DROPS Merino Extra Fine
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 260.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Seiland Jumper

Sæt med: Bluse med rundt bærestykke og flerfarvet nordisk mønster til børn, strikket oppefra og ned. Hue med flerfarvet nordisk mønster og pompon. Størrelse 2 - 12 år. Sættet er strikket i DROPS Merino Extra Fine

DROPS Children 30-5
DROPS Design: Model me-038-bn
Garngruppe B
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Størrelse: 2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelse i cm: 92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-250-300-350-350-400 g farve 31, skovgrøn
100-100-100-100-100-100 g farve 08, lys beige
50-50-50-50-50-50 g farve 28, nordsø
50-50-50-50-50-50 g farve 30, sennep

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 60 eller 80 cm) nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 60 cm) nr 3,5 – til rib.
----------------------------------------------------------

HUE:
Størrelse: 2 - 3/4 - 5/8 - 9/12 år
Passer hovedmål: ca 48/50 - 50/52 - 52/54 - 54/56 cm
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50 g i alle størrelser i følgende farver:
farve 31, skovgrøn
farve 08, lys beige

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 cm) nr 3 – eller de pinde du skal bruge for at få 23 masker og 32 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPIND (40 cm) nr 2,5 – til rib.
----------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Merino Extra Fine
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 260.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Bluse: Se diagram A.1 til A.6. Vælg diagram for din størrelse.
HUE: Se diagram A.7.
Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

IND-/UDTAGNINGSTIPS:
For at beregne hvordan der skal tages ind eller ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 84 masker) og deler med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 14.
I dette eksempel strikkes hver 13. og 14.maske ret sammen når der tages ind.
Hvis der skal tages ud laves der omslag efter hver 14.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

FORHØJNING:
Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen = midt bagpå. Start fra retsiden med nordsø og strik ret til der er strikket 7-7-8-8-9-9 masker forbi mærket, vend, stram tråden og strik 14-14-16-16-18-18 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 21-21-24-24-27-27 masker ret, vend, stram tråden og strik 28-28-32-32-36-36 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 35-35-40-40-45-45 masker ret, vend, stram tråden og strik 42-42-48-48-54-54 masker vrang. Vend, stram tråden og strik ret til midt bagpå.

STRIKKETIPS-1:
For at undgå at strikkefastheden bliver strammere når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pinde-nr op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

STRIKKETIPS-2 (gælder bærestykket på blusen):
Hvis strikkefastheden ikke stemmer i højden og der bliver flere pinde i højden på 10 cm end det som er opgivet i opskriften, vil bærestykket blive for kort og ærmegabene for små. For at undgå dette kan der strikkes 1 ekstra omgang glatstrik med jævne mellemrum i de ensfarvede partier på bærestykket.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt under ærmet):
Start 2 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder huen):
Tag ind således efter mærket: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Arbejdet strikkes rundtrundpind oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde. Omgangens begyndelse = midt bagpå.

