Lamb Dance Sweater by DROPS Design

Strikket bluse til børn i DROPS Merino Extra Fine eller DROPS Lima. Arbejdet er strikket ovenfra og ned med får, farvemønster, glatstrik og ribkant. Størrelse 3-12 år.

DROPS Design: Model me-055-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm
98/104 – 110/116 – 122/128 – 134/140 – 146/152

MATERIALER:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-250-250-300 g farve 26, pistacie
50-50-100-100-100 g farve 19, lys gråblå
50-50-50-50-50 g farve 01, natur
50-50-50-50-50 g farve 02, sort
50-50-50-50-50 g farve 17, cerise

Eller brug:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-250-250-300 g farve 7219, pistacie
50-50-100-100-100 g farve 8112, isblå
50-50-50-50-50 g farve 0100, natur
50-50-50-50-50 g farve 8903, sort
50-50-50-50-50 g farve 6273, cerise

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 60 eller 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3 til rib.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 60 eller 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (3)

100% Uld
fra 18.95 kr /50g
DROPS Merino Extra Fine uni colour DROPS Merino Extra Fine uni colour 18.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Merino Extra Fine mix DROPS Merino Extra Fine mix 18.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 132.65kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagrammer for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på omgangen (f.eks 84 masker) og deler maskerne med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 12.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke hver 11. og 12.maske ret sammen. Skal der tages ud bruges samme udregning, men der laves da omslag efter hver 12.maske. Omslagen strikkes drejet ret på næste omgang så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om = 2 masker taget ud. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket = 2 masker taget ind.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind ovenfra og ned. Når det deles til ærmer strikkes ryg- og forstykke rundt på rundpind, ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind.

BÆRESTYKKE:
Slå 80-84-98-106-110 masker op på rundpind 3 med lys gråblå. Sæt arbejdet sammen og strik 1 omgang glatstrik. Strik rundt i rib med 2 ret / 2 vrang i 3 cm (= halskant). Skift til rundpind 4. Strik 1 omgang glatstrik hvor der tages 14-12-14-15-12 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 66-72-84-91-98 masker. Derefter strikkes der efter diagram A.1, diagrammet strikkes 11-12-12-13-14 gange på omgangen. OBS! Vælg diagram for rigtig størrelse.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.1 er strikket færdig er der 198-216-240-260-280 masker på omgangen. På næste omgang fortsættes der med pistacie og glatstrik og der tages 14-8-2-2-2 masker ud jævnt fordelt på omgangen = 212-224-242-262-282 masker.
Fortsæt med pistacie og glatstrik til arbejdet måler ca 18-18-19-20-21 cm fra opslåningskanten midt foran. Næste omgang strikkes således: Strik 62-64-70-77-79 masker ret (= bagstykket), sæt de næste 44-48-51-54-62 masker på en tråd (= ærme), slå 6 nye masker op under ærmet, strik 62-64-70-77-79 masker glatstrik (= forstykket), sæt de næste 44-48-51-54-62 masker på en ny tråd (= ærme) og slå 6 nye masker op under ærmet.

RYG- OG FORSTYKKE:
Der er nu 136-140-152-166-170 masker på omgangen. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Sæt 1 mærketråd i midten mellem de 6 nye masker som blev slået op. Fortsæt i glatstrik og pistacie. Når arbejdet måler 3 cm tages der 1 maske ud på hver side af hvert mærke (= 4 masker taget ud) læs UDTAGNINGSTIPS-2! Gentag udtagningen 1 gang til efter 4 cm = 144-148-160-174-178 masker på pinden. Strik til arbejdet måler ca 12-16-19-22-25 cm (eller til ønsket længde, der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål). Strik 1 omgang glatstrik og tag 12-12-12-10-10 masker ud jævnt fordelt = 156-160-172-184-188 masker.
Skift til rundpind 3 og strik rib 2 ret / 2 vrang i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden.

ÆRME:
Sæt maskerne fra den ene tråd tilbage på lille rundpind/strømpepinde 4 (= 44-48-51-54-62 masker), strik 1 ny maske op i hver af de 6 masker som blev slået op under ærmerne (= 50-54-57-60-68 masker). Sæt 1 mærketråd midt i disse 6 masker. Strik rundt i glatstrik til ærmet måler 2 cm. Nu tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden læs INDTAGNINGSTIPS-2! Fortsæt i glatstrik og gentag indtagningen på hver 4.-3½.-4.-4.-3½. cm til der taget ind totalt 5-7-7-8-10 gange = 40-40-43-44-48 masker på pinden. Strik glatstrik til ærmet måler 21-26-29-33-36 cm. Strik 1 omgang og tag 4-4-5-4-4 masker ud jævnt fordelt på omgangen = 44-44-48-48-52 masker. Skift til strømpepinde 3 og strik rib med 2 ret / 2 vrang i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden.

Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 10.04.2019
Rettelse: nyt garnforbrug: Merino Extra Fine farve 26 og 19, og Lima farve 7219 og 8112. + Rettelse - BÆRESTYKKET: Strik i glatstrik (retstrik over forkanten) til arbejdet måler ca 18-18-19-20-21 cm fra opslåningskanten midt foran

Diagram

= ret med lys gråblå
= ret med natur
= ret med sort
= ret med pistacie
= ret med cerise
= lav 1 omslag mellem 2 masker, omslaget strikkes drejet ret på næste omgang. Der skal ikke blive hul.



Lena Hemmingsson 06.04.2019 - 13:27:

Helt fel mått från armhåla till full längd på fram- och bakstycke. Stickar man enl. mönstret slutar tröjan i midjehöjd. Beräkningen av garnåtgång är helt fel. Mycket tråkigt!

DROPS Design 11.04.2019 kl. 14:59:

Hei Lena. Dette er en kort modell, som går ca til bukselinningen. Vi har nå likevel lagt til litt på lengden. Vi har også justert garnmengden opp i grønn og blå. Takk for beskjed, god fornøyelse

Trine 31.03.2019 - 20:54:

Veldig kjedelig at oppgitt garnmengde ikke stemmer - verken på denne eller «voksenmodellen».

Gabriele 24.03.2019 - 21:17:

Hallo,ich möchte bitte wissen für was , -A2-, benötigt wird.

DROPS Design 26.03.2019 kl. 08:02:

Liebe Gabriele, A.2 wird für den Pullover nicht benutzt, Anleitung wird korrigiert, danke für den Hinweis. Viel Spaß beim stricken!

Kommentere opskrift DROPS Children 34-3

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.