DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 140.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Lady Angelika

Strikket bluse med hulmønster i DROPS Flora. Størrelse S - XXXL. Strikket hue med hulmønster i DROPS Flora.

DROPS 197-24
DROPS Design: Model fl-035
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

GARN TIL HELE SÆTTET:
Størrelse: S - M - L - L/XL - XXL - XXL/XXXL
Passer til hovedmål: 54/56 - 54/56 - 56/58 - 56/58 - 58/60 - 58/60 cm
Materialer:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
350-350-400-450-500-550 g farve 20, ferskenrosa

GARN TIL BLUSE:
Størrelse: S - M - L - L/XL - XXL - XXL/XXXL
Materialer:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
300-350-350-400-450-500 g farve 20, ferskenrosa

GARN TIL HUE:
Størrelse: S/M - M/L - L/XL
Passer til hovedmål: ca 54/56 - 56/58 - 58/60 cm
Materialer:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører Garngruppe A)
50-50-50 g farve 20, ferskenrosa

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

BLUSE:

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 38 pinde i højden med hulmønster på ryg- og forstykke og nederst på ærmerne = 10 x 10 cm.
1 rapport måler ca: A.1 - 6 cm i bredden, A.2 - 5 cm i bredden, A.4 - 4 cm i bredden.
23 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik på ærmerne = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 40 cm og 80 cm til hulmønster og glatstrik.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm til kant i retstrik i halsen.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

HUE:

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 38 pinde i højden med hulmønster = 10 x 10 cm.
1 rapport måler ca: A.8 - 5 cm i bredden, A.3 - 5 cm i bredden.
23 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 40 cm til hulmønster.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde på 40 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 140.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Bluse: Se diagram A.1 til A.7. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.5 og A.6).
HUE: Se diagram A.3, A.8 og A.9.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Start 1 maske før masken med mærketråd i, slå om, strik 3 ret (mærketråden sidder i den midterste af disse 3 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan det skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 124 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 16) = 7,75.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 7. og 8.maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder øverst på huen):
Tag ind således før retstriksmasken: Start 2 masker før masken med mærketråd i, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind).
Tag ind således efter retstriksmasken: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).

----------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes for- og bagstykket frem og tilbage på rundpind, hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind, nedenfra og op.

RYG- OG FORSTYKKE:
Slå 280-308-336-364-420-448 masker lidt løst op på rundpind 3,5 med Flora. Strik 6 omgange retstrik – læs forklaring over. Strik 2 omgange glatstrik. Derefter strikkes A.1 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter á 14 masker). Når A.1 er strikket færdig er der 240-264-288-312-360-384 masker på pinden og arbejdet måler ca 7 cm fra opslåningskanten målt på det længste.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Videre strikkes A.2 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter à 12 masker). Når A.2 er strikket færdig strikkes A.3 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter à 12 masker). Når A.3 er strikket færdig er der 200-220-240-260-300-320 masker på pinden. Videre strikkes A.4 (= 20-22-24-26-30-32 rapporter à 10 masker). Når A.4 er strikket totalt 3 gange i højden sættes der 2 mærketråde i arbejdet således (dette gøres uden at maskerne strikkes): Første mærketråd sættes i første maske på omgangen, tæl derefter 99-109-119-129-149-159 masker og sæt 1 mærketråd i næste maske. Der er 99-109-119-129-149-159 masker tilbage på omgangen efter sidste maske med mærketråd i. Mærketrådene markerer siderne på ryg- og forstykke.
LÆS RESTEN AF RYG- OG FORSTYKKE FØR DET STRIKKES VIDERE!
MØNSTER:
Næste omgang strikkes således: Strik 5-10-15-15-25-30 masker glatstrik (mærketråden sidder i den første af disse masker), strik A.5A (= 5 masker), strik A.5B over de næste 80-80-80-90-90-90 masker (= 8-8-8-9-9-9 rapporter à 10 masker), strik A.5C (= 6 masker), strik 9-19-29-29-49-59 masker glatstrik (mærketråden sidder i den midterste af disse masker), strik A.5A (= 5 masker), strik A.5B over de næste 80-80-80-90-90-90 masker (= 8-8-8-9-9-9 rapporter à 10 masker), strik A.5C (= 6 masker) og afslut med 4-9-14-14-24-29 masker glatstrik. Fortsæt mønsteret således, men når A.5 er strikket 1-1-1-2-2-2 gange i højden strikkes A.6 over A.5 på samme måde. Når A.X i A.6 er strikket 1 gang i højden strikkes A.Y til færdig mål.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 38-38-39-40-41-42 cm lukkes der af til ærmegab i hver side som forklaret under. Mærketrådene er nu sat i arbejdet og A.5 er startet som forklaret over, men sørg for at næste omgang er en ulige omgang i diagrammerne, dvs en omgang med hulmønster. Dette er vigtigt så mønsterpindene strikkes fra retsiden når arbejdet skal strikkes frem og tilbage på pinden.
Aflukningsomgangen strikkes således: Luk 3-3-4-4-6-8 masker af til ærmegab, strik de næste 95-105-113-123-139-145 masker som før, luk 5-5-7-7-11-15 masker af til ærmegab, strik de næste 95-105-113-123-139-145 masker som før og luk de resterende 2-2-3-3-5-7 masker af til ærmegab. Forstykke og bagstykke strikkes færdig hver for sig.

