DROPS / 197 / 18

Hint of Heather by DROPS Design

Strikket jakke i DROPS Nord. Arbejdet er strikket ovenfra og ned med rundt bærestykke, retstrik og mosaikmønster. Størrelse S - XXXL. Strikket hue i DROPS Nord. Arbejdet er strikket nedenfra og op med retstrik, mosaikmønster og åbning til hestehale.

DROPS Design: Model no-022
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------

GARN TIL HELE SÆTTET
Størrelse: S - M - L - XL - XXL – XXXL
Passer hovedmål: ca 54/56 - 54/56 - 56/58 - 56/58 - 58/60 - 58/60 cm
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
350-350-400-450-500-550 g farve 03, perlegrå
100-100-100-100-100-150 g farve 13, gammelrosa
50-50-50-50-50-50 g farve 01, natur

GARN TIL JAKKE:
Størrelse: S - M - L - XL - XXL – XXXL
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
300-350-400-400-450-500 g farve 03, perlegrå
50-100-100-100-100-100 g farve 13, gammelrosa
50-50-50-50-50-50 g farve 01, natur

GARN TIL HUE:
Størrelse: S/M - M/L - L/XL
Passer hovedmål: ca 54/56 - 56/58 - 58/60 cm
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 03, perlegrå
50-50-50 g farve 13, gammelrosa
50-50-50 g farve 01, natur

----------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

JAKKE:

STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 45 pinde i højden med retstrik og mosaikmønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 80 cm til selve tøjet i retstrik og mosaikmønster.
DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE NR 3: Længde på 80 cm til kanter.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS METALKNAP, Loop (sølv) NR 529: 6-6-6-7-7-7 stk.

HUE:

STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 45 pinde i højden med retstrik og mosaikmønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 60 cm eller 80 cm til selve tøjet i retstrik og mosaikmønster.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 60 cm eller 80 cm til kanter.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (1)

45% Alpaca, 30% Polyamid, 25% Uld
fra 14.00 kr /50g
DROPS Nord uni colour DROPS Nord uni colour 14.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Nord mix DROPS Nord mix 15.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 140kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MÅLETIPS:
Pga det retstrikkede holdes arbejdet op når alle længdemål tages, for at undgå at tøjet bliver for langt når det tages på.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt på pinden, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 113 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 30 masker) = 3,4.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 3. og 4.maske. På næste pind (vrangen) strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Start 3 masker før mærketråden, slå om, strik 6 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 6 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste pind (vrangen) strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt under ærmerne):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag ind således efter 1 kantmaske: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
Tag ind således før 1 kantmaske: Start 2 masker før kantmasken og strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt på pinden, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 110 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker) og deler de resterende masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 12 masker) = 9.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke hver 8. og 9.maske ret sammen. Der tages ikke ind over kantmaskerne.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 2 cm. Derefter lukkes de 5-5-5-6-6-6 næste knaphuller med ca 8-8-8½-8-8-8½ cm mellem hver.

MOSAIKMØNSTER JAKKE:
Se diagram A.1 og A.2 og læs forklaringen til teknikken under. Vælg rigtig diagram for din størrelse.
Hver række i diagrammet modsvarer 2 pinde. Dvs fra retsiden strikkes diagrammet fra højre mod venstre og fra vrangen strikkes samme række fra venstre mod højre.

På alle pinde fra retsiden holdes tråden bag arbejdet (dvs på vrangen af arbejdet) når en maske tages løs af pinden.
På alle pinde fra vrangen holdes tråden foran arbejdet (dvs mod dig og fortsat på vrangen af arbejdet) når en maske tages løs af pinden. Sørg for at trådene ikke strammer på bagsiden af arbejdet.

For at ha bedre kontrol over mønsteret kan der sættes et mærke mellem hver mønster-rapport med A.1A/A.2A.

A.X/A.Y = hjælperude – denne rude strikkes ikke, men fortæller hvordan mønsterrækken skal strikkes (læs forklaring længere nede).
A.1A/A.2A = 1 mønster-rapport
A.1B/A.2B = sidste maske før forkanten, denne maske gør at mønsteret starter og slutter ens indenfor forkanten i hver side (masken skal strikkes)

På de rækker som er helt ensfarvet i diagrammet strikkes der 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker uden at løfte nogle masker af.

