DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 47.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 235.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Cotswolds

Strikket jakke i DROPS Sky. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster og sadelskulder. Størrelse S - XXXL.

DROPS 226-11
DROPS Design: Model sk-142
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-300-350-350-400-450 g farve 07, lys søgrøn

DROPS KNAP, MARBLE NR 629: 5-5-5-6-6-6 stk.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 - 80 cm til glatstrik og hulmønster.
DROPS RUNDPIND NR 3,5: Længde på 80 cm til rib.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik og hulmønster = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 47.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 235.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = strik fra retsiden som før til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes lige efter ribben i halsen, derefter lukkes de 4-4-4-5-5-5 næste knaphuller som forklaret over med ca 9 cm mellem hvert knaphul.

UDTAGNINGSTIPS-1:
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.

UDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 209 masker), minus forkanterne (= 10 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 42) = 4,7.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 5.maske, og der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før masken med mærketråd, strik 2 masker ret sammen, strik 3 masker ret (mærketråden er den midterste af disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskanten strikkes frem og tilbage på rundpind. Videre deles arbejdet til forstykker, bagstykke og sadelskuldre. Derefter strikkes hver sadelskulder frem og tilbage hver for sig, før maskerne fra trådene sættes tilbage på pinden og der strikkes op til forstykker og bagstykke (langs med siderne på sadelskuldrene). Videre strikkes resten af bærestykket frem og tilbage, samtidig med at der tages ud til ærmer og på forstykkerne og bagstykket. Bærestykket deles til ryg & forstykker og ærmer. Ryg- og forstykker strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 119-119-131-131-139-139 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med DROPS Sky. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * strik 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 2½ cm.

SADELSKULDER:
Sæt de første 25-25-28-28-30-30 masker på en tråd, sæt de næste 18 masker på en lille rundpind 4, sæt de næste 33-33-39-39-43-43 masker på en tråd, sæt de næste 18 masker på en tråd, sæt de sidste 25-25-28-28-30-30 masker på en tråd.
Strik glatstrik over de første 18 masker på pinden, SAMTIDIG på første pind slås der 1 kantmaske op i hver side = 20 masker. Kantmaskerne strikkes videre i retstrik. Strik frem og tilbage over disse 20 masker i 8-8-10-10-11-11 cm, på sidste pind lukkes der 1 kantmaske af i hver side = 18 masker. Klip tråden. Sæt disse masker på en tråd. Strik på samme måde over de 18 masker fra tråden i den anden side. Klip tråden.

BÆRESTYKKE:
Nu strikkes der op langs med siderne på sadelskuldrene, med start fra retsiden og midt foran således, på rundpind 4:

Strik de første 25-25-28-28-30-30 masker fra tråden, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor en kantmaske på siden af sadelskulderen (= 42-42-48-48-54-54 masker til venstre forstykke), sæt 1.mærke i næste maske, strik de 16 masker på sadelskulderen ret, sæt 2.mærke i næste maske, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor 1 kantmaske på siden af sadelskulderen, strik de 33-33-39-39-43-43 masker fra tråden, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor 1 kantmaske på siden af sadelskulderen (= 67-67-79-79-91-91 masker på bagstykket), sæt 3.mærke i næste maske, strik de 16 masker på sadelskulderen ret, sæt 4.mærke i næste maske, strik 17-17-20-20-24-24 masker op indenfor en kantmaske på siden af sadelskulderen, og strik de sidste 25-25-28-28-30-30 masker fra tråden ret (= 42-42-48-48-54-54 masker til højre forstykke) = totalt 187-187-211-211-235-235 masker på pinden. Strik 1 pind vrang tilbage (forkanterne fortsætter i retstrik). Sæt en mærketråd indenfor forkanten i begyndelsen af pinden midt foran – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE. Der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.

Nu strikkes der mønster som forklaret under, og der tages ud til ærme således:

ÆRMEUDTAGNING:
Tag ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag ud FØR 2. og 4. mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-1.
Der tages nu kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykkerne og bagstykket forbliver det samme. De nye masker strikkes i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

STRIK MØNSTER SÅLEDES:
5 masker retstrik, A.1A (= 3 masker), A.1B over de næste 30-30-36-36-42-42 masker (= 5-5-6-6-7-7 rapporter à 6 masker), A.1C (= 4 masker), strik glatstrik over maskerne på ærmet (dvs mellem 1. og 2.mærke), A.1A (= 3 masker), A.1B over de næste 60-60-72-72-84-84 masker (= 10-10-12-12-14-14 rapporter à 6 masker), strik A.1C (= 4 masker) strik glatstrik over maskerne på ærmet (dvs mellem 3. og 4.mærke), A.1A, A.1B over de næste 30-30-36-36-42-42 masker (= 5-5-6-6-7-7 rapporter à 6 masker), A.1C (= 4 masker), og afslut med 5 masker retstrik. De 4 masker med mærke, strikkes i glatstrik.

