DROPS / 183 / 8

How To Be A Christmas Tree by DROPS Design

Strikket bluse med juletræ, hæklet stjerne og pomponer. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Alpaca og DROPS Brushed Alpaca Silk og pomponerne i DROPS Eskimo

Tags: bluser, jul,

DROPS Design: Model z-802
Garngruppe A + C og E eller C + C (pomponer)
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
200-250-250-300-300-350 g farve 3620, rød
50 g i alle størrelser i farve 7815, grøn/turkis
50 g i alle størrelser i farve 2923, okker
Og brug:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
125-150-150-175-175-200 g farve 07, rød
50 g i alle størrelser i farve 11, skovgrøn
Og brug:
DROPS ESKIMO fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
50 g i alle størrelser i farve 01, natur

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe A)" – se link under.
"Alternativ garn (Garngruppe C)" – se link under.
"Alternativ garn (Garngruppe E)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 6 – eller de pinde du skal bruge for at få 14 masker og 16 pinde glatstrik med 1 tråd af hver kvalitet på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 og 80 cm) nr 5,5 til perlestrik - eller de pinde du skal bruge for at få 15 masker og 17 pinde glatstrik med 1 tråd af hver kvalitet på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS HÆKLENÅL nr 3 – til stjerne.
DROPS HÆKLENÅL nr 6 – til lyskæde.

TILBEHØR: 10 røde julekugler på ca 25 mm i diameter.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (3)
Hjælp os med at sætte en ny DROPS kollektion sammen! Vælg dine favoritdesigns her!

100% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
DROPS Alpaca uni colour DROPS Alpaca uni colour 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Alpaca mix DROPS Alpaca mix 20.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil

77% Alpaca, 23% Silke
fra 14.95 kr /25g
DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour 14.95 kr /25g
YarnLiving
Bestil

100% Uld
fra 11.95 kr /50g
DROPS Eskimo uni colour DROPS Eskimo uni colour 11.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Eskimo mix DROPS Eskimo mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Eskimo print DROPS Eskimo print 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 379kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1.

PERLESTRIK:
1.PIND/OMGANG: Strik * 1 ret, 1 vrang *, gentag fra *-*.
2.PIND/OMGANG: Strik ret over vrang og vrang over ret.
Gentag 2.pind/omgang.

JULETRÆ:
Juletræet strikkes i glatstrik med 1 tråd grøn/turkis Alpaca + 1 tråd skovgrøn Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde), de resterende masker strikkes som før.
For at man skal slippe lange tråde på vrangen når der strikkes mønster, strikkes der med 3 nøgler (à 2 tråde). Dvs man har 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde) i den ene side af arbejdet, 1 tråd grøn/turkis Alpaca + 1 tråd skovgrøn Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde) på midten af arbejdet og 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde) i den anden side af arbejdet. For at undgå hul ved farveskift skal trådene snos om hinanden i overgangene.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Strik til der er 1 maske tilbage før mærket, slå om, strik 2 masker ret (mærket sidder midt mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret, så der ikke bliver hul.
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.

FORSTYKKE:
Slå 72-76-82-90-98-106 masker op på rundpind 5,5 med 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde). Strik 5 pinde PERLESTRIK - se forklaring over. Skift til rundpind 6 og strik glatstrik med 3 masker perlestrik i hver side af arbejdet. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 12-14-13-14-13-14 cm sættes der 1 mærke i hver side som markerer slidsen.
På næste pind fra retsiden strikkes der mønster således:
1.-3.PIND: Strik 3 masker perlestrik, strik 8-10-11-15-17-21 masker glatstrik, strik 50-50-54-54-58-58 masker JULETRÆ - se forklaring over, strik 8-10-11-15-17-21 masker glatstrik og 3 masker i perlestrik.
4.-5.PIND: Strik 3 masker perlestrik, strik 9-11-12-16-18-22 masker glatstrik, strik 48-48-52-52-56-56 masker juletræ (= 2 masker mindre af juletræet), strik 9-11-12-16-18-22 masker glatstrik og 3 masker perlestrik.
6.-8.PIND: Strik 3 masker perlestrik, strik 10-12-13-17-19-23 masker glatstrik, strik 46-46-50-50-54-54 masker juletræ (= 2 masker mindre af juletræet), strik 10-12-13-17-19-23 masker glatstrik og 3 masker perlestrik.
Gentag 4.-8.pinde, men hver gang strikkes der 2 masker mindre af juletræet.
Når arbejdet måler 48-49-50-51-52-53 cm lukkes der 3 masker af i starten af de 2 næste pinde til ærmegab = 66-70-76-84-92-100 masker. Fortsæt med mønster som før, med 3 masker perlestrik i hver side. Når der er 2 m tilbage at strikke over juletræet strikkes der 3 pinde over disse. Arbejdet måler ca 51-53-55-56-58-59 cm. Fortsæt med 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde) over alle masker.
Når arbejdet måler 58-60-62-64-66-68 cm sættes de midterste 16-18-18-20-20-20 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Derefter lukkes der af på hver pind fra halsen således: 2 masker 2 gange = 21-22-25-28-32-36 masker. Luk af når arbejdet måler 64-66-68-70-72-74 cm. Strik den anden skulder på samme måde.

