Narvik Jacket by DROPS Design

Strikket jakke til børn i DROPS Karisma. Arbejdet er strikket ovenfra og ned med rundt bærestykke og nordisk mønster på bærestykket. Størrelse 2 – 12 år. Strikket hue i DROPS Karisma. Arbejdet er strikket med nordisk mønster og pompon

DROPS Design: Model u-075-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

GARN TIL HELE SÆTTET:
Størrelse: 2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152
Passer til hovedmål: 48/50 - 50 /52 - 52/54 - 52/54 - 54/56 - 54/56 cm
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-300-300-350-400-450 g farve 44, lys grå
100-100-100-100-100-150 g farve 01, naturhvid
50-50-100-100-100-100 g farve 48, vinrød

GARN TIL JAKKE:
Størrelse: 2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-300-300-350-400 g farve 44, lys grå
50-100-100-100-100-100 g farve 01, naturhvid
50-50-50-50-50-50 g farve 48, vinrød

GARN TIL HUE:
Størrelse: 2 - 3/4 - 5/8 - 9/12 år
Passer hovedmål: ca 48/50 - 50/52 - 52/54 - 54/56 cm
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50-50-50-50 g farve, 44, lys grå
50-50-50-50 g farve 01, naturhvid
50-50-50-50 g farve 48, vinrød

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

JAKKE:

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 80 cm til glatstrik og nordisk mønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS TRÆKNAP, CEDERTRÆ NR 513: 5-6-6-7-7-8 stk.

HUE:

STRIKKEFASTHED:
22 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 40 cm til glatstrik og nordisk mønster.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde på 40 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (2)

100% Uld
fra 14.95 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 119.6kr. Læs mere.
----------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

FORHØJNING (bag i nakken):
Hop over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning.
Sæt 1 mærke i den midterste maske på pinden (= midt bagpå). Start fra retsiden med lys grå og strik ret til der er strikket 12-13-14-14-15-16 masker forbi masken med mærke i, vend, stram tråden og strik 25-27-29-29-31-33 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 37-40-43-43-46-49 masker ret, vend, stram tråden og strik 49-53-57-57-61-65 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 61-66-71-71-76-81 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang pinden ud (forkanten strikkes ret).
Videre strikkes BÆRESTYKKE som forklaret i opskriften.

MØNSTER:
Jakke: Se diagram A.1 og A.2 (A.2 gælder kun størrelse 2 og 3/4 år). Vælg diagram for din størrelse.
HUE: Se diagram A.3.
Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS-1 (gælder forkanterne):
På de pinde hvor der enten er striber eller mønsterborter strikkes farven i striben eller bundfarven i mønsterborten også over de 5 kantmasker i hver side.

STRIKKETIPS-2 (gælder nordisk mønster):
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt en pinde størrelse op når der strikkes mønster.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 92 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 21) = 3,9.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 4.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt under ærmet):
Start 2 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2: (gælder huen):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 102 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 17.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke hver 16. og 17.maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder huen):
Tag ind efter mærket således: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden som før til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 1½ cm. Derefter lukkes de 4-5-5-6-6-7 næste knaphuller med ca 8-7½-8-7½-8-7½ cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant, bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, ovenfra og ned.

HALSKANT:
Slå 92-95-98-101-104-107 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3 med vinrød. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Når ribben måler ca 2-2½ cm strikkes der 1 pind vrang fra vrangen hvor der tages 21-24-27-30-33-36 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 113-119-125-131-137-143 masker. Skift til rundpind 4.
Der kan nu strikkes en forhøjning bag i nakken så bærestykket bliver lidt højere på bagstykket. Denne forhøjning kan undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – strik FORHØJNING – læs forklaring over, eller gå direkte videre til BÆRESTYKKE.

BÆRESTYKKE:
Læs STRIKKETIPS-1 og STRIKKETIPS-2!
Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.1A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 17-18-19-20-21-22 rapporter à 6 masker), strik A.1B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.1A tages der ud jævnt fordelt som forklaret under (alle udtagninger gøres fra retsiden). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og UDTAGNINGSTIPS.
Pil-1: Tag 10-12-14-16-18-20 masker ud jævnt fordelt = 123-131-139-147-155-163 masker (der er nu plads til 14-15-16-17-18-19 rapporter à 8 masker).
Pil-2: Tag 24-32-32-40-32-40 masker ud jævnt fordelt = 147-163-171-187-187-203 masker (der er nu plads til 17-19-20-22-22-24 rapporter à 8 masker – OBS: sørg for at få med udtagningerne mellem pil-2 og pil-3 som er tegnet ind i diagrammerne).
Pil-3: Der er nu 181-201-211-231-231-251 masker på pinden. Tag 22-18-24-20-32-30 masker ud jævnt fordelt på denne pind = 203-219-235-251-263-281 masker (der er nu plads til 12-13-14-15-14-15 rapporter à 16-16-16-16-18-18 masker).
Pil-4: Tag 18-26-16-6-6-6 masker ud jævnt fordelt = 221-245-251-257-269-287 masker (der er nu plads til 35-39-40-41-43-46 rapporter à 6 masker).
Når A.1 er strikket færdig måler arbejdet ca 15-16-17-18-19-20 cm fra opslåningskanten midt foran. Hvis arbejdet måler mindre end dette kan der strikkes glatstrik med lys grå og 5 kantmasker i hver side til rigtig mål.
Næste pind strikkes således fra retsiden med lys grå: Strik 37-40-42-43-45-48 masker ret (= forstykke), sæt de næste 42-48-47-48-50-53 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 63-69-73-75-79-85 masker ret (= bagstykke), sæt de næste 42-48-47-48-50-53 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 37-40-42-43-45-48 masker ret (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 149-161-169-177-185-193 masker. Fortsæt således:

STØRRELSE 2 og 3/4 ÅR:
Strik 1 pind vrang fra vrangen med lys grå og 5 kantmasker retstrik i hver side. Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.2A til der er 6 masker tilbage på pinden (23-25 rapporter à 6 masker), strik A.2B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. Når A.2 er strikket færdig strikkes videre i glatstrik med lys grå og 5 kantmasker retstrik i hver side til arbejdet måler 17-20 cm fra delingen. Derefter strikkes RIB som forklaret under.

STØRRELSE 5/6, 7/8, 9/10 og 11/12 år:
Strik glatstrik frem og tilbage med lys grå og 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran til arbejdet måler 23-26-29-32 cm fra delingen. Derefter strikkes RIB som forklaret under.

RIB:
Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 30-33-34-35-39-40 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 179-194-203-212-224-233 masker. Skift til rundpind 3 og strik næste pind således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Jakken måler ca 38-42-46-50-54-58 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 42-48-47-48-50-53 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4, og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-6 masker som blev slået op under ærmet = 48-54-53-56-58-59 masker på pinden. Sæt en mærketråd midt i de 6-6-6-8-8-6 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet. Mærketråden skal bruges lidt senere når der tages ind midt under ærmet.

STØRRELSE 2 og 3/4 ÅR:
Start omgangen ved mærketråden og strik 1 omgang ret med lys grå. Derefter strikkes rundt i A.2A (= 8-9 rapporter à 6 masker). Når A.2A er strikket færdig fortsættes der med lys grå som forklaret under ALLE STØRRELSER.

STØRRELSE 5/6, 7/8, 9/10 og 11/12 år:
Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik med lys grå. Fortsæt som forklaret under ALLE STØRRELSER.

ALLE STØRRELSER:
SAMTIDIG når arbejdet måler 2-2-2-3-3-3 cm tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 3.-2½.-3½.-4.-4.-4½.cm totalt 6-8-7-7-8-8 gange = 36-38-39-42-42-43 masker. Strik videre til ærmet måler 19-22-26-31-35-38 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 0-1-3-3-6-5 masker ud jævnt fordelt = 36-39-42-45-48-48 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (= 1 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 23-26-30-35-39-42 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

----------------------------------------------------------

HUE:
Arbejdet strikkes rundt på lille rundpind, skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind. Slå 102-105-114-117 masker op på lille rundpind 2,5 med vinrød. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 2 vrang) i 3 cm. Skift til rundpind 3,5. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-9-6-9 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 96-96-108-108 masker. Videre strikkes A.3 (= 8-8-9-9 rapporter à 12 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.3 er strikket færdig strikkes der glatstrik med lys grå til færdig mål. Når arbejdet måler 15-16-17-18 cm sættes der 8-8-9-9 mærker i arbejdet med 12 masker mellem hvert mærke. På næste omgang tages der 1 maske ind efter hvert mærke – læs INDTAGNINGSTIPS-3 (= 8-8-9-9 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 6 gange i alle størrelser = 48-48-54-54 masker tilbage på pindene. * Strik 1 omgang ret, på næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 *, strik fra *-* én gang til = 12-12-14-14 masker tilbage på pindene. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 20-21-22-23 cm fra toppen og ned.

POMPON:
Lav en pompon med naturhvid på ca 4-5 cm i diameter og sy den i toppen af huen.

Diagram

= lys grå
= naturhvid
= vinrød
= start på denne række i din størrelse
= lav et omslag mellem 2 masker med bundfarven i mønsterstriben, på næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul
= udtagningspind





Christine Aiguillon 10.02.2019 - 09:14:

Malgré un échantillon réalisé. Le modèle de bonnet est vraiment trop petit. 40 cm de tour de tête pour un 50cm. J'ai utilisé les aiguilles 2.5 puis 3.5 comme conseillé et je prend une aiguille 4 pour le jacquard. Me conseillez vous 3.5 pour les cotes et 4 et 5 . Par avance je vous remercie

DROPS Design 11.02.2019 kl. 07:25:

Bonjour Christine! Si votre echantillon etais correct, mails le bonnet est trop petit, je vous conseille de realiser une taille plus grande. N'oubliez pas de faire le jaquard souplement, autrement la partie du bonnet avec jaquard peut resserer votre ouvrage. Bon tricot!

Shahira Rezk 15.01.2019 - 19:37:

Bonjour! Je vous suits depuis plus de 4 ans est j'adord....voila Je be trouve pas d'explication pour faire un pompon est la Je bloque . Pouring vous s'il vous plait m'aider. Merci Shahira

DROPS Design 16.01.2019 kl. 07:27:

Bonjour Shahira Rezk! Consulterez le video sur ce sujet ICI. Bon tricot!

Kommentere opskrift DROPS Children 32-11

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.