Tag ud på ærmerne på hver 2.pind totalt 9-6-10-8-10-6 gange = 36-30-38-34-38-30 masker mellem mærketrådene på ærmerne. Arbejdet måler nu ca 6-4-7-4-7-4 cm. Når udtagningerne på ærmet er færdige, fortsættes der med mønster og udtagninger til bærestykke (der er nu 223-211-251-243-275-259 masker på pinden).

UDTAGNING BÆRESTYKKE:
På næste pind fra retsiden tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS-1.
Der tages nu ud på forstykkerne, bagstykket og på begge ærmer, og de nye masker strikkes løbende ind i mønster på forstykkerne og bagstykket, og i glatstrik på ærmerne.
Tag ud således på hver 2.omgang totalt 12-18-18-24-24-30 gange = 319-355-395-435-467-499 masker. Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 15-17-20-23-24-26 cm fra mærket ved halsen. Fortsæt med mønster og glatstrik som før til arbejdet måler 18-20-21-23-24-27 cm.

Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste pind strikkes således – fra vrangen:
Strik de første 54-60-66-72-78-84 masker (= højre forstykke), sæt de næste 60-66-74-82-86-90 masker på en tråd til ærme, slå 5 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 91-103-115-127-139-151 masker (= bagstykket), sæt de næste 60-66-74-82-86-90 masker på en tråd til ærme, slå 5 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 54-60-66-72-78-84 masker (= venstre forstykke).

RYG & FORSTYKKE:
= 209-233-257-281-305-329 masker på pinden.
Strik videre således – fra retsiden: 5 masker retstrik, A.1A (= 3 masker), A.1B over de næste 192-216-240-264-288-312 masker (= 32-36-40-44-48-52 rapporter à 6 masker), A.1C (= 4 masker), 5 masker retstrik. Fortsæt dette mønster til arbejdet måler 24-24-25-25-26-25 cm. Strik 1 pind vrang fra vrangen hvor der tages 42-44-52-56-62-66 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-2 = 251-277-309-337-367-395 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik således – fra retsiden: 5 masker retstrik, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 6 masker tilbage, strik 1 ret og 5 masker retstrik. Fortsæt således til ribben måler 6 cm, luk af med ret over ret, og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Arbejdet måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen.

ÆRMER:
Sæt de 60-66-74-82-86-90 masker fra tråden i den ene side tilbage på strømpepinde / lille rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 5 nye masker som blev slået op i siden under ærmet = 65-71-79-87-91-95 masker. Sæt en mærketråd i den midterste maske under ærmet. Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 4½.-3.-2.-1½.-1.-1.cm totalt 6-8-11-14-15-16 gange = 53-55-57-59-61-63 masker. Strik videre til ærmet måler 30-29-26-25-23-21 cm fra delingen, nu strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 1 maske ud = 54-56-58-60-62-64 masker.
Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib 1 ret/ 1 vrang over alle masker i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.
Ærmet måler totalt 54-55-53-54-53-54 cm fra yderst på skulderen og ned. Strik det andet ærmet på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne på venstre forkant.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
symbols = ærmeudtagning
symbols = udtagning bærestykke
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 226-11

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (23)

country flag Sandr Huckaby wrote:

Will Tahki Cotton Classic mercerized cotton work satisfactorily for this pattern?

06.02.2023 - 15:23

DROPS Design answered:

Dear Sandr, these patterns are made to be worked with DROPS yarn; you can check out whether the DROPS yarn is similar to your own yarn in the Yarns section.

07.02.2023 - 11:39

country flag Sandr Huckaby wrote:

My bust measures 36 1/2". Should I knit 40 or 45" bust size. The cardigan will be worn over cotton and light weight knits. I don't like a cardigan to fit snug, but not over sized either. Thanks for recommendation.

06.02.2023 - 11:02

DROPS Design answered:

Dear Mrs Huckaby, measure a similar garment you have and like the size and compare its measurements to the one in the chart (in cm, from side to side) - this will be the best way to find out the matching size. Read more here. Happy knitting!

06.02.2023 - 14:58

country flag Jani O'Rourke wrote:

I am confused (like others) about how you do the multiple repeats of section B in diagram A1 for line 3. How can you start and stop a repeat of section B when you are in the middle of a (S1, K2 tog, PSSO)? I can understand the transition from A to B and B to C but I do not know how you go from B to B - exactly what 6 stitches do you for pattern B do as you start and end the repeat of B? Is it K2 tog, K1, YO, K1, YO, K1 ?