HALSKANT:
Slå 84-88-88-96-96-100 masker op på lille rundpind 3,5 med nordsø. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-4-6-6-4 masker ind jævnt fordelt - læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 78-84-84-90-90-96 masker. Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4 og strik FORHØJNING bag i nakken – se forklaring over. Når forhøjningen er strikket færdig strikkes der 0-0-2-3-0-2 omgange ret med nordsø. Læs STRIKKETIPS-1 og STRIKKETIPS-2!
Derefter strikkes A.1 rundt (= 13-14-14-15-15-16 rapporter à 6 masker). Fortsæt mønsteret og tag ud som vist i diagrammet. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På omgangen markeret med pil-1 i A.1 er der 117-126-126-135-135-144 masker på pinden. Strik omgangen som diagrammet viser og tag SAMTIDIG 18 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser – husk IND-/UDTAGNINGSTIPS = 135-144-144-153-153-162 masker. Fortsæt A.1 (der er nu plads til 15-16-16-17-17-18 rapporter à 9 masker). På omgangen markeret med pil-2 i A.1 tages der 21-24-24-27-27-30 masker ud jævnt fordelt = 156-168-168-180-180-192 masker. Når A.1 er strikket færdig strikkes A.2 rundt (= 13-14-14-15-15-16 rapporter à 12 masker). Fortsæt A.2 og tag ud ifølge diagrammet. På omgangen markeret med pil-3 i A.2 er der 208-224-224-240-240-256 masker. Strik omgangen ifølge diagrammet og tag samtidig 4-0-12-0-12-8 masker ud jævnt fordelt på denne omgang = 212-224-236-240-252-264 masker.
Når A.2 er strikket færdig strikkes A.3 rundt (= 53-56-59-60-63-66 rapporter à 4 masker). Efter A.3 måler arbejdet ca 17-17-18-19-20-21 cm fra opslåningskanten midt foran. Næste omgang strikkes således med lys beige: Strik 31-33-35-36-38-40 masker glatstrik (= ½ bagstykke), sæt de næste 45-47-49-49-51-53 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 61-65-69-71-75-79 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 45-47-49-49-51-53 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 30-32-34-35-37-39 masker i glatstrik (= ½ bagstykke).
Klip tråden der strikkes med. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 134-142-150-158-166-174 masker. Start i den ene side af arbejdet, midt i de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet. Strik A.4 rundt og tag samtidig 2 masker ud jævnt fordelt på første omgang = 136-144-152-160-168-176 masker på pinden og 17-18-19-20-21-22 rapporter à 8 masker.
Når A.4 er strikket færdig strikkes A.5 rundt (= 17-18-19-20-21-22 rapporter à 8 masker). Gentag A.5 til arbejdet måler ca 13-17-20-23-26-29 cm fra det blev delt – sørg for at der er strikket 2-4 omgange med skovgrøn efter en omgang med “lus”. Strik A.6 rundt (= 34-36-38-40-42-44 rapporter à 4 masker). Når A.6 er strikket færdig måler arbejdet ca 17-21-24-27-30-33 cm fra det blev delt. Strik 1 omgang ret med skovgrøn hvor der tages 24-28-28-32-32-32 masker ud jævnt fordelt = 160-172-180-192-200-208 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 4.maske Samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Blusen måler ca 38-42-46-50-54-58 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 45-47-49-49-51-53 masker fra tråden i den ene siden af arbejdet på strømpepind 4 og strik i tillæg 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 51-53-55-57-59-61 masker på pindene. Sæt en mærketråd midt i de 6-6-6-8-8-8 masker under ærmet og 1 mærketråd i den midterste maske på omgangen (= midt ovenpå ærmet). Læs resten af ærmet før det strikkes videre!
Start ved mærketråden midt under ærmet og strik A.4 rundt, men vær opmærksom på at mønsteret ikke vil gå op i en hel rapport midt under ærmet. Start med 3.-2.-1.-8.-7.-6. maske i A.4 og gentag A.4 rundt så langt det går. Mønsteret bliver symmetrisk midt under ærmet og masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet skal nu stemme med 4.maske i A.4.
Når A.4 er strikket færdig strikkes A.5 rundt, men sørg for at A.5 passer pænt over A.4 (masken med mærketråd i skal stemme med placeringen af en «lus»). A.5 gentages videre.
SAMTIDIG når arbejdet måler 2 cm tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 3.-3.-5.-5.-7.-6.cm totalt 5-6-5-6-5-6 gange = 41-41-45-45-49-49 masker.
Når arbejdet måler ca 12-16-20-24-28-31 cm fra delingen – sørg for at der er strikket 2-4 omgange med skovgrøn efter en omgang med ”lus”, strikkes A.6 rundt – start omgangen så mønsteret passer pænt over lusene i A.5. Når A.6 er strikket færdig skiftes der til strømpepinde 3,5. Strik 1 omgang ret med skovgrøn hvor der tages 1 maske ind i alle størrelser = 40-40-44-44-48-48 masker. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 4.maske Samtidig med at der lukkes af. Ærmet måler ca 20-24-28-32-36-39 cm fra delingen under ærmet. Strik det andet ærme på samme måde.
----------------------------------------------------------

HUE:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind. Slå 104-112-112-120 masker op på rundpind 2,5 med skovgrøn. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Skift til rundpind 3. Strik 1 omgang ret hvor det tages 8 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 96-104-104-112 masker. Strik A.7 rundt (= 12-13-13-14 rapporter à 8 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.7 er strikket færdig strikkes der glatstrik med lys beige til færdig mål. Når arbejdet måler 15-16-17-17 cm sættes der 8 mærker i arbejdet med 12-13-13-14 masker mellem hvert mærke. På næste omgang tages der ind efter hvert mærke – læs INDTAGNINGSTIPS-2 (= 8 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 6-7-7-8 gange = 48 masker tilbage på pindene i alle størrelser.
* Strik 1 omgang ret, på næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 * = 24 masker. Strik fra *-* 1 gang til = 12 masker tilbage på pindene. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 20-21-22-23 cm fra toppen og ned.

POMPON:
Lav en pompon med skovgrøn på ca 4-5 cm i diameter og sy den i toppen af huen.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 05.06.2018
Rettelse, der manglede 2 størrelser på ærmet:
Start ved mærketråden midt under ærmet og strik A.4 rundt, men vær opmærksom på at mønsteret ikke vil gå op i en hel rapport midt under ærmet. Start med 3.-2.-1.-8.-7.-6. maske i A.4

Diagram

symbols = nordsø
symbols = lys beige
symbols = sennep
symbols = skovgrøn
symbols = lav et omslag mellem 2 masker med bundfarven i mønsterstriben, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul
symbols = udtagningsomgang
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS Children 30-5

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (38)

country flag Alexandra Gallo wrote:

Kann ich denn Pullover auch in Double face stricken wenn ja wie mache ich das dann mit den zunahmen

08.04.2019 - 10:26

country flag Christine Brück wrote:

Die angegebenen Maschenzahlen ensprechen nicht den Größen.Ist da etwas in der Anleitung durcheinander geraten?