På mønsterrækken i A.1 som har en tom rude i A.X (farve A), skal alle masker med farve A i A.1A/A.1B strikkes ret og alle masker med farve C tages løst af pinden.

På hver mønsterrække som har en tom rude eller en rude med stjerne i A.Y (farve A eller C), skal alle masker med farve A eller C i A.2A/A.2B strikkes ret og alle masker med farve B tages løst af pinden.

På hver mønsterrække som har en sort rude i A.Y (farve B), skal alle masker med farve B i A.2A/A.2B strikkes ret og alle masker med farve A eller C tages løst af pinden.

MOSAIKMØNSTER HUE:
Se diagram A.3 og læs forklaringen til teknikken under.
Hver række i diagrammet modsvarer 2 pinde. Dvs fra retsiden strikkes diagrammet fra højre mod venstre og fra vrangen strikkes samme række fra venstre mod højre.

På alle pinde fra retsiden holdes tråden bag arbejdet (dvs på vrangen af arbejdet) når en maske tages løs af pinden.
På alle pinde fra vrangen holdes tråden foran arbejdet (dvs mod dig og fortsat på vrangen af arbejdet) når en maske tages løs af pinden. Sørg for at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet.

For at have bedre kontrol over mønsteret kan der sættes et mærke mellem hver mønster-rapport med A.3B.

A.3A = startmaske fra retsiden og slutmaske fra vrangen (masken skal strikkes)
A.3B = 1 mønster-rapport
A.3C = slutmaske fra retsiden og startmaske fra vrangen (masken skal strikkes)

På de rækker som er helt ensfarvet i diagrammet strikkes der 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker uden at løfte nogle masker af.

På den første mønsterrække i A.3 som har en tom rude i A.3A og A.3C (farve A – rækken er markeret med en stjerne i A.3A), skal alle masker med farve A strikkes ret og alle masker med farve C tages løst af pinden.

På de øvrige mønsterrækker som har en tom rude eller en rude med stjerne i A.3A og A.3C (farve A eller C), skal alle masker med farve A eller C strikkes ret og alle masker med farve B tages løst af pinden.

På hver mønsterrække som har en sort rude i A.3A og A.3C (farve B), skal alle masker med farve B strikkes ret og alle masker med farve A eller C tages løst af pinden.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant, bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, ovenfra og ned. På bærestykket strikkes der Mosaikmønster. Det er vigtig at følge diagrammerne nøje. Hele farvemønsteret strikkes i retstrik, men der strikkes ikke mønster i almindelige retstriksmasker. Farvemønsteret opnås ved at løfte masker løst af pinden. Læs hele forklaringen til Mosaikmønster før det strikkes! Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpinde, ovenfra og ned og sys sammen til sidst.

