Renata skrev:
Czy ukaże się tutorial z wykonaniem sweterka? Proszę by się ukazał, gdyż na moim poziomie dziergania nie radzę sobie z robótką na podstawie opisu.
14.04.2024 - 21:59DROPS Design svarede:
Witaj Renato, nie sądzę, aby w najbliższym czasie taki tutorial się pojawił. Na początek zobacz nasz kurs TUTAJ. W każdym wzorze na górze znajdziesz również potrzebne instrukcje video. Wzór jest napisany linearnie, krok po kroku. Sugeruję zacząć, a w razie pytań pisać do nas. Postaramy się razem ukończyć ten sweterek. Pozdrawiamy!
15.04.2024 - 08:38
Tuula Voutilainen skrev:
Puuttuukohan pääntien ohjeesta resoriosuus kokonaan?
15.03.2024 - 10:46DROPS Design svarede:
Kaksinkertainen pääntien reunus neulotaan työn lopuksi, ja ohje siihen löytyy ohjeen alaosasta.
19.03.2024 - 16:39
Irene skrev:
Rosa
19.01.2024 - 14:13
Strawberry Haze Cardigan#strawberryhazecardigan |
|
![]() |
![]() |
Strikket cardigan i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 250-34 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. RAGLAN: Tag 1 maske ud før/efter 2 masker glatstrik i hver overgang mellem forstykkerne/bagstykket og ærmer, mærketrådene sidder mellem disse 2 masker. Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på): Strik fra retsiden til der er 4 masker tilbage på slutningen af pinden, slå om, strik 2 ret sammen, strik de 2 næste masker ret. Første knaphul lukkes af på første pind fra retsiden efter at halsudskæringen er færdig. Derefter lukkes de 4-4-4-5-5-5 næste knaphuller som forklaret over med ca 9-9-9½-8½-9-9 cm mellem hvert knaphul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt korte og lange pinde, start med længden som passer og skift ved behov. Slå masker op til hals og strik frem og tilbage på pinden – samtidig tages der ud i hver side af pinden til rigtigt maskeantal og halsen er formet færdig. Derefter strikkes bærestykket frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdigt, deles maskerne til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op langs med halsudskæringen og der strikkes en halskant som bukkes dobbelt mod vrangen og sys fast. HALSUDSKÆRING: Slå 70-70-70-78-78-78 masker op på rundpind 5 med 1 tråd i hver farve (2 tråde). Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at maskerne strikkes). Mærketrådene skal bruges når der skal tages ud til raglan, og hver mærketråd sættes mellem 2 masker, således: Tæl 3 masker (forstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, tæl 24-24-24-32-32-32 masker (bagstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, tæl 3 masker (forstykke). Strik frem og tilbage således: 1.PIND (vrangen): Strik vrang, slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 72-72-72-80-80-80 masker. 2.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til RAGLAN på hver side af de 4 mærketråde – læs forklaring over (8 masker taget ud), slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 82-82-82-90-90-90 masker. 3.PIND (vrangen): Strik vrang, slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden 84-84-84-92-92-92 masker. 4.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til raglan på hver side af de 4 mærketråde (8 masker taget ud), slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 94-94-94-102-102-102 masker. 5.PIND (vrangen): Strik vrang, slå derefter 3 nye masker op på slutningen af pinden = 97-97-97-105-105-105 masker. 6.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til raglan på hver side af de 4 mærketråde (8 masker taget ud), slå derefter 3 nye masker op på slutningen af pinden = 108-108-108-116-116-116 masker. 7.PIND (vrangen): Strik vrang, slå derefter 8-8-8-12-12-12 nye masker op på slutningen af pinden = 116-116-116-128-128-128 masker. 8.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til raglan på hver side af de 4 mærketråde (8 masker taget ud), slå derefter 8-8-8-12-12-12 nye masker op på slutningen af pinden = 132-132-132-148-148-148 masker. 