DROPS / 197 / 17

Hint of Heather Set by DROPS Design

Strikket hals i DROPS Nord. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med retstrik og mosaikmønster. Strikkede vanter i DROPS Nord. Arbejdet strikkes med retstrik og mosaikmønster.

DROPS Design: Model no-019
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

GARN TIL HELE SÆTTET:
Størrelse: S/M – M/L
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-150 g farve 03, perlegrå
50-100 g farve 13, gammelrosa
50-50 g farve 01, natur

GARN TIL HALS:
Størrelse: S/M – M/L
Mål: Højde: 30-32 cm. Omkreds nede: 84-92 cm. Omkreds oppe: 56-60 cm.
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100 g farve 03, perlegrå
50-50 g farve 13, gammelrosa
50-50 g farve 01, natur

GARN TIL VANTER:
Størrelse: S/M - M/L
Længde: 26 - 27 cm
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50 g farve 03, perlegrå
50-50 g farve 13, gammelrosa
50-50 g farve 01, natur

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

HALS:

STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 45 pinde i højden med retstrik og mosaikmønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 60 eller 80 cm til selve tøjet i retstrik og mosaikmønster.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 60 eller 80 cm til kanter.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

VANTER:

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 48 pinde i højden med retstrik og mosaikmønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm til selve tøjet i retstrik og mosaikmønster.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde på 40 cm til kanter.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (5)

45% Alpaca, 30% Polyamid, 25% Uld
fra 13.50 kr /50g
DROPS Nord uni colour DROPS Nord uni colour 13.50 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Nord mix DROPS Nord mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 54kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 122 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 12) = 10.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 10.maske. På næste pind strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind strikkes hver 9. og 10.maske ret sammen.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder tommelfinger-kilen):
Tag ud til tommelfinger på hver side af masken med mærke i således: Start lige før masken med mærke i, slå om, strik 1 ret (= masken med mærke i), slå om (= 2 masker taget ud). På næste pind strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Fortsæt udtagningen således, men næste gang der tages ud, laves der omslag på hver side af de nye masker fra forrige udtagning, dvs at der bliver 2 masker mere mellem omslagen hver gang der tages ud.

MOSAIKMØNSTER:
Se diagram A.1 (hals) og A.2 (vanter) og læs forklaringen til teknikken under.
Hver række i diagrammerne modsvarer 2 pinde. Dvs fra retsiden strikkes diagrammet fra højre mod venstre og fra vrangen strikkes samme række fra venstre mod højre.

På alle pinde fra retsiden holdes tråden bag arbejdet (dvs på vrangen af arbejdet) når en maske tages løst af pinden.
På alle pinde fra vrangen holdes tråden foran arbejdet (dvs mod dig og fortsat på vrangen af arbejdet) når en maske tages løst af pinden. Sørg for at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet.

For at have bedre kontrol over mønsteret kan der sættes et mærke mellem hver mønster-rapport med A.1B/A.2B.

A.1A/A.2A = Startmaske fra retsiden og slutmaske fra vrangen (masken skal strikkes).
A.1B/A.2B = 1 mønster-rapport.
A.1C/A.2C = Slutmaske fra retsiden og startmaske fra vrangen (masken skal strikkes).

På de rækker som er helt ensfarvet i diagrammerne strikkes der 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker uden at løfte nogle masker af.

På den første mønsterrække i A.1 og A.2 som har en tom rude i A.1A/A.2A og A.1C/A.2C (farve A – rækken er markeret med en stjerne i A.1A/A.2A), skal alle masker med farve A strikkes ret og alle masker med farve C løftes løst af pinden.

På de øvrige mønsterrækker som har en tom rude eller en rude med stjerne i A.1A/A.2A og A.1C/A.2C (farve A eller C), skal alle masker med farve A eller C strikkes ret og alle masker med farve B tages løst af pinden.

På hver mønsterrække som har en sort rude i A.1A/A.2A og A.1C/A.2C (farve B), skal alle masker med farve B strikkes ret og alle masker med farve A eller C tages løst af pinden.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HALS – KORT OVERSIGT OVER TØJET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned og sys sammen til sidst. Først strikkes der en kant øverst, derefter strikkes der Mosaikmønster.
Det er vigtig at følge diagrammerne nøje. Hele farvemønsteret strikkes i retstrik, men der strikkes ikke mønster i almindelige retstriksmasker. Farvemønsteret opnås ved at løfte masker løst af pinden. Læs forklaringen til Mosaikmønster før det strikkes!

