Inger-Lise Watsend skrev:
Jeg har kommet til riktig antall masker og jeg skal fortsatte mønster uten økning. Skal det fortsatt være glattstrikk på maskene mellom merkene og skal det bli hullmønster som tidligere eller er det kun strikking etter a1-a3? Det vil si at hullmønsteret til ragelandsfelling ikke fortsetter i ca 10-12cm.
28.05.2021 - 22:55DROPS Design svarede:
Hei Inger-Lise, Du fortsetter med glattstrikk mellom merkene og hullmønster som tidligere. God fornøyelse!
31.05.2021 - 07:35
Martine skrev:
Je remarque sur une des photos que le dos est ajouré comme les manches. J’adore! Est-ce que, je dois faire comme les manches, pour obtenir ainsi pour le dos? A2, se répète combien de fois, alors? Merci!
18.02.2021 - 04:33DROPS Design svarede:
Bonjour Martine et merci pour votre retour, les explications du gilet ont été ajustées correctement. Bon tricot!
23.02.2021 - 10:57
Nynne Havn skrev:
Hej Kan denne model strikkes i Drops brushed alpaca silk i en tråd?
16.02.2021 - 10:30DROPS Design svarede:
Hej Nynne, Ja det kan den, brug garnomregneren. vælg DROPS Kid-Silk, vælg garnforbruget til din størrelse x 2 og vælg 2 tråde. Du kan dobbelt-tjekke ved at gøre det samme med 2x Alpaca :)
16.02.2021 - 12:30
Jnafou skrev:
J'adore
05.02.2021 - 12:30
Anita skrev:
Bening
15.01.2021 - 05:12
Charlotte skrev:
Snow cloud
07.01.2021 - 18:38
Helena skrev:
Cloudy dreams
07.01.2021 - 15:53
Galatea Cardigan#galateacardigan |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket jakke i 1 tråd DROPS Kid-Silk og 1 tråd DROPS Alpaca. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og hulmønster på ærmer og bagstykke. Størrelse S - XXXL.
DROPS 220-4 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. RAGLAN: Der tages skiftevis 1 eller 2 masker ud mod mærketrådene (= skiftevis totalt 8 og 16 masker taget ud på pinden). Udtagningerne på ærmerne og på bagstykket er tegnet ind i A.1 og A.3. På forstykkerne tages der ud mod ærmerne således: FØR 1.mærketråd: 1.PIND (= fra retsiden): Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 1 maske ret. 2.PIND (= fra vrangen): Omslaget strikkes vrang, det skal blive hul. 3.PIND. Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 1 maske ret, slå om, strik 1 maske ret. 4.PIND: strik til mærketråden, strik 1 maske vrang, strik omslaget vrang, det skal blive hul, strik 1 maske vrang, strik omslaget drejet vrang, det skal ikke blive hul. EFTER 4.mærketråd: 1.PIND (= fra retsiden): Strik frem til mærketråden, strik 1 maske ret, slå om. 2.PIND (= fra vrangen): Omslaget strikkes vrang, det skal blive hul. 3.PIND: Strik frem til mærketråden, strik 1 maske ret, slå om, strik 1 maske ret, slå om. 4.PINDE: Strik omslaget drejet vrang, det skal ikke blive hul, strik 1 maske vrang, strik omslaget vrang, det skal blive hul, strik 1 maske vrang. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). INDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 47 masker) og deler med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 6,7. I dette eksempel strikkes skiftevis ca hver 5. og 6. maske og hver 6. og 7. maske ret sammen. KNAPHUL (oppefra og ned): Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden som før til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes lige efter ribben i halsen, derefter lukkes de 5-5-6-6-7-7 næste knaphuller som forklaret over med ca 9-9-8½-8½-7½-7½.cm mellem hvert knaphul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, oppefra og ned. Arbejdet strikkes med 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk. HALSKANT: Slå 83-95-95-107-107-119 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 4 med 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 5 masker RETSTRIK - læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 5 masker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Sæt 1 mærke efter forkanten, på begyndelsen af pinden midt foran. Bærestykket skal måles fra dette mærke. Skift til rundpind 5. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! BÆRESTYKKE: LÆS HELE NÆSTE AFSNIT FØR DET STRIKKES! Sæt 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (mærketrådene sættes i arbejdet uden at maskerne strikkes): Tæl 16-19-19-22-22-25 masker (= venstre forstykke), sæt 1.mærketråd før næste maske, tæl 15 masker (= ærme), sæt 2.mærketråd før næste maske, tæl 21-27-27-33-33-39 masker (= bagstykke), sæt 3.mærketråd før næste maske, tæl 15 masker (= ærme), sæt 4.mærketråd før næste maske. Der er 16-19-19-22-22-25 masker på højre forstykke efter sidste mærketråd. På næste pind starter mønsteret som forklaret under – strik således – fra retsiden: Strik 5 kantmasker som før, 10-13-13-16-16-19 masker glatstrik, tag 1 maske ud til RAGLAN – læs forklaring over, strik 2 masker glatstrik (mærketråden sidder mellem disse masker), strik A.1 (= 4 masker), A.2 (= 6 masker), A.3 (= 3 masker) (= ærme), strik 2 masker glatstrik (mærketråden sidder mellem disse masker), strik A.1, A.2 over de næste 12-18-18-24-24-30 masker (= 2-3-3-4-4-5 rapporter à 6 masker), A.3, strik 2 masker glatstrik (mærketråden sidder mellem disse masker), strik A.1, A.2, A.3 (= ærme), strik 2 masker glatstrik (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske ud til raglan, strik 10-13-13-16-16-19 masker glatstrik og 5 kantmasker retstrik, Samtidig med at der lukkes af til første KNAPHUL – læs forklaring over. Fortsæt dette mønster. På ærmerne og på bagstykket tages der ud i hver side som vist i A.1 og A.3. For hver gang A.1, A.2 og A.3 er strikket 1 gang i højden er der plads til 2 rapporter mere af A.2 mellem A.1 og A.3. På forstykkerne tages der ud til RAGLAN på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden), der tages ud skiftevis totalt 8 og 16 masker på pinden – læs forklaring over. Tag ud til raglan totalt 16-16-18-20-22-24 gange = 275-287-311-347-371-407 masker. Fortsæt med mønster, glatstrik og retstrik som før, men der strikkes nu uden udtagninger i siden på A.1 og A.3, de masker som ikke går op i mønsteret i siden strikkes i glatstrik. Fortsæt til arbejdet måler ca 21-23-26-28-32-35 cm fra mærket i halsen. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste pind strikkes således (fortsæt mønsteret som før på ærmerne og på bagstykket): Strik 41-44-47-53-56-62 masker (= forstykke), sæt de næste 61-61-67-73-79-85 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 71-77-83-95-101-113 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 61-61-67-73-79-85 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 41-44-47-53-56-62 masker (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 165-177-189-217-229-253 masker. Fortsæt i glatstrik og retstrik som før over maskerne på forstykkerne, og A.1 til A.3 over maskerne på bagstykket. Strik videre til arbejdet måler 25-25-24-24-22-21 cm fra delingen (der er ca 6 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde). Skift til rundpind 4. Strik rib således fra retsiden: 5 kantmasker som før, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 5 kantmasker som før. Fortsæt ribben således i 6 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Jakken måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 61-61-67-73-79-85 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5, og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 67-67-73-81-87-93 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ind midt under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og fortsæt mønsteret rundt efter A.2, sørg for at mønsteret stemmer med mønsteret fra bærestykket, de masker under ærmet som ikke går op i en rapport strikkes i glatstrik. Når ærmet måler 3-3-3-3-2-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 3½.-3½.-2½.-1½.-1½.-1.cm totalt 10-9-11-14-16-18 gange = 47-49-51-53-55-57 masker. Strik videre til ærmet måler 36-34-32-29-26-22 cm fra delingen (der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde). OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke. Strik 1 omgang ret hvor der tages 7 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 40-42-44-46-48-50 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rib rundt (= 1 ret / 1 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 41-39-37-34-31-27 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapper i på venstre forkant. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #galateacardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 30 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 220-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.