Kirsten Asmussen skrev:
Hej. I diagram A.1B strikker man en knude af tre masker og ender med tre masker. Desuden tager man en maske ud før og efter knuden. I forvejen er der på andre pinde markeret udtagningsrunder med pil. Hvis man også tager to masker ud ved hver knude, bliver det så ikke alt for mange masker? MVh Kirsten Asmussen
09.09.2022 - 20:29DROPS Design svarede:
Hei Kristen. Her ser det ut som om det er feil diagram ikon i A.1B. Oppskriften er oversendt til design avd, slik at vi kan få en rettelse. Bruk teksten til 7. diagramtekst, da skal hullmønstret og maskeantallet bli riktig. Se evnt diagram A.1 og diagramteksten til genseren i 236-23. Takk for at du gjorde oss oppmerksom på dette. mvh DROPS Design
12.09.2022 - 10:41
Ingrid Ehret skrev:
Hallo, muss mich nochmals melden. Das Zusammenstricken habe ich schon verstanden, aber vor dem Zusammenstricken für eine Noppe ist jeweils ein Umschlag. Dann habe ich am Schluß zuviele Maschen. Es sollen ja 223 Maschen sein und erst in der 19, Reihe werden wieder Maschen zugenommen., sind die Umschläge vorher und nachher zuvile ?Ich warte auf Antwort, Danke.
01.09.2022 - 17:06
Ingrid Ehret skrev:
Hallo, muss mich nochmals melden. Das Zusammenstricken habe ich schon verstanden, aber vor dem Zusammenstricken für eine Noppe ist jeweils ein Umschlag. Dann habe ich am Schluß zuviele Maschen. Es sollen ja 223 Maschen sein und erst in der 19, Reihe werden wieder Maschen zugenommen., sind die Umschläge vorher und nachher zuvile ?Ich warte auf Antwort, Danke.
01.09.2022 - 16:36Ingrid Ehret svarede:
Hallo, ich habe den Fehler entdeckt. Es darf kein Umschlag vor der Noppe gearbeitet werden. Das ist in der Strickschrift verkehrt. Liebe Grüsse Ingrid Ehret
01.09.2022 - 17:08
Ingrid Ehret skrev:
Hallo, durch das zusammenstricken der drei Maschen, (linkgs, rechts, links) entstehern ja mehr Maschen und vorher und nachher nochmal ein Umschlag. Am Schluß habe ich zuvile Maschen. Wie stricke ich dann die Rückseite . LG Grüße Ingrid Ehret
01.09.2022 - 16:24DROPS Design svarede:
Liebe Frau Ehret, Sie meinen in A.3A-B-C, richtig? Haben Sie die vorrige Antwort gelesen oder misverstehe ich Ihre Frage ? Siehe Video in vorrigen Antwort: man strickt die 3 nächsten Maschen zusammen (links, rechts, links), so sind es immer noch 3 Maschen auf der rechten Nadel = Maschenanzahl ist derselbe. Diese 3 Maschen stricken Sie glatt rechts = links bei der nächsten Rückreihe. Kann das Ihnen helfen?
01.09.2022 - 16:27
Ingrid Ehret skrev:
Liebes Drops Team, in der m11. Reihe werden die mittleren drei zusammengestrickt, einmal links, dann rechts und wieder links. Wie werden die drei entstandenen Maschen in der Rückreihe gestrickt. Wieder zusammen. Ansonsten entstehen zuviele Maschen auf der Nadel. Bitte um baldige Antwort. LG Ingrid Ehret
01.09.2022 - 14:03DROPS Design svarede:
Liebe Frau Ehret, Sie meinen in A.3A-B-C, richtig? Diese Maschen werden glatt rechts gestrickt, dh diese kleine Noppe stricken Sie bei einer Hinreihe, dann stricken Sie die 3 Maschen links bei der Rückreihe - siehe auch dieses Video. Viel Spaß beim stricken!
01.09.2022 - 15:55
Ingrid Ehret skrev:
Liebes Drops Team, mir ist in der Zeichenerklärung unklar das ausgefüllte O und das leere O in der Strickschrift A1A bis A3A soll beim keinem der Zeichen ein Loch entstehen. Verstehe ich das richtig . Für baldige Antwort wäre ich dankbar.
31.08.2022 - 16:00DROPS Design svarede:
Liebe Frau Ehret, richtig, die Umschläge im Diagram sollen kein Loch entstehen - dieses Video zeigt, wie man diese Umschläge (bei Raglanzunahmen, dh nur bei Hinreihen) strickt, es kann Ihnen vielleicht helfen. Viel Spaß beim stricken!