HALS:
Slå 128-140 masker op på rundpind 2,5 med gammelrosa. Strik 2 p retstrik – læs forklaring over. Fortsæt med således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 1 ret.
Gentag 1. og 2.pind til arbejdet måler 3 cm fra opslåningskanten.
Skift til rundpind 3,5 og strik MOSAIKMØNSTER – læs forklaring over. Dvs A.1A strikkes over første maske, A.1B gentages til der er 1 maske tilbage på pinden (= 21-23 rapporter à 6 masker), afslut med A.1C over sidste maske. Fortsæt mønsteret således, men husk at 1 række i diagrammet = 2 pinde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.1B tages der ud jævnt fordelt som forklaret under - læs UD-/INDTAGNINGSTIPS.
På rækken markeret med pil-1 tages der 18-24 masker ud jævnt fordelt = 146-164 masker (der er nu plads til 24-27 rapporter A.1B à 6 masker).
På rækken markeret med pil-2 tages der 18-18 masker ud jævnt fordelt = 164-182 masker.
På rækken markeret med pil-3 tages der 18-18 masker ud jævnt fordelt = 182-200 masker. På rækken markeret med pil-4 tages der 12-14 masker ud jævnt fordelt = 194-214 masker.
Når A.1 er strikket færdig strikkes der retstrik frem og tilbage over alle masker med perlegrå til arbejdet måler 26-28 cm. SAMTIDIG på sidste pind fra retsiden tages der 18-19 masker ud jævnt fordelt = 212-233 masker. Skift til rundpind 2,5 og strik således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden og afslut med 1 ret.
Gentag 1. og 2.pind til kanten måler 3 cm. Strik 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker. Skift til rundpind 4,5 og luk løst af med ret fra retsiden. Halsen måler ca 30-32 cm fra toppen og ned.

MONTERING:
Sy halsen sammen i siden indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side.

-------------------------------------------------------

VANTER - KORT OVERSIGT OVER TØJET:
Vanterne strikkes frem og tilbage på rundpind, nedenfra og op og sys sammen i siden til sidst. Først strikkes der en kant nederst. Derefter strikkes der mosaikmønster, før der fortsættes med retstrik i perlegrå.
Det er vigtig at følge diagrammet nøje. Hele farvemønsteret strikkes i retstrik, men der strikkes ikke mønster i almindelige retstriksmasker. Farvemønsteret opnås ved at løfte masker løst af pinden. Læs forklaringen til mosaikmønster nøje! Tommelfingeren strikkes rundt på strømpepinde.

HØJRE VANTE:
Slå 48-51 masker op på rundpind 2,5 med gammelrosa. Strik 2 p retstrik – læs forklaring over. Fortsæt således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 1 ret.
Gentag 1. og 2.pind til arbejdet måler 3 cm i begge størrelser.
Skift til rundpind 3 og strik 2 p retstrik med gammelrosa hvor der tages 2-1 masker ind jævnt fordelt på første pind = 46-50 masker på pinden.
Fortsæt med MOSAIKMØNSTER – læs forklaring over. Dvs A.2A strikkes over første maske, A.2B gentages til der er 1 maske tilbage på pinden (= 11 rapporter A.2B à 4 masker), afslut med A.2C over sidste maske. Fortsæt mønsteret således, men husk at 1 række i diagrammet = 2 pinde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når A.2 er strikket færdig strikkes der retstrik frem og tilbage over alle masker med perlegrå – SAMTIDIG på første pind fra retsiden efter A.2 tages der 2-4 masker ind jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 44-46 masker. Når arbejdet måler 9-10 cm sættes der 1 mærke i den 23.-24.maske på pinden (fra retsiden).
På næste pind fra retsiden tages der ud til tommelfinger-kile på hver side af masken med mærke i – læs UDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 7-8 gange = 58-62 masker.
Strik videre til arbejdet måler 15½-16½ cm. Nu sættes de 15-17 tommelfinger-masker på 1 tråd. På næste pind slåes der 1 ny maske op bag tommelfinger-maskerne = 44-46 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 23-24 cm. På næste pind fra retsiden tages der 4 masker ind jævnt fordelt = 40-42 masker. Strik 3 pinde ret. På næste pind tages der 4 masker ind jævnt fordelt = 36-38 masker. Gentag indtagningen med 4 masker på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 7 gange = 12-14 masker tilbage på pinden. Strik 1 pind ret. På næste pind strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 6-7 masker tilbage på pinden. Klip tråden. Træk tråden gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Vanten måler ca 26-27 cm fra toppen og ned.

