Hvordan strikkes 1 ret og 1 vrang (frem og tilbage) – Kontinental metode
I denne DROPS video viser vi hvordan man strikker 1 ret / 1 vrang frem og tilbage med kontinental metode. Strukturen kaldes Rib / Ribstrik og dette er en af mange varianter.
FØR VIDEOEN STARTER:
Mønsteret skal kunne deles med 2 masker, men skal mønsteret blive ens i hver side skal maskeantallet kunne deles med 2 masker + 1 maske. Vi har slået et antal masker op som kan deles med 2 masker + 1 maske, og yderligere 1 kantmaske i hver side (kantmasken er strikket i retstrik = ret på hver pind). Vi har allerede strikket nogle cm i strukturen.
VIDEOEN VISER:
1.PIND: Strik 1 ret, 1 vrang pinden ud, og med 1 kantmaske i hver side.
2.PIND: Maskerne strikkes som de er på pinden under = strik ret over ret og vrang over vrang, og med 1 kantmaske i hver side.
Gentag 2.PIND løbende.