I denne DROPS video viser vi en kort oversigt over hvordan tøj som har et bærestykke med raglan vil sidde på kroppen, og hvor ud- / indtagningslinjerne kan være placeret.
KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet kan strikkes/hækles oppefra og ned eller nedefra og op og er ofte monteringsfri.
OPPEFRA OG NED:
Arbejdet strikkes/hækles over alle masker på bærestykket samtidig. Først skal 4 punkter markeres (= i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer). Disse markeringer er raglanlinjerne og her sker udtagningerne til raglan som giver bredden til ryg & forstykker og ærmerne. Når bærestykket er færdigt, fortsættes ryg & forstykke og ærmer nedad. Halskanten kan laves først eller til sidst.
NEDEFRA OG OP:
Start med at strikke/hækle ryg & forstykke og ærmer hver for sig, op til der hvor bærestykket starter. Derefter strikkes/hækles bærestykket over alle masker på ryg & forstykke og ærmer. Samtidig som bærestykket strikkes/hækles tages der ind på hver side af 4 punkter på bærestykket (= i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer). Disse markeringer er raglanlinjer og her sker indtagningerne op mod halsen. Når bærestykket er færdig laves halskanten.
Opskrifter som bruger denne teknik
Skriv en kommentar eller et spørgsmål til denne video
Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.