HALSKANT:
Slå 113-116-122-128-131-137 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3 med gammelrosa. Strik 2 p retstrik – læs forklaring over. Fortsæt således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 5 kantmasker retstrik.
Gentag 1. og 2.pind til arbejdet måler 3 cm fra opslåningskanten – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
Skift til rundpind 3,5. Strik 6 p retstrik frem og tilbage over alle masker – SAMTIDIG på første pind (retsiden) tages der 30-33-33-33-36-36 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 143-149-155-161-167-173 masker. Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik MOSAIKMØNSTER JAKKE - læs forklaring over, dvs se på ruden i A.X (ruden er kun en forklaring på rækken og skal ikke strikkes), strik A.1A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 22-23-24-25-26-27 rapporter A.1A à 6 masker), strik A.1B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således, men husk at 1 række i diagrammet = 2 pinde og at forkanterne strikkes i bundfarven i mønsterstriben. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.1A tages der ud jævnt fordelt som forklaret under – husk UDTAGNINGSTIPS-1.
På rækken markeret med pil-1 tages der 48-48-48-54-54-60 masker ud jævnt fordelt = 191-197-203-215-221-233 masker (der er nu plads til 30-31-32-34-35-37 rapporter A.1A à 6 masker).
På rækken markeret med pil-2 tages der 36-42-48-54-60-60 masker ud jævnt fordelt = 227-239-251-269-281-293 masker (der er nu plads til 36-38-40-43-45-47 rapporter à A.1A à 6 masker).
Når A.1 er strikket færdig strikkes A.2 på samme måde, dvs første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, se på ruden i A.Y (ruden er kun forklaring på rækken og skal ikke strikkes), strik A.2A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 36-38-40-43-45-47 rapporter A.2A à 6 masker), strik A.2B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik.
SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.2A tages der ud jævnt fordelt som forklaret under:
På rækken markeret med pil-3 tages der 42-42-48-48-48-48 masker ud jævnt fordelt = 269-281-299-317-329-341 masker (der er nu plads til 43-45-48-51-53-55 rapporter A.2A à 6 masker).
På rækken markeret med pil-4 tages der 30-42-48-42-42-48 masker ud jævnt fordelt = 299-323-347-359-371-389 masker (der er nu plads til 48-52-56-58-60-63 rapporter A.2A à 6 masker).
På rækken markeret med pil-5 tages der 24-32-40-42-42-48 masker ud jævnt fordelt = 323-355-387-401-413-437 masker (der er nu plads til 78-86-94-65-67-71 rapporter A.2A à 4-4-4-6-6-6 masker). Udtagningerne er nu færdige i størrelse S, M og L.
På rækken markeret med pil-6 (gælder kun i størrelse XL, XXL og XXXL) tages der 18-34-38 masker ud jævnt fordelt (der er nu plads til 102-109-116 rapporter A.2A à 4 masker) = 419-447-475 masker på pinden i størrelse XL, XXL og XXXL.
Når A.2 er færdig strikkes der retstrik frem og tilbage over alle masker med perlegrå til arbejdet måler 22-24-26-28-30-32 cm fra opslåningskanten midt foran – læs MÅLETIPS, men afpas så sidste pind strikkes fra retsiden.
Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 52-57-61-66-72-78 masker ret (= forstykke), sæt de næste 63-69-77-83-85-87 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 93-103-111-121-133-145 masker ret (= bagstykke), sæt de næste 63-69-77-83-85-87 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de sidste 52-57-61-66-72-78 masker ret (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 213-233-253-273-301-329 masker. Sæt 1 mærketråd 56-61-66-71-78-85 masker ind fra hver side (= 101-111-121-131-145-159 masker mellem mærketrådene på bagstykket). Strik retstrik frem og tilbage over alle masker (første pind strikkes fra retsiden).
Når arbejdet måler 8 cm fra delingen – husk MÅLETIPS, tages der 2 masker ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 8.cm totalt 3 gange i hver side = 225-245-265-285-313-341 masker. Strik videre til arbejdet måler 32 cm fra delingen i alle størrelser. Strik 2 p retstrik hvor der tages 11-12-13-14-16-18 masker ud jævnt fordelt på første pind – husk UDTAGNINGSTIPS-1 = 236-257-278-299-329-359 masker. Skift til rundpind 3. Fortsæt med kant således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 5 kantmasker retstrik * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 5 kantmasker retstrik.
Gentag 1. og 2.pind til selve kanten måler 3 cm (jakken måler ca 36 cm fra delingen i alle størrelser). Strik 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker. Derefter lukkes der løst af med ret fra retsiden (gå evt et halvt pinde-nr op når der lukkes af for at undgå at kanten strammer). Jakken måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Start fra retsiden på rundpind 3,5 med perlegrå, midt mellem de nye masker som blev slået op på ryg- og forstykke under ærmet, strik 1 maske i hver af de 4-4-5-5-6-7 masker, strik ret over de 63-69-77-83-85-87 masker fra tråden og strik derefter 1 maske i hver af de resterende 4-4-5-5-6-7 masker under ærmet = 71-77-87-93-97-101 masker. Strik retstrik frem og tilbage fra midt under ærmet. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen – husk MÅLETIPS, tages der 1 maske ind på indersiden af 1 kantmaske i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver cm totalt 0-0-3-7-9-13 gange og derefter på hver 2.cm totalt 3-2-15-12-11-7 gange. Videre tages der ind totalt 8-12-0-0-0-0 gange på hver 4.-2½.-0.-0.-0.-0.cm = 49-49-51-55-57-61 masker tilbage på pinden. Strik videre til arbejdet måler 39-38-36-34-33-31 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke). Strik 2 p retstrik hvor der tages 1-1-0-1-0-1 maske ind på første pind = 48-48-51-54-57-60 masker på pinden.
Skift til rundpind 3 og strik kanten således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 1 ret.
Gentag 1. og 2.pind til selve kanten måler 3 cm (ærmet måler ca 42-41-39-37-36-34 cm fra delingen). Strik 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker. Derefter lukkes der løst af med ret (gå evt et halvt pinde-nr op når der lukkes af for at undgå at kanten strammer). Ærmet måler ca 43-42-40-38-37-35 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy ærmesømmene fra delingen under ærmet og ud – sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad.
Sy knapperne i på venstre forkant.

