DROPS Extra / 0-1393

Nick's Sock by DROPS Design

Strikket julestrømpe med nordisk mønster til jul. Arbejdet er strikket i DROPS Karisma

DROPS Design: Model u-849
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Sokkens højde: ca 41 cm

Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio
100 g farve 48, vinrød
50 g farve 44, lys grå

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3 – eller de pinde du skal bruge for at få 23 masker og 32 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

(Gå videre til opskrift...)

Vi har hundredevis af gratis juleopskrifter. Se dem her!
Garntype
Deals fra
22.00 DKK
16.95 DKK
fra 12.00 DKK

Tips & Hjælp

Tak for at du vælger DROPS Design!

Vi gør alt hvad vi kan, for at det skal være let at følge vores opskrifter.

Af den grund har alle modeller specifikke instruktions-videoer som hjælp. Du finder dem under hver opskrift nederst på siden.

Vi har også maske-for-maske instruktioner, som kan hjælpe dig at forstå nogle af de teknikker, vi bruger i vores opskrifter. Dem finder du her!

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne strikkes i glatstrik.

HÆLINDTAGNING:
Der strikkes frem og tilbage i glatstrik.
1. PIND (= retsiden): Strik til der er 1 maske tilbage, vend arbejdet.
2. PIND (= vrangen): Tag første maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, stram tråden og strik til der er 1 maske tilbage, vend arbejdet.
3. PIND (= retsiden): Tag første maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, stram tråden og strik til der er 2 masker tilbage, vend arbejdet.
4. PIND (= vrangen): Tag første maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, stram tråden og strik til der er 2 masker tilbage, vend arbejdet.
Fortsæt indtagningen på samme måde til der er 18 masker tilbage midt på pinden. Fortsæt frem og tilbage, men nu strikkes der 1 maske mere for hver pind over hælen. For at undgå hul i overgangene løftes tråden før den maske som strikkes op og sættes drejet på pinden. Strik tråden sammen med masken. Strik således til der er strikket over alle maskerne på hælen.

INDTAGNINGSTIPS (gælder tåen):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 1 ret, mærketråd, 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

JULESTRØMPE:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde ovenfra og ned mod tåen.
Slå 84 masker op på rundpind 3 med lys grå. Strik 16 omgange glatstrik. Derefter strikkes 1 omgang vrang (= bukkekant). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Fortsæt rundt med mønster efter diagram A.1 (= 14 rapporter à 6 masker) - SAMTIDIG tages der 4 masker ind jævnt fordelt på omgangen markeret med pil i diagrammet = 80 masker. Når A.1 er strikket færdig i højden strikkes der rundt efter diagram A.2 (= 4 rapporter à 20 masker). Strik A.2 totalt 2 gange i højden. Arbejdet måler ca 19 cm fra bukkekanten.
Nu beholdes de første 20 masker på pinden til hæl, sæt de næste 40 masker på 1 tråd (= ovenpå foden) og behold de sidste 20 masker på pinden til hæl. Nu strikkes der HÆLINDTAGNING - se forklaring over, frem og tilbage i glatstrik over de 40 hælmasker med vinrød.
Når hælindtagningen er færdig sættes de 40 masker fra tråden tilbage på pindene og der strikkes videre rundt over alle 80 masker således (start omgangen lige efter maskerne fra hælen): Strik A.2 som før over de 40 masker midt ovenpå foden, strik 1 maske lys grå, 1 maske vinrød, sæt 1 mærke (= B), strik A.3 (= 6 masker) over de næste 36 masker Samtidig med at der tages 1 maske ud (efter de første 18 masker) så mønsteret starter og slutter ens i hver side, sæt 1 mærke (= C) og afslut med 1 maske vinrød og 1 maske lys grå = 81 masker. Fortsæt mønsteret Samtidig med at der nu tages ind i hver side således: Strik de 2 første masker EFTER mærke B drejet ret sammen med lys grå og strik de 2 sidste masker FØR mærke C ret sammen med lys grå. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 6 gange = 69 masker. Fortsæt mønsteret til A.2 er strikket totalt 2 gange i højden efter hælen (der er ca 8 cm tilbage til færdig mål). Sæt 1 mærke i hver side så der bliver 34 masker ovenpå foden og 35 masker under foden. Fortsæt i glatstrik med vinrød og tag ind til tå på hver side af disse 2 mærker - læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 11 gange og derefter på hver omgang totalt 4 gange = 9 masker tilbage på pindene. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft.

Buk tillægget ind mod vrangen ved bukkeomgangen, og sy det på indersiden af strømpen med små sting.


Diagram

= lys grå
= lys grå
= indtagningsomgang

Behöver du hjälp? Her har du instruktionsvideoer som kan hjælpe dig!

For hjælp med en opskrift vil vi bede dig om at tage kontakt med butikken hvor du har købt dit garn. Har du købt DROPS garn er du garanteret kvalificeret hjælp fra vore dygtige DROPS forhandlere, som er specialiserede på DROPS opskrifter.

Alle vore opskrifter er nøje gennemgået og korrekturlæst, men vi er nødt til at tage forbehold for eventuelle fejl. Alle opskrifter er oversat fra de Norske opskrifter og du kan altid tjekke originalopskriften for mål og udregninger.

Hvis du mener at du har fundet en fejl i opskriften, så skal du skrive din kommentar eller dit spørgsmål ind under Kommentarfeltet øverst i opskriften. Gå til originalopskriften for model DROPS Extra 0-1393.