Perles du Nord Socks#perlesdunordsocks |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikkede knæstrømper med flerfarvet norsk mønster. Størrelse 35 - 43. Arbejdet er strikket i DROPS Flora.
DROPS 180-3 |
|||||||||||||
INFORMATION TIL OPSKRIFT: INDTAGNINGSTIPS-1: For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 108 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 4,5. I dette eksempel tages der ind ved at strikke skiftevis hver 3. og 4.maske og hver 4. og 5.maske ret sammen. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt bag på knæstrømpen): Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt mellem disse to masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder tåen): Start 2 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. STRIKKETIPS-1: For at undgå at strikkefastheden bliver strammere når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pinde-nr op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt. STRIKKETIPS-2 (gælder hælen): For at forstærke hælen kan hele hælen og hælindtagningen strikkes med 2 tråde således: brug tråden indeni og udenpå nøglet og strik maskerne skiftevis med den ene og den anden tråd. På denne måde får du en lidt tykkere hæl uden at strikke med dobbelt tråd. HÆLINDTAGNING: 1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 8-9-9 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 8-9-9 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage, før der tages 1 maske løst af pinden, til der er 14-14-16 masker tilbage på pinden. ---------------------------------------------------------- KNÆSTRØMPE: Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde ovenfra og ned. Slå 108-108-116 masker op på strømpepinde 2,5 med natur. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 24-24-20 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 84-84-96 masker. LÆS STRIKKETIPS-1 og strik A.1 rundt (= 7-7-8 rapporter à 12 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På sidste omgang i A.1 (markeret med stjerne i diagrammet) tages der 4-4-8 masker ind jævnt fordelt = 80-80-88 masker. Strik A.2 rundt (= 10-10-11 rapporter à 8 masker). På sidste omgang i A.2 (markeret med stjerne i diagrammet) tages der 2-2-4 masker ind jævnt fordelt = 78-78-84 masker. Strik A.3 rundt (= 13-13-14 rapporter à 6 masker). Når A.3 er strikket færdig måler arbejdet ca 23 cm. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen (= midt bagpå), lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Strik rundt i glatstrik med grøn. Når der er strikket 2 omgange med grøn tages der 2 masker ind midt bagpå - læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 5.-7.-7.omgang totalt 11-9-10 gange = 56-60-64 masker. Når arbejdet måler 40-42-44 cm (indtagningerne midt bagpå skal nu være afsluttet), strikkes næste omgang således: Strik 42-45-48 masker ret, sæt derefter de sidste 28-30-32 af disse 42-45-48 masker på 1 tråd (= midt ovenpå foden) og strik ret over de resterende 14-15-16 masker = 28-30-32 masker på pinden til hæl. Læs STRIKKETIPS-2 og strik glatstrik frem og tilbage over hælmaskerne i 5-5½-6 cm. Sæt 1 mærke midt på pinden. Videre strikkes HÆLINDTAGNING – se forklaring over. Efter hælindtagningen strikkes næste omgang således: Strik de 14-14-16 masker fra hælen, strik 13-14-16 masker op langs siden af hælen, strik maskerne fra tråden og strik 13-14-16 masker op langs med den anden side af hælen = 68-72-80 masker på pindene. Sæt 1 mærke på hver side af de 28-30-32 masker ovenpå foden. Strik rundt i glatstrik og tag ind på hver side af de 28-30-32 masker ovenpå foden således: Strik de 2 sidste masker før første mærke ovenpå foden drejet ret sammen og strik de 2 første masker efter sidste mærke ovenpå foden ret sammen. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 8-8-10 gange = 52-56-60 masker. Strik videre til arbejdet måler 18-19-21 cm fra mærket på hælen (der er nu ca 4-5-6 cm tilbage før færdig mål). Sæt 1 mærketråd i hver side så der bliver 26-28-30 masker både ovenpå og under foden. Tag ind til tå på hver side af begge mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS-3 (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 5-8-10 gange og derefter på hver omgang totalt 5-2-1 gange = 12-16-16 masker tilbage på pindene. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 6-8-8 masker. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Strik den anden knæstrømpe på samme måde. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #perlesdunordsocks eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 180-3
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.