-------------------------------------------------------

HUE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, nedenfra og op. Først strikkes der en kant nederst. Derefter strikkes der Mosaikmønster. Det er vigtigt at følge diagrammerne nøje. Hele farvemønsteret strikkes i retstrik, men der strikkes ikke mønster i almindelige retstriksmasker. Farvemønsteret opnås ved at løfte masker løst af pinden som forklaret over. Læs hele forklaringen til Mosaikmønster før det strikkes! Til sidst strikkes der en kant øverst på huen før arbejdet sys sammen midt bagpå. Huen er åben øverst så der bliver plads til en hestehale.

HUE:
Slå 110-116-122 masker op på rundpind 3 med gammelrosa. Strik 2 p retstrik – læs forklaring over. Fortsæt således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret (= kantmaske), * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden og afslut med 1 ret (= kantmaske).
Gentag 1. og 2.pind til arbejdet måler 2-2-3 cm fra opslåningskanten.
Skift til rundpind 3,5 og strik MOSAIKMØNSTER HUE – læs forklaring over. Dvs A.3A strikkes over første maske, A.3B gentages til der er 1 maske tilbage på pinden (= 18-19-20 rapporter à 6 masker), afslut med A.3C over sidste maske. Fortsæt mønsteret således, men husk at 1 række i diagrammet = 2 pinde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.3B tages der ind jævnt fordelt som forklaret under – læs INDTAGNINGSTIPS-2.
På rækken markeret med pil-1 tages der 12-10-12 masker ind jævnt fordelt = 98-106-110 masker på pinden (der er nu plads til 24-26-27 rapporter à 4 masker).
På rækken markeret med pil-2 tages der 24-26-24 masker ind jævnt fordelt = 74-80-86 masker på pinden.
A.3 er nu strikket færdig. Fortsæt frem og tilbage over alle masker med perlegrå til arbejdet måler 15-16-17 cm. Skift til rundpind 3 og strik således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 1 ret.
Gentag 1. og 2.pind til der er strikket lige så mange pinde som på kanten nederst på huen, dvs ca 2-2-3 cm.
Derefter strikkes der 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker Samtidig med at der tages 24-26-28 masker ind jævnt fordelt på første pind = 50-54-58 masker. Luk løst af med ret fra retsiden. Arbejdet måler ca 18-19-21 cm fra toppen og ned.

MONTERING:
Sy huen sammen midt bagpå indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side.

Diagram

= Farve A - natur
= Farve B - gammelrosa
= Farve C - perlegrå
= Første gang farve A vises i A.3, skal farve A strikkes ret (i A.3A, A.3B og A.3C) og farve C tages løst af (i A.3B)
= udtagningspind





Lucie Hardy 05.12.2018 - 15:44:

Comment faire suivre la 2e laine sur le rang envers du motif jaquard au point mousse ?

DROPS Design 05.12.2018 kl. 15:54:

Bonjour Mme Hardy, on tricote toujours 1 couleur par rang, et donc la même couleur au rang sur l'envers qu'au rang sur l'endroit (pas comme du jacquard) - les autres mailles sont seulement glissées. Vous pouvez trouver ici la vidéo de cette technique. Bon tricot!

Kommentere opskrift DROPS 197-18

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.