11.12.2022 - 02:19

DROPS Design answered:

Dear Jani, work the last stitch of A with the first 2 stitches of the repeat of B (= the YO worked in A lets A remain a 3-stitch pattern). Work the last stitch in the first repeat of B with the first 2 stitches of the next repeat of B. Continue in this way until reaching the last repeat, where you will work the last stitch of B with the first 2 stitches of C. Happy knitting!

11.12.2022 - 23:55

country flag Isabelle Gravier Calleau wrote:

Bonjour, question concernant la reprise des manches : "Reprendre les 60-66-74-82-86-90 mailles... et relever en plus 1 maille de chaque côté des 5 nouvelles mailles montées sous la manche = 65-71-79-87-91-95 mailles. Si on ajoute 1m aux 5 nouvelles mailles cela donne 6 nouvelles mailles mais votre total donne un ajout de 5 mailles ? Merci !

20.09.2022 - 12:30

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Gravier Calleau, la formulation était un peu tarabiscotée... il faut en fait tout simplement relever 1 maile dans chacune des 5 mailles montées lors de la division de l'ouvrage (retrouvez cette étape dans cette leçon, photo 18B. (la formulation a été modifiée, merci pour votre retour). Bon tricot!

21.09.2022 - 09:38

country flag Nathalie B wrote:

Bonjour, Je n’obtiens absolument pas le bon échantillon : 21 mailles donnent 8,5 cm de largeur. Si je prends des aiguilles plus grosses je vais avoir un tissu trop lâche. Est-ce que ce problème est fréquent avec cette laine ?

18.07.2022 - 12:33

DROPS Design answered:

Bonjour Nathalie, ce modèle est travaillé de manière assez lâche. Donc, si vous travaillez habituellement avec les aiguilles que vous utilisez maintenant, vous aurez peut-être besoin de plus grosses aiguilles pour travailler ce modèle en particulier.

24.07.2022 - 20:49

country flag Christine wrote:

Merci pour votre réponse mais j'avais déjà sélectionné les filtres. Mais je ne trouve aucun modèle de tricot qui est fait séparément dos et devant

16.05.2022 - 13:34

DROPS Design answered:

Bonjour Christine, vous avez toujours l'option d'adapter sur aiguilles droites si besoin, cette leçon pourra vous aider. Bon tricot!

16.05.2022 - 16:40

country flag Christine wrote:

Bonjour, Je ne comprends plus vos modèles. Je recherche un modèle de cardigan femme qui se tricote séparément dos et devant. Je ne trouve rien sur votre site Autrefois les modèles se tricotaient différemment et maintenant je n'y comprends rien Merci pour votre aide J'ai regardé tous vos modèles mais rien col rond pour femme

13.05.2022 - 22:25

DROPS Design answered:

Bonjour Christine, retrouvez ici tous nos modèles de vestes et de gilets tricotés de bas en haut avec encolure ronde; sur ordinateur, vous trouverez dans la colonne de gauche des filtres supplémentaires à utiliser pour affiner votre recherche. Bon tricot!

16.05.2022 - 08:12

country flag Robinet wrote:

Bonjour C est encore moi, j’arrive jusqu’au dos et devant, quand ça mesure 24cm (t.S) depuis le col, je fais une augmentation de 42mailles sûr l envers . Par contre on a indiqué que je change l aiguille 3.5 pour 6cm le côte. Comment je peux arriver à un longeur 52cm? Je vous remercie en avance de votre réponse Bonne soirée

10.04.2022 - 03:36

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Robinet, vous tricotez ensuite 6 cm de côtes, le bas du gilet va mesurer 24+6=30 cm + les 18 cm d'emmanchures + 4 cm d'épaules = le gilet mesure 52 cm de hauteur totale à partir de l'épaule jusqu'aux mailles rabattues. Bon tricot!

19.04.2022 - 07:40

country flag Peyton Taylor wrote:

After I finish knitting the neck edge and am working the saddle shoulder, I\'m supposed to slip the first stitches onto a thread leaving the working yarn behind. Am I supposed to cut the working yarn so I\'m able to work the first 18 stitches of the row?

02.04.2022 - 21:49

DROPS Design answered:

Hi Peyton, To avoid cutting the yarn, it is best to work the stitches first. Happy knitting!

04.04.2022 - 07:08

country flag Robinet wrote:

Bonjour Comment je peux faire la 3ème + 5ème ligne du schéma A1 ? Vous ne pouvez pas séparer la séquence A1b (répéter 5 fois ou 10 fois) de A1a et A1c. Merci

27.03.2022 - 05:37

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Robinet, tricotez la dernière maille de A avec les 2 premières mailles de B (= le jeté de A permet d'avoir toujours 3 mailles dans A), puis tricotez la dernière maille de B avec les 2 premières mailles du B suivant, et à la fin du motif avec les 2 premières mailles de C. Bon tricot!

28.03.2022 - 09:13