30.03.2019 - 06:37

DROPS Design answered:

Liebe Frau Brück, wie meinen Sie das? Welche Größe und welche Stelle meinen Sie?

01.04.2019 - 11:56

country flag Karen-Lise Clausen wrote:

Er det muligt at købe drops opskrifter nr. 30?

10.01.2019 - 11:45

DROPS Design answered:

Hei Karen-Lise. Vi har alle våre oppskrifter tilgjengelig gratis online, og det finnes dessverre ikke papirkataloger lenger. Du kan istedet printe den ut selv om du ønsker det. God fornøyelse

15.01.2019 - 15:16

country flag Timea wrote:

Hi, if I use 3,5mm and 4mm needles for hat what size I should make for a 7 yr old bay? Thank you for the answer

04.01.2019 - 14:30

DROPS Design answered:

Dear Timea, this pattern is worked with a tension of 21 sts x 28 rows in stocking st = 10 x 10 cm. You should have this tension (adjust needle size if required) to get the pattern working in the desired size. For any individual assistance and adjustement, please contact the store where you bought the yarn. Happy knitting!

04.01.2019 - 15:12

country flag Kari M. wrote:

Eg lurar på det same som Rita spør om 20. mars i år. Håpar de snart svarar på spørsmålet.

31.05.2018 - 14:58

DROPS Design answered:

Hei Kari. Det er helt rett at det manglet 2 tall her, dette er nå rettet opp. Takk for beskjed og god fornøyelse

05.06.2018 - 13:52

country flag Sissel Eiterjord wrote:

Jeg skjønner ikke fellingen på ermet. Jeg strikker str. 9/10 år og det står at man skal felle 2 masker etter 2 cm. Så skal man felle 2 masker hver 7. cm totalt 5 ganger. Ifølge dette må jo ermet bli alt for langt - dette tilsier 37 cm. Etter dette skal det strikkes vrangbord i 4 cm. Dette blir 41 cm mens det står at ermet totalt skal måle 36 cm.

18.05.2018 - 10:52

DROPS Design answered:

Hei Sissel. Du skal felle totalt 5 ganger, inkludert den første fellingen du gjør etter 2 cm. Du feller slik: strikk 2cm, fell, strikk 7 cm, fell, strikk 7 cm, fell, strikk 7 cm, fell, strikk 7 cm, fell = 10 masker felt. Når alle fellinger er ferdig vil arbeidet måle 30 cm. God fornøyelse.

25.05.2018 - 10:48

country flag Sissel Eiterjord wrote:

Jeg skjønner ikke fellingen på ermet. Jeg strikker str. 9/10 år og det står at man skal felle 2 masker etter 2 cm. Så skal man felle 2 masker hver 7. cm totalt 5 ganger. Ifølge dette må jo ermet bli alt for langt - dette tilsier 37 cm. Etter dette skal det strikkes vrangbord i 4 cm. Dette blir 41 cm mens det står at ermet totalt skal måle 36 cm.

17.05.2018 - 14:41

country flag EDR wrote:

Bonjour, Dans la manche, il est indiqué "Commencer par la 3ème-2ème-1èmre-8ème maille de A.4 et répéter A.4 en rond autant que possible. " Ce ne sont là des indications que pour 4 tailles. Or il y a 6 tailles dans le modèle... Pouvez-vous m'indiquer par quelle maille il faut commencer pour chacune des 6 tailles ? Merci par avance.

15.05.2018 - 16:13

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Edr et merci pour votre retour, nos stylistes vont vérifier le plus rapidement possible, merci d'avance pour votre patience. Bon tricot!

16.05.2018 - 08:29

country flag Rita wrote:

Erme: Jeg skjønner ikke "start med 3.-2.-1.-8. maske i A4 og gjenta rundt så langt det går." Genseren kan strikkes i 6 forskjellige størrelser, så hvorfor står det ikke 6 tall i denne setningen? Eller betyr det at jeg skal starte med 3. maske på omgang nr 1 og så med 2. maske på omgang 2 osv i ALLE størrelser? Hva så med omgang nr. 5, skal jeg da gjenta disse fire? (prøver meg akkurat nå på str. 3/4 år, men står altså fast ved start av første erme)

20.03.2018 - 19:47

DROPS Design answered:

Hei Rita. Du har helt rett i at det skulle stått 6 tall her - 1 for hver størrelse. Dette har nå blitt rettet opp i. Takk for beskjed og god fornøyelse.

05.06.2018 - 13:51

country flag Jobbé Duval wrote:

Au début du modèle, faut il faire deux fois A1?

08.03.2018 - 20:03

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Duval! Tricoter ensuite A.1 en rond (= 13-14-14-15-15-16 motifs de 6 mailles) > il faut faire 13-14-14-15-15-16 fois A1 (cela depend de la taille). Bon tricot!

08.03.2018 - 21:32