Mathilde skrev:
Hejsa :) Vil blot lige høre, om denne kan strikkes i Drops Brushed Alpaca Silk? Mvh Mathilde
14.08.2019 - 21:58DROPS Design svarede:
Hej Mathilde, Ja du kan bruge DROPS Brushed Alpaca Silk. Hvis du bruger garnomvandleren så vælger du DROPS Air, skriver antal gram i din størrelse, 1 tråd, så får du garnforbruget frem i DROPS Brushed Alpaca Silk. God fornøjelse!
16.08.2019 - 09:58
Jessica Clenshaw skrev:
Sorry, please ignore last question...I'd added up the final small amount instead of the medium, so there should indeed be 181 stitches. Now I just have to work out where I have dropped 3 stitches myself!
28.07.2019 - 14:02DROPS Design svarede:
Hi Jessica! Good luck! Do not hesitate to ask if you have any questions. Happy knitting!
29.07.2019 - 17:42
Jorunn Abrahamsson skrev:
Jeg strikker str s og legger opp 88 masker. det står at jeg skal øke 8 masker jevnt fordelt og det skal da bli 97 masker totalt (jeg får 96). Når jeg starter på bærestykket står det at jeg skal strikke: 5+15+2+1+10+1+2+29+2+1+10+1+2+15+5. jeg får 101 mens i mønsteret står det at det blir 105. blir forvirret her. hva er riktig?
07.07.2019 - 10:16DROPS Design svarede:
Hej. Det ska ökas 9 maskor (detta har nu korrigerats i oppskriften) och man får då 97 m i strl S. Efter första pinne får du sedan 105 m och det är inkl. 1 kast på första p i A.1, 2 kast på A.2 och 1 kast på A.3 (dessa 4 kast hade du inte räknat in). Lycka till!
08.07.2019 - 10:36
Susanne Svendsen skrev:
Hvor finder jeg mønster A.1, A.2 og A.3
04.06.2019 - 20:12DROPS Design svarede:
Hei Susanne. De ligger helt nederst på siden, sammen med resten av diagrammene. De 3 øverste diagrammene er A.1, A.2 og A.3. Om du ikke kan se dem, forsøk å bytte enhet (til feks PC / MAC). God fornøyelse
05.06.2019 - 14:46
Hybynx Dnnx skrev:
Wie kann ich das Strickanlritung bekommen
29.05.2019 - 10:54DROPS Design svarede:
Liebe Fraun Dnnx, die Anleitung können Sie einfach drucken, wenn Sie auf "Anleitung" klicken, wird die Anleitung gedruckt. Viel Spaß beim stricken!
29.05.2019 - 11:29
Maryna Cherniavska skrev:
Love it.
29.01.2019 - 22:22
Berry Diamond Cardigan#berrydiamondcardigan |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||
Strikket jakke med raglan og ballonærmer i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 202-17 |
|||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på alle pinde. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 88 masker), minus forkanter (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 9) = 8,7. I dette eksempel tages der ud ved at lave omslag efter ca hver 9.maske. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne. Hvis der skal tages ind strikkes i dette tilfælde ca hver 8. og 9.maske sammen. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.14. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.14). Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 4-4-4-5-5-5 næste med ca 9½-10-10-9-9½-10 cm mellem hver. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant, bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 88-92-96-100-104-108 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 4,5 med Air. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, gentag *-* til der er 7 masker tilbage, strik 2 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Strik rib således i 3 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 97-101-105-109-113-117 masker. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 5 kantmasker retstrik i hver side. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.1 (= 15 masker), strik 2 masker glatstrik (= raglanlinje), slå om, strik 10-12-14-16-18-20 masker glatstrik (= ærme), slå om, strik 2 masker glatstrik (= raglanlinje), strik A.2 (= 29 masker), strik 2 masker glatstrik (= raglanlinje), slå om, strik 10-12-14-16-18-20 masker glatstrik (= ærme), slå om, strik 2 masker glatstrik (= raglanlinje), strik A.3 (= 15 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Der er nu 105-109-113-117-121-125 masker på pinden. Fortsæt dette mønster. Dvs på for- og bagstykke tages der ud i hver side som vist i A.1, A.2 og A.3. På ærmerne tages der ud i hver side med omslag på hver side af maskerne i glatstrik. Raglanlinjen er altid på 2 masker glatstrik. Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden). På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. På ærmerne strikkes de nye masker løbende ind i glatstrik. På for- og bagstykke strikkes de nye masker løbende ind i mønsteret som vist i A.1, A.2 og A.3. