Blue August by DROPS Design

Strikket bluse til barn i DROPS Sky. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med raglan og dobbelt perlestrik på ærmerne. Størrelse 2-12 år.

DROPS Design: Model sk-005-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
150-150-200-200-250-250 g farve 12, jeansblå

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 60 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (3)

74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 28.95 kr /50g
DROPS Sky uni colour DROPS Sky uni colour 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Sky mix DROPS Sky mix 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 86.85kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 76 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 14) = 5,4.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 5. og 6.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

MØNSTER (gælder ærmerne):
Se diagram A.1.

RAGLAN:
Tag ud til raglan i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer som forklaret under.
Tag ud således efter mærket: Strik 1 ret, slå om.
Tag ud således før mærket: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 1 ret.
Dvs der tages 2 masker ud ved hvert mærke og totalt 8 masker på omgangen.
På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik på forstykket og bagstykket og i A.1 på begge ærmer.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, mærketråd, strik 2 masker ret sammen (= 2 masker taget ind).
-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, ovenfra og ned.

HALSKANT:
Slå 76-80-84-88-92-96 masker op på lille rundpind 3 med jeansblå. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 14 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser – læs UDTAGNINGSTIPS = 90-94-98-102-106-110 masker. Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Sæt 4 mærker i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at maskerne strikkes). Mærkerne skal bruges når der skal tages ud til raglan.
Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen, tæl 13 masker (= ærme), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 32-34-36-38-40-42 masker (= forstykke), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 13 masker (= ærme), sæt 1 mærke før næste maske. Der er 32-34-36-38-40-42 masker efter sidste mærke på bagstykket.
Første omgang strikkes således: Tag ud til RAGLAN efter mærket – læs forklaring over, strik A.1A over de næste 10 masker (= 5 rapporter à 2 masker), strik A.1B (= 1 maske), tag ud til raglan på hver side af mærket, strik glatstrik på forstykket til der er 1 maske tilbage før mærket, tag ud til raglan på hver side af mærket, strik A.1A over de næste 10 masker (= 5 rapporter à 2 masker), strik A.1B (= 1 maske), tag ud til raglan på hver side af mærket, strik glatstrik på bagstykket til der er 1 maske tilbage før mærket i begyndelsen af omgangen og tag ud til raglan før mærket (= 8 masker taget ud).
Fortsæt mønsteret således med A.1 på begge ærmer, glatstrik på forstykket og bagstykket, og 2 masker glatstrik langs hver raglanlinje (1 maske glatstrik på hver side af alle mærker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG tages der ud til raglan på hver 2.omgang til der er taget ud totalt 16-17-18-19-20-21 gange på hver side af alle mærketråde (inklusiv udtagningen forklaret på første omgang) = 218-230-242-254-266-278 masker.
Fortsæt mønsteret uden udtagninger til arbejdet måler 14-15-16-17-18-19 cm fra opslåningskanten.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste omgang strikkes således: Start 1 maske før mærket i begyndelsen af omgangen (løft første maske på højre pind over på venstre pind), sæt de første 47-49-51-53-55-57 masker på 1 tråd til ærme (de 2 masker glatstrik i raglanlinjerne indgår nu i ærmet), slå 6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 62-66-70-74-78-82 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 47-49-51-53-55-57 masker på 1 tråd til ærme, slå 6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik 62-66-70-74-78-82 masker glatstrik (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 136-144-152-160-168-176 masker. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 16-19-22-24-27-30 cm fra delingen (eller til ønsket længde, der er ca 3-3-3-4-4-4 cm tilbage til færdig mål). Strik 1 omgang ret hvor der tages 8 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 144-152-160-168-176-184 masker. Skift til rundpind 3. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-3-3-4-4-4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 36-40-44-48-52-56 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 47-49-51-53-55-57 masker fra tråden i den ene side af arbejdet tilbage på strømpepinde 4, og strik 1 ny maske i hver af de 6 masker som blev slået op under ærmet = 53-55-57-59-61-63 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6 masker under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal lukkes af midt under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden og fortsæt rundt ifølge A.1 (sørg for at starte på rigtig række i diagrammet i forhold til der hvor rapporten stoppede på bærestykket).
Når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.-2½.-3.-3½.-4.-4½.cm totalt 8 gange i alle størrelser = 37-39-41-43-45-47 masker. Fortsæt A.1 til ærmet måler 20-24-27-31-34-38 cm fra delingen (eller til ønsket længde, der er ca 3-3-3-4-4-4 cm tilbage til færdig mål). Strik 1 omgang ret hvor der tages 3-5-3-5-3-5 masker ud jævnt fordelt = 40-44-44-48-48-52 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-3-3-4-4-4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 23-27-30-35-38-42 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

= ret
= vrang

Lenka 12.05.2019 - 09:47:

Dobry den. Nevim jaký vzor mám plést u rukávu? U první řady sedla chápu, ale pak se v návodu pokračuje vzorem A.1 a to nevím jaky je? Jestli jsou to spojené vzory A.1a + A.1b jdoucí za sebou? Takze hl, ob, hl, hl? A 3. řada ob, hl, ob, ob? Dekuji za odpověď

DROPS Design 12.05.2019 kl. 10:25:

Dobrý den, Lenko, na rukávu pokračujete ve vzoru tak, jak je založený na sedle, proto není dost dobře možné rozepsat ho po jednotlivých očkách, ale musíte si ho upravit podle předchozí části pleteniny (sedla), aby plynule navazoval. V podstatě jde o schéma A.1a. (A.1b je jeho polovina - doplněk pro raglánový šev). Hezký den s jehlicemi! Hana

Chua 18.03.2019 - 10:46:

It's very nice pattern. Do you have this pattern in adult size as well? I will like to knit for my sons , but their size is now 164-176. Best regards.

DROPS Design 18.03.2019 kl. 11:45:

Dear Mrs Chua,you will find here all our raglan jumpers that could inspire you. Happy knitting!

Anne Zimmer 16.03.2019 - 16:57:

Ein wunderschönes Modell, auch schön für Erwachsene! Das arbeite ich sooft nach. Danke😃

Kommentere opskrift DROPS Children 34-17

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.