Sylvie Deschenes skrev:
Combien de balle de laine je dois acheter si je veux faire la grandeur moyenne avec drops alpaca uni
07.12.2017 - 14:05DROPS Design svarede:
Bonjour Mme Deschenes, en taille M, il vous faudra 450 g DROPS Alpaca / 50 g la pelote Alpaca = 9 pelotes. Bon tricot!
07.12.2017 - 15:21
Cosy Laurel skrev:
Looking forward to more details, lovely pattern.
10.07.2017 - 00:16
De Mol Monque skrev:
Mooie tuniek voor op een rok of broek kan ook in een andere kleur
04.07.2017 - 08:47
Marleen Sallaerts skrev:
Heel mooi model en eindelijk iets vernieuwend! Hoop dat het gekozen wordt, zie me ook al variaties op dit model breien!!!!!!!
02.06.2017 - 21:56
Michaela skrev:
Das ist genau mein Schnitt. Bitte, bitte, liebe Drops Designer, ich will mehr davon
02.06.2017 - 10:04
Evergreen#evergreensweater |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Bluse med rundt bærestykke, helpatent og A-facon, strikket oppefra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Alpaca
DROPS 180-11 |
|||||||||||||
INFORMATION TIL OPSKRIFT: RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. UDTAGNINGSTIPS: For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal (f.eks 140 masker) og deler med antal udtagninger (f.eks 20) = 7. I dette eksempel tages der ud efter hver 7.maske ved at slå om. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul. FORHØJNING: Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgang = midt bagpå. Start fra retsiden og strik ret til der er strikket 8-8-9-9-10-11 masker forbi mærket, vend, stram tråden og strik 16-16-18-18-20-22 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 24-24-27-27-30-33 masker ret, vend, stram tråden og strik 32-32-36-36-40-44 masker vrang. Fortsæt frem og tilbage således ved at strikke over 8-8-9-9-10-11 masker mere for hver gang der vendes (husk at stramme tråden hver gang der vendes) til der er strikket frem og tilbage over totalt 64-64-72-72-80-88 masker og sidste pind er strikket fra vrangen. Vend, stram tråden og strik ret til midt bagpå. HELPATENT MED OMSLAG: 1.OMGANG: * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang (stik højre pinde ind i masken på venstre pind fra højre mod venstre), strik 1 ret *, gentag fra *-* omgangen rundt. 2.OMGANG: * Strik omslaget og den løse maske vrang sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, gentag fra *-* omgangen rundt. 3.OMGANG: * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, gentag fra *-* omgangen rundt. Gentag 2. og 3. omgang. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ---------------------------------------------------------- BLUSE: Arbejdet strikkes rundt på rundpind oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind oppefra og ned, skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind. HALSKANT: Slå 108-116-122-128-134-140 masker op på rundpinde 2,5 med Alpaca. Strik 6 omgange retstrik – se forklaring over. Derefter strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 2-4-8-12-16-20 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 110-120-130-140-150-160 masker. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Behold maskerne på rundpind 2,5. For bedre pasform kan der nu strikkes en FORHØJNING bag i nakken – se forklaring over. Når forhøjningen er strikket færdig strikkes der rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 2 cm fra opslåningskanten midt foran tages der 110-120-130-140-150-160 masker ud jævnt fordelt ved at slå om efter hver maske på pinden = 220-240-260-280-300-320 masker. Strik videre i glatstrik, men på første omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 3 cm fra opslåningskanten midt foran strikkes næste omgang således: * strik 1 vrang, 1 ret *, gentag fra *-* omgangen rundt. Når der er strikket 4-4-4-6-6-6 omgange rib fortsættes der med HELPATENT MED OMSLAG – se forklaring over. Når arbejdet måler 6-6-6-7-7-7 cm fra opslåningskanten midt foran skiftes der til rundpind 3. Fortsæt med helpatent. Når arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm fra opslåningskanten midt foran (sørg for at sidste omgang er 2.omgang med helpatent) strikkes næste omgang således: * Strik omslaget og den løse maske vrang sammen, strik 1 ret *, gentag fra *-* omgangen rundt. Derefter strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 112-132-140-152-168-176 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 332-372-400-432-468-496 masker. Næste omgang strikkes således: 49-54-57-63-70-76 masker ret (= ½ bagstykke), sæt de næste 68-78-86-90-94-96 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 98-108-114-126-140-152 masker ret (= forstykke), sæt de næste 68-78-86-90-94-96 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 49-54-57-63-70-76 masker ret (= ½ bagstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! RYG & FORSTYKKE: = 212-232-248-272-304-332 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet i hver side og lad mærketrådene følge med videre i arbejdet. Start omgangen ved en af mærketrådene og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen strikkes A.1 over de midterste 4 masker i hver side, dvs start 2 masker før mærketråden i begyndelsen af omgangen, strik A.1, strik glatstrik til der er 2 masker tilbage før mærketråden i den anden side, strik A.1 og strik glatstrik omgangen ud = 4 masker taget ud. Fortsæt således i glatstrik og A.1 i hver side, dvs der bliver en hulrække i hver side på ryg- og forstykke og der tages 2 masker ud i hver side på hver 4.omgang. Når arbejdet måler 37 cm fra delingen er der ca 324-344-360-384-416-444 masker på pinden (hvis strikkefastheden stemmer i højden modsvarer det 28 udtagnings-omgange i hver side). Strik 6 omgange retstrik. Derefter lukkes der af med ret, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Blusen måler ca 60-62-64-66-68-70 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 68-78-86-90-94-96 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind 3, strik i tillæg 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 76-86-96-100-106-110 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 2-2-3-3-4-4 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.-2.-1½.-1½.-1.-1.cm totalt 13-17-20-21-22-22 gange = 50-52-56-58-62-66 masker. Strik videre til ærmet måler 42-40-39-37-35-34 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga bredere bærestykke). Skift til strømpepinde 2,5 og strik 6 omgange retstrik. Derefter lukkes der af med ret, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af. Ærmet måler ca 43-41-40-38-36-35 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. FORMNING: For at få en jævn struktur på helpatent-mønsteret fugtes det færdige tøj. Klem forsigtig det overflødige vand ud (uden at vride tøjet). Derefter lægges tøjet fladt i facon efter mål til det er tørt. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #evergreensweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 29 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 180-11
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.