9.PIND (vrangen): Strik vrang, men de yderste 5 masker i hver side strikkes i RETSTRIK – læs forklaring over. Halsudskæringen er nu strikket færdig, og der er taget ud 4 gange til raglan på hver side af de 4 mærketråde. Videre strikkes bærestykke som forklaret under. Nu starter aflukningen til KNAPHUL - læs forklaring over. BÆRESTYKKE: Strik glatstrik og retstrik over kantmaskerne, og fortsæt udtagningerne til raglan på hver 2.pind 2 gange til (der er taget ud til raglan totalt 6 gange) = 148-148-148-164-164-164 masker. Videre fortsætter udtagningerne til raglan på hver 2.pind (hver pind fra retsiden), men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykkerne/bagstykket. Dvs der tages ud på forstykkerne/bagstykket på hver 2.pind, og på ærmerne på hver 4.pind, der tages skiftevis 4 og 8 masker ud. Tag ud på denne måde 18-22-26-26-30-30 gange på ryg- og forstykke (9-11-13-13-15-15 gange på ærmerne) = 256-280-304-320-344-344 masker. STØRRELSE S, M, og XXXL: Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men nu tages der kun ud på ryg- og forstykke, udtagningerne til ærmer er færdige. Tag ud på hver 2.pind totalt 2-1-4 gange. ALLE STØRRELSER: Der er nu taget ud totalt 26-29-32-32-36-40 gange på ryg- og forstykke og 15-17-19-19-21-21 gange på ærmerne (inklusive udtagningerne i de forkortede pinde i halsen). Efter sidste udtagning er der 264-284-304-320-344-360 masker på pinden. Strik videre med glatstrik og retstrik i forkanten til arbejdet måler ca 20-23-25-25-29-33 cm, målt indenfor forkanten midt foran. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Strik de første 44-47-50-54-58-62 masker (forstykke), sæt de næste 50-54-58-58-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 10-10-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de næste 76-82-88-96-104-112 masker (bagstykke), sæt de næste 50-54-58-58-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 10-10-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de resterende 44-47-50-54-58-62 masker (forstykke). RYG & FORSTYKKE: = 184-196-208-228-248-268 masker. Strik glatstrik med retstrik i forkanterne til arbejdet måler 18-17-17-19-17-15 cm fra delingen. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 36-40-44-48-52-56 masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over forkanterne) = 220-236-252-276-300-324 masker. Skift til rundpind 3,5, strik næste pind således – fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, strik 2 vrang og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 8 cm. Luk af. Cardiganen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 50-54-58-58-62-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 5 og strik 1 maske i hver af de 10-10-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet = 60-64-68-70-76-78 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm, tages der 2 masker ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 5.-3½.-2½.-2½.-2.-1½ cm totalt 6-8-9-10-11-11 gange = 48-48-50-50-54-56 masker. Fortsæt til arbejdet måler 37-36-35-34-31-28 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-8-10-10-10-12 masker ud jævnt fordelt = 56-56-60-60-64-68 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 8 cm. Luk af. Ærmet måler ca 45-44-43-42-39-36 cm fra delingen. DOBBELT HALSKANT: Strik ca 100 til 116 masker op fra retsiden langs med halsen på rundpind 3,5 med 1 tråd i hver farve (2 tråde) – maskeantallet skal kunne deles med 4 – sørg for at ribben går pænt op så raglanmaskerne fortsætter som retmasker (set fra retsiden) i halskanten. Første pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, strik 2 vrang og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 5 cm. På begyndelsen af de 2 næste pinde lukkes der 4 masker af. Fortsæt ribben som før med 1 maske retstrik i hver side til halskanten måler 10 cm. Luk lidt løst af. Buk ribben ned på indersiden af tøjet og sy den fast. Sy åbningen sammen mod midt foran på forkanten med små sting. MONTERTING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #strawberryhazecardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS 250-34
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.