FORSTYKKE:
= 95-105-113-123-139-145 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før (første pind strikkes fra vrangen og hver pind fra vrangen strikkes vrang).
SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-0-0-0-2-3 gange, 2 masker 0-2-3-3-4-4 gange og derefter 1 maske 1-2-4-4-4-4 gange i hver side = 93-93-93-103-103-103 masker tilbage. Fortsæt mønsteret som før med 1 kantmaske i hver side (kantmaskerne strikkes ret fra retsiden og ret fra vrangen).
Når arbejdet måler ca 48-50-52-53-55-57 cm (A.X i A.6 skal nu være afsluttet og A.Y skal have startet) sættes de midterste 19-19-19-23-23-23 masker på 1 tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Videre lukkes der af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 3 gange og 1 maske 3 gange = 28-28-28-31-31-31 masker tilbage på skulderen. Strik videre til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.

BAGSTYKKE:
= 95-105-113-123-139-145 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før (første pind strikkes fra vrangen og hver pind fra vrangen strikkes vrang).
SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-0-0-0-2-3 gange, 2 masker 0-2-3-3-4-4 gange og derefter 1 maske 1-2-4-4-4-4 gange i hver side = 93-93-93-103-103-103 masker tilbage. Fortsæt mønsteret som før med 1 kantmaske i hver side (kantmaskerne strikkes ret fra retsiden og ret fra vrangen). Husk at når A.X i A.6 er strikket 1 gang i højden fortsættes der med A.Y til færdig mål.
SAMTIDIG når arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm lukkes de midterste 33-33-33-37-37-37 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Videre lukkes der 2 masker af på næste pind fra halsen = 28-28-28-31-31-31 masker tilbage på skulderen. Strik videre til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.

ÆRME:
Slå 60-60-60-72-72-72 masker lidt løst op på strømpepinde 3,5 med Flora. Strik 6 omgange retstrik. Strik 2 omgange glatstrik. Derefter strikkes A.7 (= 5-5-5-6-6-6 rapporter à 12 masker). Når A.7 er strikket færdig strikkes A.3 (= 5-5-5-6-6-6 rapporter à 12 masker). Fortsæt mønsteret således, men når der er 6 omgange tilbage i A.3 strikkes der glatstrik over den ene vrangmaske i mønsteret helt til A.3 er strikket færdig. Når A.3 er strikket færdig er der 50-50-50-60-60-60 masker på pindene. Sæt 1 mærketråd i den første maske på omgangen og lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Mærketråden skal bruges når der skal tages ud midt under ærmet.
Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 14-14-13-13-13-13 cm tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således totalt 11-17-19-17-21-23 gange i S: På hver 10.omgang, i M og L/XL: På hver 6.omgang, i L: På skiftevis hver 5. og 6.omgang, i XXL: På skiftevis hver 4. og 5.omgang og i XXL/XXXL: På hver 4.omgang = 72-84-88-94-102-106 masker. Strik videre til ærmet måler 50-50-49-48-46-45 cm (kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde og længere ærmekuppel). Næste omgang strikke således: Luk 3-3-4-4-6-8 masker af, strik 67-79-81-87-91-91 masker glatstrik og luk de resterende 2-2-3-3-5-7 masker af. Klip tråden. Videre strikkes ærmekuplen færdig frem og tilbage på rundpind 3,5 således: Strik glatstrik og luk af i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1 gang i alle størrelser, 2 masker 2-2-3-3-4-4 gange og 1 maske 1-2-4-4-7-10 gange i hver side, derefter lukkes der 2 masker af i hver side til arbejdet måler 55-56-57-56-57-58 cm. Luk 3 masker af 1 gang i hver side og luk derefter de resterende masker af. Ærmet måler ca 56-57-58-57-58-59 cm fra toppen og ned.
Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske i hver side.

