Lady Angelika#ladyangelikasweater |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket bluse med hulmønster i DROPS Flora. Størrelse S - XXXL. Strikket hue med hulmønster i DROPS Flora.
DROPS 197-24 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. MØNSTER: Bluse: Se diagram A.1 til A.7. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.5 og A.6). HUE: Se diagram A.3, A.8 og A.9. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 1 maske før masken med mærketråd i, slå om, strik 3 ret (mærketråden sidder i den midterste af disse 3 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan det skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 124 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 16) = 7,75. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 7. og 8.maske ret sammen. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder øverst på huen): Tag ind således før retstriksmasken: Start 2 masker før masken med mærketråd i, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind). Tag ind således efter retstriksmasken: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind). ---------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes for- og bagstykket frem og tilbage på rundpind, hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind, nedenfra og op. RYG- OG FORSTYKKE: Slå 280-308-336-364-420-448 masker lidt løst op på rundpind 3,5 med Flora. Strik 6 omgange retstrik – læs forklaring over. Strik 2 omgange glatstrik. Derefter strikkes A.1 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter á 14 masker). Når A.1 er strikket færdig er der 240-264-288-312-360-384 masker på pinden og arbejdet måler ca 7 cm fra opslåningskanten målt på det længste. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Videre strikkes A.2 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter à 12 masker). Når A.2 er strikket færdig strikkes A.3 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter à 12 masker). Når A.3 er strikket færdig er der 200-220-240-260-300-320 masker på pinden. Videre strikkes A.4 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter à 10 masker). Når A.4 er strikket totalt 3 gange i højden sættes der 2 mærketråde i arbejdet således (dette gøres uden at maskerne strikkes): Første mærketråd sættes i første maske på omgangen, tæl derefter 99-109-119-129-149-159 masker og sæt 1 mærketråd i næste maske. Der er 99-109-119-129-149-159 masker tilbage på omgangen efter sidste maske med mærketråd i. Mærketrådene markerer siderne på ryg- og forstykke. LÆS RESTEN AF RYG- OG FORSTYKKE FØR DET STRIKKES VIDERE! MØNSTER: Næste omgang strikkes således: Strik 5-10-15-15-25-30 masker glatstrik (mærketråden sidder i den første af disse masker), strik A.5A (= 5 masker), strik A.5B over de næste 80-80-80-90-90-90 masker (= 8-8-8-9-9-9 rapporter à 10 masker), strik A.5C (= 6 masker), strik 9-19-29-29-49-59 masker glatstrik (mærketråden sidder i den midterste af disse masker), strik A.5A (= 5 masker), strik A.5B over de næste 80-80-80-90-90-90 masker (= 8-8-8-9-9-9 rapporter à 10 masker), strik A.5C (= 6 masker) og afslut med 4-9-14-14-24-29 masker glatstrik. Fortsæt mønsteret således, men når A.5 er strikket 1-1-1-2-2-2 gange i højden strikkes A.6 over A.5 på samme måde. Når A.X i A.6 er strikket 1 gang i højden strikkes A.Y til færdig mål. ÆRMEGAB: SAMTIDIG når arbejdet måler 38-38-39-40-41-42 cm lukkes der af til ærmegab i hver side som forklaret under. Mærketrådene er nu sat i arbejdet og A.5 er startet som forklaret over, men sørg for at næste omgang er en ulige omgang i diagrammerne, dvs en omgang med hulmønster. Dette er vigtigt så mønsterpindene strikkes fra retsiden når arbejdet skal strikkes frem og tilbage på pinden. Aflukningsomgangen strikkes således: Luk 3-3-4-4-6-8 masker af til ærmegab, strik de næste 95-105-113-123-139-145 masker som før, luk 5-5-7-7-11-15 masker af til ærmegab, strik de næste 95-105-113-123-139-145 masker som før og luk de resterende 2-2-3-3-5-7 masker af til ærmegab. Forstykke og bagstykke strikkes færdig hver for sig. FORSTYKKE: = 95-105-113-123-139-145 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før (første pind strikkes fra vrangen og hver pind fra vrangen strikkes vrang). SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-0-0-0-2-3 gange, 2 masker 0-2-3-3-4-4 gange og derefter 1 maske 1-2-4-4-4-4 gange i hver side = 93-93-93-103-103-103 masker tilbage. Fortsæt mønsteret som før med 1 kantmaske i hver side (kantmaskerne strikkes ret fra retsiden og ret fra vrangen). Når arbejdet måler ca 48-50-52-53-55-57 cm (A.X i A.6 skal nu være afsluttet og A.Y skal have startet) sættes de midterste 19-19-19-23-23-23 masker på 1 tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Videre lukkes der af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 3 gange og 1 maske 3 gange = 28-28-28-31-31-31 masker tilbage på skulderen. Strik videre til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. BAGSTYKKE: = 95-105-113-123-139-145 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før (første pind strikkes fra vrangen og hver pind fra vrangen strikkes vrang). SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-0-0-0-2-3 gange, 2 masker 0-2-3-3-4-4 gange og derefter 1 maske 1-2-4-4-4-4 gange i hver side = 93-93-93-103-103-103 masker tilbage. Fortsæt mønsteret som før med 1 kantmaske i hver side (kantmaskerne strikkes ret fra retsiden og ret fra vrangen). Husk at når A.X i A.6 er strikket 1 gang i højden fortsættes der med A.Y til færdig mål. SAMTIDIG når arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm lukkes de midterste 33-33-33-37-37-37 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Videre lukkes der 2 masker af på næste pind fra halsen = 28-28-28-31-31-31 masker tilbage på skulderen. Strik videre til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRME: Slå 60-60-60-72-72-72 masker lidt løst op på strømpepinde 3,5 med Flora. Strik 6 omgange retstrik. Strik 2 omgange glatstrik. Derefter strikkes A.7 (= 5-5-5-6-6-6 rapporter à 12 masker). Når A.7 er strikket færdig strikkes A.3 (= 5-5-5-6-6-6 rapporter à 12 masker). Fortsæt mønsteret således, men når der er 6 omgange tilbage i A.3 strikkes der glatstrik over den ene vrangmaske i mønsteret helt til A.3 er strikket færdig. Når A.3 er strikket færdig er der 50-50-50-60-60-60 masker på pindene. Sæt 1 mærketråd i den første maske på omgangen og lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Mærketråden skal bruges når der skal tages ud midt under ærmet. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 14-14-13-13-13-13 cm tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således totalt 11-17-19-17-21-23 gange i S: På hver 10.omgang, i M og L/XL: På hver 6.omgang, i L: På skiftevis hver 5. og 6.omgang, i XXL: På skiftevis hver 4. og 5.omgang og i XXL/XXXL: På hver 4.omgang = 72-84-88-94-102-106 masker. Strik videre til ærmet måler 50-50-49-48-46-45 cm (kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde og længere ærmekuppel). Næste omgang strikke således: Luk 3-3-4-4-6-8 masker af, strik 67-79-81-87-91-91 masker glatstrik og luk de resterende 2-2-3-3-5-7 masker af. Klip tråden. Videre strikkes ærmekuplen færdig frem og tilbage på rundpind 3,5 således: Strik glatstrik og luk af i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1 gang i alle størrelser, 2 masker 2-2-3-3-4-4 gange og 1 maske 1-2-4-4-7-10 gange i hver side, derefter lukkes der 2 masker af i hver side til arbejdet måler 55-56-57-56-57-58 cm. Luk 3 masker af 1 gang i hver side og luk derefter de resterende masker af. Ærmet måler ca 56-57-58-57-58-59 cm fra toppen og ned. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske i hver side. HALSKANT: Strik ca 90 til 106 masker op rundt i halsen fra retsiden på lille rundpind 3 med Flora. Strik 1 omgang vrang, 1 omgang ret og 1 omgang vrang. Luk derefter af med ret. ------------------------------------------------------- HUE - KORT OVERSIGT OVER TØJET: Arbejdet strikkes rundt på lille rundpind, nedenfra og op. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind. HUE: Slå 124-136-136 masker op på lille rundpind 2,5 med Flora. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Skift til lille rundpind 3,5 og strik 2 omgange ret hvor der tages 16 masker ind jævnt fordelt på første omgang – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 108-120-120 masker. Strik A.8 rundt (= 9-10-10 rapporter à 12 masker). Strik A.8 1 gang i højden. Klip tråden. Flyt 6 masker over på højre pind udenn at de strikkes. Omgangen starter nu her. Strik A.3 rundt (= 9-10-10 rapporter à 12 masker). Når A.3 er strikket færdig er der 90-100-100 masker på pinden. Videre strikkes A.9 rundt (= 9-10-10 rapporter à 10 masker). A.9 gentages til færdigt mål. SAMTIDIG når arbejdet måler 17-19-21 cm sættes der 1 mærketråd i hver retstriksmaske (= 9-10-10 mærketråde i arbejdet). På næste omgang tages der 1 maske ind før hver retstriksmaske – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 81-90-90 masker. Strik 1 omgang uden indtagning. På næste omgang tages der 1 maske ind efter hver retstriksmaske – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 72-80-80 masker. Fortsæt indtagningen således og tag ind skiftevis før og efter retstriksmasken på hver 2.omgang til der er taget ind totalt 8 gange ved hver mærketråd (4 gange før mærketråden og 4 gange efter mærketråden) = 18-20-20 masker tilbage. Strik 1 omgang hvor alle masker strikkes ret sammen 2 og 2 = 9-10-10 masker tilbage. Strik 1 omgang ret uden indtagning. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 igen = 5 masker tilbage i alle størrelser. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 23-25-27 cm fra toppen og ned. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #ladyangelikasweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 197-24
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.