TOMMELFINGER:
Fordel de 15-17 masker fra tråden på strømpepinde 3 og strik 2 masker i kanten på bagsiden af tommelfinger-maskerne = 17-19 masker. Strik RETSTRIK rundt på strømpepinde – læs forklaring over. Når tommelfingeren måler 5½-6 cm strikkes alle maskerne ret sammen 2 og 2 = 9-10 masker. Strik 1 omgang uden indtagning. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 5-5 masker tilbage. Klip tråden. Træk tråden gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Tommelfingeren måler ca 5½-6 cm fra toppen og ned.

MONTERING:
Sy vanten sammen i siden – sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad.

VENSTRE VANTE:
Slå 48-51 masker op på rundpind 2,5 med gammelrosa. Strik 2 p retstrik – læs forklaring over. Fortsæt således:
1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker.
2.PIND (vrangen): 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 1 ret.
Gentag 1. og 2.pind til arbejdet måler 3 cm i begge størrelser.
Skift til rundpind 3 og strik 2 p retstrik med gammelrosa hvor der tages 2-1 masker ind jævnt fordelt på første pind = 46-50 masker på pinden.
Fortsæt med MOSAIKMØNSTER – læs forklaring over. Dvs A.2A strikkes over første maske, A.2B gentages til der er 1 maske tilbage på pinden (= 11 rapporter A.2B à 4 masker), afslut med A.2C over sidste maske. Fortsæt mønsteret således, men husk at 1 række i diagrammet = 2 pinde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når A.2 er strikket færdig strikkes der retstrik frem og tilbage over alle masker med perlegrå – SAMTIDIG på første pind fra retsiden efter A.2 tages der 2-4 masker ind jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 44-46 masker. Når arbejdet måler 9-10 cm sættes der 1 mærke i den 21.-22.maske på pinden (fra retsiden).
På næste pind fra retsiden tages der ud til tommelfinger-kile på hver side af masken med mærke i – læs UDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 7-8 gange = 58-62 masker.
Strik videre til arbejdet måler 15½-16½ cm. Nu sættes de 15-17 tommelfinger-masker på 1 tråd. På næste pind slåes der 1 ny op maske bag tommelfinger-maskerne = 44-46 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 23-24 cm. På næste pind fra retsiden tages der 4 masker ind jævnt fordelt = 40-42 masker. Strik 3 pinde ret. På næste pind tages der 4 masker ind jævnt fordelt = 36-38 masker. Gentag indtagningen med 4 masker på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 7 gange = 12-14 masker tilbage på pinden. Strik 1 pind ret. På næste pind strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 6-7 masker tilbage på pinden. Klip tråden. Træk tråden gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Vanten måler ca 26-27 cm fra toppen og ned.
Strik tommelfinger på samme måde som på højre vante.

Diagram

= Farve A - natur
= Farve B - gammelrosa
= Farve C - perlegrå
= Første gang farve A vises i A.1 og A.2, skal farve A strikkes ret (i A.1A/A.2A, A.1B/A.2B og A.1C/A.2C) og farve C tages løst af (i A.1B/A.2B)
= udtagningspind


Gingras Suzanne 17.01.2019 - 21:21:

Bonjour POUR LE PATRON DROPS design: Modèle n°-019 \r\nHINT OF HEATHER SET\r\nJe voudrai avoir des explications supplémentaires entre les lignes 9, 10, 11 pour le changement de couleur du diagramme A1B

DROPS Design 18.01.2019 kl. 08:54:

Bonjour Mme Gingras, les rangs 9 et 10 se tricotent en coloris A, seules les mailles indiquées en coloris A sont tricotées, les autres sont glissées. Au rang 10, vous tricotez en coloris B et glissez les mailles représentées en coloris A dans le diagramme. Bon tricot!

Gingras Suzanne 17.01.2019 - 21:15:

Bonjour POUR LE PATRON DROPS design: Modèle n°-019 \r\nHINT OF HEATHER SET\r\nJe voudrai avoir des explications supplémentaires entre les lignes 9, 10, 11 pour le changement de couleur du diagramme A1B

Irmgard 10.08.2018 - 15:06:

Brauche dringend die Anleitung zu diesem Modell!!!Danke

Ilse 23.07.2018 - 17:45:

Würde gern dieses Modell Stricken, kann aber die Anleitung nicht aufmachen! Was soll ich tun? Danke

Ilse 23.07.2018 - 17:20:

Würde gern dieses Modell Stricken, kann aber die Anleitung nicht aufmachen! Hab keinen passenden Namen gefunden! Danke

Kommentere opskrift DROPS 197-17

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.