HALSKANT: Strik ca 90 til 106 masker op rundt i halsen fra retsiden på lille rundpind 3 med Flora. Strik 1 omgang vrang, 1 omgang ret og 1 omgang vrang. Luk derefter af med ret.

-------------------------------------------------------

HUE - KORT OVERSIGT OVER TØJET:
Arbejdet strikkes rundt på lille rundpind, nedenfra og op. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.

HUE:
Slå 124-136-136 masker op på lille rundpind 2,5 med Flora. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Skift til lille rundpind 3,5 og strik 2 omgange ret hvor der tages 16 masker ind jævnt fordelt på første omgang – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 108-120-120 masker. Strik A.8 rundt (= 9-10-10 rapporter à 12 masker). Strik A.8 1 gang i højden. Klip tråden. Flyt 6 masker over på højre pind udenn at de strikkes. Omgangen starter nu her. Strik A.3 rundt (= 9-10-10 rapporter à 12 masker). Når A.3 er strikket færdig er der 90-100-100 masker på pinden. Videre strikkes A.9 rundt (= 9-10-10 rapporter à 10 masker). A.9 gentages til færdigt mål. SAMTIDIG når arbejdet måler 17-19-21 cm sættes der 1 mærketråd i hver retstriksmaske (= 9-10-10 mærketråde i arbejdet). På næste omgang tages der 1 maske ind før hver retstriksmaske – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 81-90-90 masker. Strik 1 omgang uden indtagning. På næste omgang tages der 1 maske ind efter hver retstriksmaske – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 72-80-80 masker. Fortsæt indtagningen således og tag ind skiftevis før og efter retstriksmasken på hver 2.omgang til der er taget ind totalt 8 gange ved hver mærketråd (4 gange før mærketråden og 4 gange efter mærketråden) = 18-20-20 masker tilbage. Strik 1 omgang hvor alle masker strikkes ret sammen 2 og 2 = 9-10-10 masker tilbage. Strik 1 omgang ret uden indtagning. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 igen = 5 masker tilbage i alle størrelser. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 23-25-27 cm fra toppen og ned.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 02.04.2019
Diagram A.1 og A.7 er rettet
Opdateret online: 25.03.2022
HUE: ... Strik A.8 rundt (= 9-10-10 rapporter à 12 masker). Strik A.8 1 gang i højden. Klip tråden. Flyt 6 masker over på højre pind udenn at de strikkes. Omgangen starter nu her. Strik A.3 rundt

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over den som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen -NB: På omgangene som er markeret med pil i A.1 og A.7, forskydes omgangens start 1 maske til højre, dvs sidste maske på omgangen før omgangen med pil strikkes ikke, denne maske er første maske på omgangen med pil, strik derefter rapporten rundt. På næste omgang strikkes alle masker ret, men sidste maske på omgangen strikkes ikke når næste omgang starter med dette symbol.
Og på omgangen markeret med pil i A.2, A.3 og A.4 forskydes omgangens start 2 masker til venstre, dvs løft de 2 første masker over på højre pind uden at strikke dem, strik derefter rapporten rundt. De 2 masker som blev løftet over på højre pind vil strikkes i sidste repetition. På næste omgang strikkes alle masker ret og på næste omgang derefter starter omgangen som før igen.
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 197-24

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (31)

country flag Nel wrote:

Hallo, Ik vind dit een geweldig patroon. Maar ik heb er zo'n hekel aan om rond te breien. Ik doe liever op en neer omdat met rondbreien mijn werk vaak scheef wordt. Kan ik dit patroon door de helft delen en dan kantsteken toevoegen,of kom ik dan met de telpatronen in de knoei? Met vriendelijke groet, Nelleke

24.11.2020 - 14:15

DROPS Design answered:

Dag Nel,

Dan kom je waarschijnlijk niet uit met het telpatroon, want dit loopt door in de zijnaad. Voor het aanpassen van patronen om ze met rechte naalden te kunnen breien, hebben we een instructie geschreven Deze kun je hier vinden. Kijk maar even of je hier wat aan hebt en in hoeverre je het ajourpatroon aan wilt passen, zodat je hem met rechte naalden kunt breien.

30.11.2020 - 20:53

country flag Agnes wrote:

Bij het armsgat...kant je dan de tricot steken af en als die op zijn de patroonsteken, of kant je af en brei je daarna telkens dezelfde hoeveelheid (15) tricotsteken, waarna je verder gaat in patroon? Groet, Agnes

11.10.2020 - 22:35

DROPS Design answered:

Dag Agnes,

Bij het armsgat kant je de aangegeven hoeveelheid steken af en je breit verder in patroon, je hoeft geen extra tricotsteken o.i.d. te breien, probeer gewoon het patroon zo ver mogelijk door te breien. Het patroon wordt dus afgebroken waar de mouw komt.