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Når A.1, A.2 og A.3 er strikket færdig i højden er der 169-173-177-181-185-189 masker på pinden. Udtagningerne både på ærme og for- og bagstykke fortsættes som før, men nu strikkes mønster A.4 til A.8 over A.1 til A.3 således: Strik A.4 (= 24 masker) over A.1. Over de 47 masker i A.2 strikkes der således: Strik A.5 (= 2 masker), strik A.6 over 42 masker (= 3 rapporter à 14 masker) og strik A.7 (= 3 masker). Strik A.8 (= 24 masker) over A.3. Kantmaskerne, raglanlinjen og ærmerne strikkes som før. Når der er strikket til og med pinden som er markeret med pil i din størrelse er der taget ud totalt 18-21-22-24-26-29 gange fra starten af bærestykket og der er nu 241-269-281-301-321-349 masker på pinden. Arbejdet måler ca 21-24-25-27-29-32 cm fra opslåningskanten midt foran. Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 41-44-46-50-54-59 masker som før (= forstykke), sæt de næste 44-52-54-56-58-62 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 71-77-81-89-97-107 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 44-52-54-56-58-62 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de sidste 41-44-46-50-54-59 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 169-181-193-209-229-249 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side, midt i de 8-8-10-10-12-12 masker som blev slået op under hvert ærme. Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, de markerer siderne. Første pind strikkes således fra retsiden (start på pinden markeret med pil i din størrelse så mønsteret fortsætter): 5 kantmasker retstrik, strik A.9a (= 7 masker), strik A.10a over de næste 14-14-14-14-28-28 masker (= 1-1-1-1-2-2 rapporter à 14 masker), strik A.11a (= 16 masker), strik 6-12-18-26-8-18 masker glatstrik (mærketråden sidder midt mellem disse masker), strik A.12a (= 15 masker), strik A.10a over de næste 42-42-42-42-70-70 masker (= 3-3-3-3-5-5 rapporter à 14 masker), strik A.11a (= 16 masker), strik 6-12-18-26-8-18 masker glatstrik (mærketråden sidder midt mellem disse masker), strik A.12a (= 15 masker), strik A.10a over de næste 14-14-14-14-28-28 masker (= 1-1-1-1-2-2 rapporter à 14 masker), strik A.13a (= 8 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Gentag A.9a til A.13a i højden (de resterende masker strikkes som før) til arbejdet måler ca 4-5-4-6-4-4 cm fra delingen – sørg for at der afsluttes efter en hel rapport i højden. Derefter fortsættes der på A.9b til A.13b, de resterende masker strikkes som før. Strik til A.9b til A.13b er strikket 1 gang i højden. Derefter fortsættes der i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 28-27-28-28-28-27 cm fra delingen strikkes der 1 pind fra vrangen hvor der tages 31-35-39-39-43-51 masker ud jævnt fordelt = 200-216-232-248-272-300 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik næste pind fra retsiden således: 5 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, gentag *-* til der er tilbage 7 masker, strik 2 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med rundpind 5,5. ÆRME: Sæt de 44-52-54-56-58-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind/strømpepinde 5,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet = 52-60-64-66-70-74 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-12 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal lukkes af. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 1-5-2-3-0-2 gange = 50-50-60-60-70-70 masker. Når arbejdet måler 7-8-8-6-8-6 cm strikkes der mønster rundt således: Strik A.14a over alle masker (= 5-5-6-6-7-7 rapporter à 10 masker). Når A.14a er strikket færdig er der 70-70-84-84-84-84 masker på pinden. Strik videre på A.14b. Gentag A.14b i højden til arbejdet måler ca 41-38-38-36-34-32 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde og længere ærmekuppel) – sørg for at der afsluttes efter en hel rapport i højden. Strik videre på A.14c. Når A.14c er strikket færdig er der 35-35-42-42-42-42 masker på pinden. Strik 1 omgang ret hvor der tages 3-3-6-6-2-2 masker ind jævnt fordelt = 32-32-36-36-40-40 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med strømpepinde 5,5. Ærmet måler ca 48-45-45-43-41-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
|||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #berrydiamondcardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 202-17
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.