Helene skrev:
Kunne godt have ønsket mig lidt flere oplysninger om udtagning på mønster siden. "Nye masker strikkes løbende med i mønsteret" har betydet at jeg nu har 24 masker for meget på for- og bagstykke. Kan ikke finde ud af hvor fejlen er opstået og overvejer at finde en anden opskrift.
23.10.2021 - 10:04
Undine skrev:
Wieso werden die Ärmel auf Nadelspiel 5mm gestrickt und nicht wie der Pulli auf 4mm? Ein Fehler? Siehe Text unter : Ärmel
16.10.2021 - 11:09DROPS Design svarede:
Liebe Undine. Dies ist ein Druckfehler, wir werden ihn so schnell wie möglich korrigieren. Bezieht sich auf eine 4mm Nadel .Viel Spaß beim Stricken
17.10.2021 - 19:37
Debora skrev:
Buonasera, vi segnalo un errore nella spiegazione in italiano nella parte dello sprone dove si riprendono le maglie dai lati delle spalle a sella e dei davanti e dietro. È un bellissimo modello con una costruzione per me inedita e molto interessante, grazie mille!
14.10.2021 - 17:02DROPS Design svarede:
Buonasera Debora, grazie per la segnalazione: abbiamo corretto il testo. Buon lavoro!
14.10.2021 - 21:46
Undine skrev:
Der Pulli ist in Größe L unten 57cm breit angegeben. Ist das nicht zu breit? Nach dem Foto scheint es dich ein eher körpernahe Schnitt zu sein. Andere Drops Pullover haben in Größe L unten höchstens 54cm. Bitte um Prüfung.
12.10.2021 - 13:33DROPS Design svarede:
Liebe Undine, bei diesem Modell stimmen die 57 cm breit unten, wenn Sie den Pullover etwas enger möchten, schauen Sie die Größe M (= 51 cm unten). Viel Spaß beim stricken!
13.10.2021 - 07:28
Corrie skrev:
A classic wearable jumper, with lovely stitch to give interest. I would make and wear this.
09.08.2021 - 10:54
Gitte Nyhus skrev:
Skønt mønster :)
05.08.2021 - 09:26
Lisa skrev:
It should be named Morning Dew.
04.08.2021 - 00:09
Cotswolds Sweater#cotswoldssweater |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Sky. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster og sadelskulder. Størrelse S - XXXL.
DROPS 226-12 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1. UDTAGNINGSTIPS: FØR MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod højre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 192 masker), og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 38) = 5,1. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 5.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før masken med mærketråd, strik 2 masker ret sammen, strik 3 masker ret (mærketråden er den midterste af disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskanten strikkes rundt. Videre deles arbejdet til forstykke, bagstykke og sadelskuldre. Derefter strikkes hver sadelskulder frem og tilbage hver for sig, før maskerne fra trådene sættes tilbage på pinden og der strikkes op til forstykke og bagstykke (langs med siderne på sadelskuldrene). Videre strikkes resten af bærestykket rundt samtidig med at der tages ud til ærmer og på forstykket og bagstykket. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 102-102-114-114-122-122 masker op på lille rundpind 3,5 med DROPS Sky. Strik 1 omgang ret. Fortsæt med rib (= 1 ret / 1 vrang). Fortsæt ribben således i 2 ½ cm. SADELSKUDLER: Sæt de første 33-33-39-39-43-43 masker på en tråd, sæt de næste 18 masker på en lille rundpind 4, sæt de næste 33-33-39-39-43-43 masker på en tråd, sæt de sidste 18 masker på en tråd. Strik glatstrik over de første 18 masker, SAMTIDIG på første pind slås der 1 kantmaske op i hver side = 20 masker. Kantmaskerne strikkes videre i RETSTRIK – se forklaring over. Strik frem og tilbage over disse 20 masker i 8-8-10-10-11-11 cm, på sidste pind lukkes der 1 kantmaske af i hver side = 18 masker. Klip tråden. Strik på samme måde over de 18 masker fra tråden i den anden side. BÆRESTYKKE: Nu strikkes der masker op langs med siderne på sadelskuldrene på rundpind 4 således. Start yderst på den ene sadelskulder, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor en kantmaske langs med siden af sadelskulderen, strik de 33-33-39-39-43-43 masker fra tråden ret, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor en kantmaske langs med siden af sadelskulderen (= 67-67-79-79-91-91 masker på bagstykket), sæt 1.mærke i næste maske, strik de 16 masker på skulderen ret, sæt 2.mærke i næste maske, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor 1 kantmaske langs med siden af sadelskulderen, strik de 33-33-39-39-43-43 masker fra tråden ret, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor 1 kantmaske langs med siden af sadelskulderen (= 67-67-79-79-91-91 masker på forstykket), sæt 3.mærke i næste maske, strik de 16 masker på sadelskulderen ret, sæt 4.mærke i næste maske = totalt 170-170-194-194-218-218 masker på pinden. Sæt en mærketråd i begyndelsen af omgangen – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE. Omgangens start er i overgangen mellem venstre skulder og bagstykket. Nu strikkes der mønster som forklaret under, og der tages ud til ærme således: UDTAGNING TIL ÆRME: Tag 1 maske ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag 1 maske ud FØR 2. og 4. mærke – husk UDTAGNINGSTIPS. Der tages kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykkerne og bagstykket forbliver det samme. De nye masker strikkes i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! STRIK MØNSTER SÅLEDES: A.1A (= 3 masker), A.1B over de næste 60-60-72-72-84-84 masker (= 10-10-12-12-14-14 rapporter à 6 masker), afslut med A.1C (= 4 masker), strik glatstrik over maskerne på ærmet (dvs mellem 1. og 2.mærke), A.1A (= 3 masker), A.1B over de næste 60-60-72-72-84-84 masker (= 10-10-12-12-14-14 rapporter à 6 masker), afslut med A.1C (= 4 masker), strik glatstrik over maskerne på ærmet (dvs mellem 3. og 4.mærke). De 4 masker med mærke, strikkes i glatstrik. Tag ud på ærmerne på hver 2.omgang totalt 9-6-10-8-10-6 gange = 36-30-38-34-38-30 masker mellem mærketrådene på ærmerne. Arbejdet måler nu ca 6-4-7-6-7-4 cm. Når udtagningerne på ærmet er færdige, fortsættes der med mønster og udtagninger til bærestykke (det er nu 206-194-234-226-258-242 masker på pinden). UDTAGNING BÆRESTYKKE: På næste omgang tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS. OBS! For at mønsteret ikke skal forskyde sig tages der ud således: Tag 1 maske ud i begyndelsen af omgangen (= efter 4.mærke), tag 1 maske ud på hver side af 1., 2., og 3. mærke, og tag 1 maske før 4.mærke i slutningen af omgangen. Der tages ud på forstykket, bagstykket og på begge ærmer, og de nye masker strikkes løbende ind i mønster på forstykket og bagstykket, og i glatstrik på ærmerne. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 12-18-18-24-24-30 gange = 302-338-378-418-450-482 masker. Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 15-17-20-23-24-26 cm fra mærket ved halsen. Fortsæt med mønster og glatstrik som før til arbejdet måler 18-20-21-23-24-27 cm. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste pind strikkes således: Strik de første 91-103-115-127-139-151 masker (= bagstykke), sæt de næste 60-66-74-82-86-90 masker på en tråd til ærme, slå 5 nye masker op på pinden (= i siden under ærmerne), strik de næste 91-103-115-127-139-151 masker (= forstykke), sæt de næste 60-66-74-82-86-90 masker på en tråd til ærme, slå 5 nye masker op på pinden (= i siden under ærmerne). RYG & FORSTYKKE: = 192-216-240-264-288-312 masker på pinden. Strik videre med A.1B over alle masker (= 32-36-40-44-48-52 rapporter à 6 masker). Fortsæt dette mønster til arbejdet måler 24-24-25-25-26-25 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 38-42-48-52-58-62 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-2 = 230-258-288-316-346-374 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang). Fortsæt således til ribben måler 6 cm, luk af med ret over ret, og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Arbejdet måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 60-66-74-82-86-90 masker fra tråden tilbage på strømpepinde / lille rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 5 nye masker som blev slået op i siden under ærmet = 65-71-79-87-91-95 masker. Sæt en mærketråd i den midterste masken under ærmet. Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 4½.-3.-2.-1½.-1.-1.cm totalt 6-8-11-14-15-16 gange = 53-55-57-59-61-63 masker. Strik videre til ærmet måler 30-29-26-25-23-21 cm fra delingen, nu strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 1 maske ud = 54-56-58-60-62-64 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib 1 ret/ 1 vrang over alle masker i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler totalt 54-55-53-54-53-54 cm fra yderst på skulderen og ned. Strik det andet ærme på samme måde. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cotswoldssweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 35 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 226-12
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.