Bente Karin skrev:
Nydelig, denne må strikkes.👍😀
06.02.2021 - 12:03
Karin Brauns skrev:
Der Pulli ist zeitlos schön. Warm aber auch für den Sommer am Abend oder kühlen Tagen
13.01.2021 - 18:17
Julie skrev:
Spring snow
11.01.2021 - 04:42
Santos skrev:
I am curious to see how this is done.
10.01.2021 - 08:26
Mela skrev:
Carmen
10.01.2021 - 01:38
Carola Wijma skrev:
Snowdrops
08.01.2021 - 07:02
Inke skrev:
Sunlightgrid
07.01.2021 - 23:22
Liesbeth Merckx skrev:
Queen's Gambit Sweater
07.01.2021 - 17:32
Liga skrev:
"Basket Case " 😅🤣
07.01.2021 - 16:33
Galatea#galateasweater |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket bluse i 1 tråd DROPS Kid-Silk og 1 tråd DROPS BabyAlpaca Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 220-3 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3 INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før masken med mærketråd, strik 2 masker ret sammen, strik 3 masker ret (mærketråden sidder i den midterste af disse 3 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). INDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 50 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 6,25. I dette eksempel strikkes ca hver 5. og 6. maske ret sammen. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Omgangens start er mellem venstre ærme og bagstykket. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, oppefra og ned. Arbejdet strikkes med 1 tråd Baby Alpaca Silk og 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). HALSKANT: Slå 72-72-84-84-96-96 masker op på rundpind 4 med 1 tråd Kid-Silk og 1 tråd Baby Alpaca Silk (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret. Fortsæt med rib (= 1 ret / 1 vrang). Fortsæt ribben i 4 cm. Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen. Bærestykket skal måles fra dette mærke. Skift til rundpind 5. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! BÆRESTYKKE: Fortsæt således: Strik 1 maske glatstrik, strik A.1 (= 4 masker), A.2 over de næste 12-12-18-18-24-24 masker (= 2-2-3-3-4-4 rapporter à 6 masker), A.3 (= 3 masker), 2 masker glatstrik, A.1, A.2, A.3, 2 masker glatstrik, A.1, A.2 over de næste 12-12-18-18-24-24 masker (= 2-2-3-3-4-4 rapporter à 6 masker), A.3, 2 masker glatstrik, A.1, A.2, A.3, 1 maske glatstrik. Fortsæt mønsteret således, alle udtagninger er tegnet ind i A.1 og A.3. Der tages skiftevis 8 og 16 masker ud på hver 2.omgang. For hver gang A.1 og A.3 er strikket 1 gang i højden, strikkes der 2 rapporter mere af A.2 i bredden. Tag ud på hver 2.omgang, totalt 18-20-20-22-24-26 gange = 288-312-324-348-384-408 masker. Arbejdet måler nu ca 16-18-19-20-21-24 cm. Fortsæt med mønster som før, men der strikkes nu uden udtagninger i siden på A.1 og A.3, de masker som ikke går op i mønsteret i siden strikkes i glatstrik. Fortsæt til arbejdet måler ca 21-23-26-28-32-35 cm fra mærket i halsen. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, næste omgang strikkes således (fortsæt mønsteret som før): Strik 75-81-87-93-105-111 masker (= bagstykke), sæt de næste 69-75-75-81-87-93 masker på 1 tråd til ærme, slå 9 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 75-81-87-93-105-111 masker som før (= forstykke), sæt de næste 69-75-75-81-87-93 masker på 1 tråd til ærme, slå 9 nye masker op. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Klip tråden. RYG & FORSTYKKE: = 168-180-192-204-228-240 masker. Fortsæt med A.2 over alle masker, sørg for at mønsteret stemmer over mønsteret fra bærestykket. Strik videre til arbejdet måler 25-25-24-24-22-21 cm fra delingen (der er ca 6 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde). Skift til rundpind 4. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over alle masker. Fortsæt ribben således i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 69-75-75-81-87-93 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5, og strik 1 maske i hver af de 9 masker under ærmet = 78-84-84-90-96-102 masker. Sæt 1 mærke midt i de 9 masker som blev slået op under ærmet. Lad mærket følge med i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ind midt under ærmet. Fortsæt mønsteret rundt efter A.2, sørg for at mønsteret stemmer med mønsteret fra bærestykket. Når ærmet måler 3 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 2½.-2.-1½.-1½ .-1.-1.cm totalt 14-16-16-17-19-20 gange = 50-52-52-56-58-62 masker. De masker som ikke går op i mønsteret når der tages ind, strikkes i glatstrik. Strik videre til ærmet måler 37-36-32-31-26-24 cm fra delingen (der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde). OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke. Strik 1 omgang ret hvor der tages 10 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 40-42-42-46-48-52 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rib rundt (= 1 ret / 1 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 42-41-37-36-31-29 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #galateasweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 220-3
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.