01.09.2022 - 09:51
Giulia skrev:
Beehive pearls
05.08.2022 - 00:09
Line Klestrup Larsen skrev:
Den er fin
04.08.2022 - 13:13
Miss Summerbee Cardigan#misssummerbeecardigan |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS Flora. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant, rundt bærestykke og reliefmønster på bærestykket. Størrelse S - XXXL.
DROPS 236-11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik 2 ret sammen, 3 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så det bliver hul. Første knaphul lukkes når halskanten er færdig (dvs når arbejdet måler ca 4 cm efter at halskanten er bukket dobbelt). Derefter lukkes de 5-5-5-6-6-6 næste knaphuller med ca 8-8½-9-8-8½-8½ cm mellem hvert knaphul. FORHØJNING: For at cardiganen skal blive lidt højere bag i nakken når der strikkes rundt bærestykke, kan der strikkes en forhøjning som forklaret under. Spring over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning. Sæt 1 mærke i den midterste maske på pinden. Start fra retsiden og strik 14-15-16-16-17-18 masker ret forbi masken med mærke, vend, stram tråden og strik 29-31-33-33-35-37 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 43-46-49-49-52-55 masker ret, vend, stram tråden og strik 57-61-65-65-69-73 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 71-76-81-81-86-91 masker ret, vend, stram tråden og strik 85-91-97-97-103-109 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 99-106-113-113-120-127 masker ret, vend stram tråden og strik 113-121-129-129-137-145 masker vrang. Vend, stram tråden og strik ret pinden ud, vend og strik 1 pind vrang (forkanterne strikkes i retstrik). Videre strikkes BÆRESTYKKE som forklaret i opskriften. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 133 masker), minus forkanterne (f.eks 12 masker) og deler de resterende 121 masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 34 masker) = 3,6. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 3. og 4.maske (det tages ikke ud over forkanterne). På næste pind strikkes omslagene drejet, så det ikke bliver hul Hvis det skal tages ind, strikkes i dette eksempel skiftevis ca hver 2. og 3.maske og hver 3. og 4.maske ret sammen. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 121-125-129-133-139-143 masker op med DROPS Flora over rundpind 3 og rundpind 2,5 som holdes sammen. Træk rundpind 3 ud, og behold maskerne på rundpind 2,5 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Første pind strikkes således fra retsiden: 1 maske RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, strik 1 ret, 1 maske retstrik. Fortsæt ribben således til arbejdet måler 4 cm. Nu slås der 6 nye masker op i slutningen af de 2 næste pinde = 133-137-141-145-151-155 masker. Fortsæt ribben som før med 6 masker retstrik i hver side mod midt foran (forkanter) til ribben måler 8 cm fra opslåningskanten – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Nu bukkes ribben ind så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes næste pind således fra retsiden: 6 masker retstrik, strik rib som før samtidig med at hver 2. maske strikkes sammen med hver 2. maske fra opslåningskanten til der er 7 masker tilbage, strik 1 ret, 6 masker retstrik. Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra vrangen: 6 masker retstrik, strik vrang til der er 6 masker tilbage på pinden og tag samtidig 34-38-34-38-40-44 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS, afslut med 6 masker retstrik = 167-175-175-183-191-199 masker. Sæt 1 mærke indenfor forkanten på begyndelsen af pinden midt foran – mærket skal bruges til at måle fra. Nu kan der strikkes en FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over. Hvis det ikke ønskes forhøjning, gå direkte videre til BÆRESTYKKE. BÆRESTYKKE: Strik 2-2-6-6-8-10 pinde glatstrik med 6 masker retstrik i hver side mod midt foran - husk KNAPHUL på forkanten – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Derefter strikkes der 4 pinde retstrik frem og tilbage over alle masker. Efter de 4 retpinde, strikkes næste pind således fra retsiden: 6 masker retstrik, A.1A, strik A.1B til der er 11 masker tilbage, A.1C, 6 masker retstrik. Fortsæt mønsteret og tag ud således ved pilene: Pil-1: Tag 40-40-48-56-64-64 masker ud jævnt fordelt = 207-215-223-239-255-263 masker. Pil-2: Tag 47-51-61-69-65-75 masker ud jævnt fordelt = 254-266-284-308-320-338 masker. Når A.1 er strikket færdig, strikkes A.2 således fra retsiden: 6 masker retstrik, A.2A, strik A.2B til der er 13 masker tilbage, A.2C, 6 masker retstrik. Fortsæt mønsteret og tag ud således ved pilene: Pil-3: Tag 102-108-114-126-126-138 masker ud jævnt fordelt = 356-374-398-434-446-476 masker (der tages flere masker ud her, fordi næste mønster trækker arbejdet sammen). Pil-4: Tag 6-6-6-12-12-12 masker ind jævnt fordelt – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 350-368-392-422-434-464 masker. Pil-5: Tag 24-30-30-30-36-42 masker ud jævnt fordelt = 374-398-422-452-470-506 masker. Pil-6: Tag 13-21-29-31-37-41 masker ud jævnt fordelt = 387-419-451-483-507-547 masker. Udtagningerne er nu færdige i størrelse S, M og L. Når A.2 er strikket færdig, strikkes A.3 således fra retsiden: 6 masker retstrik, A.3A, strik A.3B til der er 13 masker tilbage, A.3C, 6 masker retstrik. Fortsæt mønsteret og tag ud således ved pilen (gælder kun størrelse XL, XXL og XXXL): Pil-7 (XL, XXL og XXXL): Tag 16-24-24 masker ud jævnt fordelt = 499-531-571 masker. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Nu fortsætter A.3 som forklaret under. I tillæg deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer som forklaret under. Læs derfor afsnittene MØNSTER og DEL TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER før det strikkes videre. MØNSTER: S og M: Når A.3 er strikket færdig (totalt 3 rækker i højden med knuder), fortsættes der i glatstrik med 6 masker retstrik i hver side mod midt foran – OBS: Arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer før A.3 er strikket helt færdig. L: Når A.3 er strikket færdig, strikkes de 6 første pinde i rapporten markeret med stjerne (totalt 4 rækker i højden med knuder). Derefter strikkes der glatstrik med 6 masker retstrik i hver side mod midt foran – OBS: Arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer før A.3 er strikket helt færdig. XL, XXL og XXXL: Når A.3 er strikket færdig, gentages rapporten markeret med stjerne til det er strikket totalt 5-6-6 rækker i højden med knuder. Derefter strikkes der glatstrik med 6 masker retstrik i hver side mod midt foran – OBS: Arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer før A.3 er strikket helt færdig. DEL TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Når arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm fra mærket ved halsen, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 61-67-71-77-84-92 masker som før (forstykke), sæt de næste 77-81-89-101-103-107 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 111-123-131-143-157-173 masker som før (bagstykke), sæt de næste 77-81-89-101-103-107 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), og strik de sidste 61-67-71-77-84-92 masker som før (forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre! RYG & FORSTYKKE: = 249-273-293-317-349-381 masker. Strik A.3 færdig som forklaret over – OBS: Efter delingen vil mønsteret ikke gå op i siden under hvert ærme, men strik mønsteret så langt det går mod hver side under ærmerne, maskerne som ikke går op i mønsteret strikkes i glatstrik (mønsteret skal fortsætte pænt på forstykkerne og bagstykket over maskerne fra bærestykket). Når A.3 er strikket færdig (efter totalt 3-3-4-5-6-6 rækker i højden med knuder), strikkes der glatstrik med 6 masker retstrik i hver side mod midt foran til arbejdet måler 24 cm fra delingen i alle størrelser. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 48-54-58-62-68-76 masker ud jævnt fordelt (det tages ikke ud over forkanterne) = 297-327-351-379-417-457 masker. Skift til rundpind 2,5. Næste pind strikkes således fra vrangen: 6 masker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, 1 vrang, 6 masker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk lidt løst af. Cardiganen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 77-81-89-101-103-107 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 3 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet = 85-89-99-111-115-119 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 8-8-10-10-12-12 masker som blev strikket op under ærmet. Strik A.3 færdig som forklaret over – OBS. Efter delingen vil mønsteret ikke gå op under ærmet, men strik mønsteret så langt det går til midt under ærmet, maskerne som ikke går op i mønsteret strikkes i glatstrik. Derefter strikkes der rundt i glatstrik. Når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4.-4.-2½.-1½.-1½.-1½.cm totalt 9-9-13-18-19-19 gange = 67-71-73-75-77-81 masker. Strik til ærmet måler 39-38-36-35-33-32 cm fra delingen. Der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt cardiganen og strik til ønsket længde før ribben. Strik 1 omgang ret hvor der tages 13-13-13-15-15-15 masker ud jævnt fordelt = 80-84-86-90-92-96 masker. Skift til strømpepinde 2,5. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 4 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 43-42-40-39-37-36 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy åbningen sammen mod midt foran på halskanten med små sting. Sy knapperne i på venstre forkant. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #misssummerbeecardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 236-11
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.