Marie Breward skrev:
Sheer Raspberrt
07.08.2022 - 02:05
Susanne Brasch skrev:
Raspberry sky
06.08.2022 - 23:41
Erika Bellelli skrev:
Easy day
05.08.2022 - 22:07
Åshild skrev:
Eir
05.08.2022 - 16:58
Anna Lisa skrev:
Rasperry jam
05.08.2022 - 11:27
Danielle Dubois skrev:
Framboisette
05.08.2022 - 08:17
Cranberry Kiss Sweater#cranberrykisssweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, glatstrik og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 235-8 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RAGLAN: Tag 1 maske ud på hver side af 2 masker i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærme, mærketrådene sidder mellem disse 2 masker (8 masker taget ud på omgangen). Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind / omgang strikkes omslagene drejet, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 80-80-88-96-96-104 masker op med en tråd af hver farve i DROPS Kid-Silk (2 tråde) over lille rundpind 5 og lille rundpind 3,5 som holdes sammen. Træk rundpind 5 ud, og behold maskerne på rundpind 3,5 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (2 ret / 2 vrang). Når ribben måler 12 cm, bukkes ribben ind så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes næste omgang ret Samtidig med at hver 2. maske strikkes sammen med hver 2. maske fra opslåningskanten. Du har nu en dobbelt halskant. Skift til rundpind 5. Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at omgangen strikkes). Mærketrådene skal bruges når der skal tages ud til raglan, og hver mærketråd sættes mellem 2 masker. Tæl 9-9-13-13-13-17 masker (halve bagstykket), sæt 1.mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 2.mærketråd, tæl 20-20-24-28-28-32 masker (forstykke), sæt 3.mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 4.mærketråd, det er 11-11-11-15-15-15 masker tilbage på omgangen (halvt bagstykke). Klip tråden. HALSUDSKÆRING: Nu strikkes der en halsudskæring med forkortede pinde som forklaret under. Start fra retsiden, 3 masker før 3.mærketråd (dvs i venstre side af halsen foran hvis du forestiller dig at du har tøjet på). Strik glatstrik og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over, til du har strikket 3 masker forbi 2.mærketråd (højre side af halsen foran). Vend arbejdet, stram tråden og strik tilbage fra vrangen til du har strikket 7 masker forbi 3.mærketråd. Vend arbejdet og strik tilbage fra retsiden til du har strikket 7 masker forbi 2.mærketråd - husk udtagningen til raglan. Vend arbejdet, stram tråden og strik tilbage fra vrangen til du har strikket 3 masker forbi 3.mærketråd. Klip tråden. Strik bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: = 96-96-104-112-112-120 masker. Start midt bagpå, og fortsæt udtagningerne til raglan på hver 2.omgang til det er taget ud totalt 12-14-16-17-15-13 gange (inklusive udtagningerne i de forkortede pinde) = 176-192-216-232-216-208 masker. Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men hver 2. gang det tages ud, tages der kun ud på ryg- og forstykke (4 masker taget ud). Dvs det tages ud på ryg- og forstykke på hver 2.omgang, og på ærmerne på hver 4.omgang. Tag ud på denne måde 12-12-12-12-18-22 gange på ryg- og forstykke (6-6-6-6-9-11 gange på ærmerne). Det er nu taget ud totalt 24-26-28-29-33-35 gange på ryg- og forstykke og 18-20-22-23-24-24 gange på ærmerne. Efter sidste udtagning er det 248-264-288-304-324-340 masker på pinden. Arbejdet måler nu ca 22-25-26-27-30-32 cm, målt midt foran efter ribben i halsen. Strik evt videre i glatstrik uden udtagninger til rigtig mål. Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 36-38-44-45-49-55 masker (halve bagstykket), sæt de næste 50-54-58-60-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 8-10-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de næste 74-78-86-92-100-108 masker (forstykke), sæt de næste 50-54-58-60-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 8-10-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de resterende 38-40-42-47-51-53 masker (halve bagstykket). RYG & FORSTYKKE: = 164-176-192-208-228-248 masker. Strik rundt i glatstrik over alle masker til arbejdet måler 17-16-17-18-17-17 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-20-20-24-24 masker ud jævnt fordelt =180-192-212-228-252-272 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 8 cm. Luk af. Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 50-54-58-60-62-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 5 og strik 1 maske i hver af de 8-10-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet = 58-64-68-72-76-78 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm, tages der 2 masker ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 5.-3½.-2½.-2½.-2.-1½ cm totalt 6-8-9-10-11-11 gange = 46-48-50-52-54-56 masker. Fortsæt til arbejdet måler 32-30-29-28-26-24 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-6-4-6-4 masker ud jævnt fordelt = 52-52-56-56-60-60 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 10 cm. Luk af. Ærmet måler ca 42-40-39-38-36-34 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cranberrykisssweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 29 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 235-8
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.