18.11.2020 - 22:38

country flag Conny wrote:

Leider lässt sich die Anleitung nicht kompett ausdrucken. Ich erhalte nur die 2 erste Seiten? LG Conny

18.12.2019 - 10:34

DROPS Design answered:

Liebe Conny, wir könnten die komplette Anleitung als Test drucken, prüfen Sie mal die Druckereinstellungen, alle Seiten sollten ausgedruckt werden. Viel Spaß beim stricken!

18.12.2019 - 12:14

country flag Agnes wrote:

I diagrammen över mönstret måste det vara fel, jag har jämfört med andra språk. Symbolen "-" är beskriven som avig maska på avig sida, men det borde bara avig maska på rät sida.

29.08.2019 - 16:02

DROPS Design answered:

Hej. Tack för info, det hade blivit fel i den svenska översättningen. Detta är nu rättat. Mvh DROPS Design

30.08.2019 - 10:35

country flag Elaine Hébert wrote:

J’ai terminé le col et je l’ai rabattu souplement. Tout est beau sauf au niveau du dos ou j’ai rabattu les mailles centrales du dos. Le col roule vers l’extérieur du chandail. Est-ce que j’aurais du les mettre en attente comme pour le devant ou j’ai trop relevé de mailles à ce niveau ? Merci de m’aider

20.08.2019 - 16:47

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Hébert, la première idée qui me vient est que vous avez peut-être rabattu ces mailles là trop souplement, mais il vaudrait mieux montrer votre ouvrage, même en photo, à votre magasin DROPS, il pourra plus facilement vous conseiller. Bon tricot!

21.08.2019 - 08:11

country flag Elaine Hébert wrote:

Comment mesurer le tour de tête pour pouvoir choisir la bonne grandeur du bonnet ?

18.05.2019 - 15:08

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Hébert, mesurez le tour de tête au niveau du front (en gardant le mètre ruban bien droit). Le bonnet sera légèrement plus court en circonférence pour bien s'adapter à la tête et à la taille indiquée. Bon tricot!

20.05.2019 - 10:21

country flag Petra wrote:

Im Diagramm ist das Maß von 56 cm bis zum Beginn der Armausschnitte angegeben. In der Anleitung Seite 3 steht Armausschnitte: GLEICHZEITIG bei einer Länge von 38 cm für die Armauschnitte ... Wie ist das zu verstehen? Wann wird mit den Armausschnitte begonnen? Ich hoffe auf eine Antwort. Mit freundlichen Grüßen Petra

18.03.2019 - 18:51

DROPS Design answered:

Liebe Petra, die Maschen für die Armausschnitte werden bei 38 cm abgekettet, dann stricken Sie jedes Teil separat bis 56 cm (= 18 cm Armausschnitt), so haben Sie: 38 cm + 18 cm = 56 cm gesamte Höhe. Viel Spaß beim stricken!

19.03.2019 - 10:17

country flag ChrisPJ wrote:

Hallo, Ihr solltet erwähnen, dass sich der Rapport ändert beim Wechsel von A1 auf A2 (genauso wie beim Wechsel von A7 auf A3). Die Linie mit den linken Maschen muss fortgesetzt werden, also muss A2 in der Mitte von A1 anfangen. Habe ich leider zu spät gemerkt, sieht aber auch gut aus, wenn man den Rapport nicht ändert, dann wird es eher ein Blattmuster am Übergang :-) Grüße, Christine

18.03.2019 - 09:40

DROPS Design answered:

Liebe ChrisPJ, danke für den Hinweis, unser Designteam wird das mal schauen. Viel Spaß beim stricken!

18.03.2019 - 11:42

country flag Cajsa wrote:

På mitt mönster finns det inget.

06.12.2018 - 11:08

DROPS Design answered:

Hei Cajsa. Ser du de andre diagrammene? gjelder dette uansett hvaslags enhet du bruker? (mobil, nettbrett, pc). Vi har dobbelsjekket dette hos oss, og alle diagrammene skal være synlige. Du kan eventuelt prøve å se på den norske eller danske oppskriften og se om du ser det der. God fornøyelse

06.12.2018 - 11:35

country flag Cajsa wrote:

Var är mönster A4??? Hittar inget sånt...

06.12.2018 - 10:00

DROPS Design answered:

Hei Cajsa. A.4 ligger sammen med de andre diagrammene enderst på siden: Det ligger under A.6, til venstre for A.3 og over A.12. God fornøyesle

06.12.2018 - 11:04