. Bon tricot!

Sonja 23.03.2020 - 14:44:

Wordt de lengte bij : start rechter voorpand gemeten inclusief boord of vanaf start telpatroon.

DROPS Design 25.03.2020 kl. 10:57:

Dag Sonja,

De afmetingen zijn altijd vanaf het opzetten, dus vanaf het begin, tenzij anders aangegeven.

Anne 09.03.2020 - 21:55:

I mønster A6, skal jeg gjenta mønsteret fra høyre mot venstre også etter midtpartiet? eller skal mønsteret snus og strikkes fra venstre mot høyre på venstre del av midtstykket?

DROPS Design 10.03.2020 kl. 11:37:

Hej Anne, ja du gentager mønster A6 på samme måde efter midterpartiet. God fornøjelse!

Trudy Brown 08.03.2020 - 11:59:

I have just started for size 1-3 months. Cast on 56st. The row after garter stitch (ie the increase row) says knit A2 (26 st), purl 14 , knit A2. This is 66 stitches without the edge stitch. Where did the extra 10 come from? Have I misread something? Thanks in advance for help.Trudy

DROPS Design 08.03.2020 kl. 15:39:

Hi Trudy, For size 1-3 months you need to cast on 68 stitches (including 1 edge stitch on each side). Therefore there are 66 stitches for the 2 x A.2 and the 14 purled stitches. Happy knitting!

Kommentere opskrift DROPS Baby 33-7

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.