BAGSTYKKE:
Slå 72-76-82-90-98-106 masker op på rundpind 5,5 med 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde). Strik 5 pinde perlestrik. Skift til rundpind 6 og strik glatstrik med 3 masker perlestrik i hver side af arbejdet. Når arbejdet måler 12-14-13-14-13-14 cm sættes der 1 mærke i hver side som markerer slidsen. Fortsæt i glatstrik og perlestrik. Når arbejdet måler 48-49-50-51-52-53 cm lukkes der 3 masker af i starten af de 2 næste pinde til ærmegab = 66-70-76-84-92-100 masker. Fortsæt i glatstrik og 3 masker perlestrik i hver side. Når arbejdet måler 62-64-66-68-70-72 cm lukkes de midterste 22-24-24-26-26-26 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 21-22-25-28-32-36 masker. Luk af når arbejdet måler 64-66-68-70-72-74 cm. Strik den anden skulder på samme måde.

ÆRME:
Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.
Slå 31-32-34-35-36-37 masker op på strømpepinde 5,5 med 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde). Strik 5 pinde perlestrik. Skift til strømpepinde 6 og sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 7-7-6-6-6-7 cm tages der 2 masker ud midt under ærmet - læs UDTAGNINGSTIPS over. Tag ud således på hver 6½.-5½.-5½-4½.-3½.-3.cm totalt 7-8-8-9-10-11 gange = 45-48-50-53-56-59 masker. Når arbejdet måler 49-48-47-45-43-41 cm lukkes der 6 masker af midt under ærmet (= 3 masker på hver side af mærket). Videre strikkes en lille ærmekuppel frem og tilbage i glatstrik. Luk masker af i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 4-4-5-5-6-6 masker af 2 gange, luk derefter de resterende m af. Arbejdet måler ca 51-50-49-47-45-43 cm. Strik et ærme til på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i. Sy sidesømmen ned til slidsen.

HALS:
Strik ca 60-68 masker op fra retsiden (inklusiv maskerne på tråden foran) på lille rundpind 5,5 med 1 tråd rød Alpaca + 1 tråd rød Brushed Alpaca Silk (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret hvor maskeantallet justeres til 60-66-66-66-68-68 masker. Strik perlestrik rundt i 5 cm, luk af med ret over ret og vrang over vrang.

STJERNE:
Hækl 6 luftmasker på nål 3 med okker Alpaca og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Fortsæt mønsteret rundt efter diagram A.1. Når A.1 er færdig klippes og hæftes tråden. Stjernen måler ca 6 cm i diameter.

LYSKÆDE:
Klip 4 lange tråde okker Alpaca og hækl med alle 4 tråde på nål 6 således: Hækl en luftmaskerække på ca 9 cm (lad ca 10 cm tråd være både i starten og slutningen af luftmaskerækken, disse tråde bruges til monteringen). Hækl derefter en snor på 16 cm, 22 cm og 33 cm på samme måde.

POMPON:
Lav 5 pomponer med Eskimo på ca 5 cm i diameter (lad ca 10 cm af tråde være i hver ende, disse tråde bruges til montering).

MONTERING:
Se foto. Sy stjernen i toppen af træet med små, pæne sting. Læg de 4 lyskæder fordelt nedad på tværs over træet, med den kortsete lænke øverst. Del tråd-enden i 2, træk dem igennem på hver side af en maske og ud på bagsiden af tøjet. Bind en knude på bagsiden og klip det resterende af. Lav det samme på alle kæder. Sy 3 pomponer på den ene side af træet og 2 pomponer på den anden side af træet. Sy dem fast over enden af hver sin lyskæde. Sy 1 julekugle på øverste lyskæde, 2 julekugler på næste lyskæde, 3 julekugler på næste lyskæde og 4 julekugler på nederste lyskæde.


Diagram

= luftmaske
= fastmaske mellem 2 stangmaske-grupper
= stangmasker om luftmaskeringen/luftmaskebuen
= Omgangen begynder med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen
= Omgangen begynder med 1 luftmaske og afsluttes med 1 kædemaske i 1.luftmaske i begyndelsen af omgangen
= 6 luftmasker, sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske – se punkt på cirkel, omgangen starter og slutter her


Kommentarer (3)

Sabrina 21.03.2018 - 23:15:

Hallo, I like this pattern so much! I would like to knit a jumper with a subject "coming out". But I would like to knit something not strictly related to Christmas. I have also seen another (similar) project with a snow man. Are you planning to publish another pattern with a different subject? Thanks

DROPS Design 06.04.2018 kl. 09:31:

Dear Sabrina, your request have been forwarded our design team. Sign up our newsletter and/or follow us on Facebook to not miss any new pattern. Happy knitting!

Jane 15.12.2017 - 18:16:

The instructions for the front say "Repeat rows 4-8 but every time work two stitches less of Christmas tree." This is wrong - should it be 'repeat rows 6-8' OR 'every time work four stitches less of Christmas tree'. I've tried to zoom in to the photo to see if it is three rows before each decrease or two and three alternating, but I just can't see. Could you confirm please?

DROPS Design 18.12.2017 kl. 08:03:

Dear Jane, when repeating row 4-8 work 2 sts less on Christmas tree, ie on next both rows work only 44 sts for the Christmas tree, then on next both rows work 42 sts for the Christmas tree and so on, and at the same time work 1 more st red on each side of Christmas tree. Happy knitting!

Esther Van De Geijn 12.12.2017 - 10:24:

Hallo, ik ben groot fan van jullie patronen! Maar nu heb ik sinds een paar jaar een breimachine en zou ik graag een aantal patronen voor de machine vinden. Hebben jullie die ook? Of zouden jullie die willen maken? Ik merk dat het aantal machinebreisters weer aan het groeien is, dus dit zou een goede markt zijn. :-)

DROPS Design 13.12.2017 kl. 18:08:

Hallo Esther, Er zijn op dit moment geen plannen om patronen voor de breimachine te publiceren, maar bedankt voor je tip. Het is doorgegeven aan de afdeling design!

Kommentere opskrift DROPS 183-8

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.