Seiland Socks by DROPS Design

Strikkede sokker med flerfarvet nordisk mønster til børn. Størrelse 24-37. Arbejdet er strikket i DROPS Merino Extra Fine

DROPS Design: Model me-039-bn
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: 24/25 - 26/28 - 29/31 - 32/34 - 35/37
Fodens længde: 15-17-18-20-22 cm
Skaftets højde ned til hælen: 14-15-16-17-18 cm
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50-100-100-100-100 g i farve 31, skovgrøn
50 g i alle størrelser i følgende farver:
farve 08, lys beige
farve 28, nordsø
farve 30, sennep

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (0)

100% Uld
fra 19.95 kr /50g
DROPS Merino Extra Fine uni colour DROPS Merino Extra Fine uni colour 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Merino Extra Fine mix DROPS Merino Extra Fine mix 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 124kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Vælg diagram for din størrelse. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS-1:
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 52 masker) og deler med antal indtagninger (f.eks 4) = 13. I dette eksempel strikkes hver 12. og 13.maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS-2:
Tag ind således før mærket: Start 2 masker før mærket og strik 2 ret sammen.
Tag ind således efter mærket: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

STRIKKETIPS (gælder hælen):
For at forstærke hælen kan den og hælindtagningen strikkes med 2 tråde således: Brug tråden indeni og udenpå nøglet og strik maskerne skiftevis med først den ene og så den anden tråd. På denne måde får du en lidt tykkere hæl uden at strikke med dobbelt tråd.

HÆLINDTAGNING:
1.PIND (= retsiden): Strik til der er 5-6-7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
2.PIND (= vrangen): Strik til der er 5-6-7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik til der er 4-5-6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik til der er 4-5-6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage, før 1 maske tages løs af, til der er 10-10-10-10-10 masker tilbage på pinden.
--------------------------------------------------------

SOKKER:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde ovenfra og ned.
Slå 44-44-48-52-52 masker op på strømpepinde 3,5 med nordsø. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang). Når ribben måler 3 cm strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 2-2-0-4-4 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 42-42-48-48-48 masker. Videre strikkes A.1 rundt (= 7-7-8-8-8 rapporter à 6 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På omgangen markeret med pil-1 i A.1 tages der 2-2-0-0-0 masker ind jævnt fordelt = 40-40-48-48-48 masker. Når A.1 er strikket færdig strikkes næste omgang således:
STØRRELSE 24/25 og 26/28: Strik A.2B rundt (= 4 rapporter à 10 masker).
STØRRELSE 29/31, 32/34 og 35/37: Strik A.2A (= 4 masker), strik A.2B over de næste 40 masker (= 4 rapporter à 10 masker) og afslut med A.2C (= 4 masker).
Fortsæt mønsteret således. Når A.2 er strikket færdig strikkes A.3 rundt (= 5-5-6-6-6 rapporter à 8 masker). På omgangen markeret med pil-2 i A.3 tages der 4-0-4-0-0 masker ind jævnt fordelt = 36-40-44-48-48 masker. Når A.3 er strikket færdig strikkes der videre i glatstrik med skovgrøn.
Når arbejdet måler 14-15-16-17-18 cm beholdes de første 9-10-11-12-12 masker på pinden til hæl, sæt de næste 18-20-22-24-24 masker på 1 tråd (= midt ovenpå foden) og behold de sidste 9-10-11-12-12 masker på pinden til hæl. Læs STRIKKETIPS og strik glatstrik frem og tilbage med skovgrøn over de 18-20-22-24-24 hælmasker i 4½-4½-5½-5½-5½ cm. Sæt 1 mærke midt på pinden – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Videre strikkes HÆLINDTAGNING – se forklaring over! Efter hælindtagningen strikkes der 10-10-12-12-12 masker op på hver side af hælen og de 18-20-22-24-24 masker fra tråden sættes tilbage på pindene = 48-50-56-58-58 masker på pindene. Fortsæt rundt i glatstrik og skovgrøn. SAMTIDIG tages der ind i hver side således: Strik de 2 første masker efter de 18-20-22-24-24 masker ovenpå foden ret sammen og de 2 sidste masker før de 18-20-22-24-24 maskerne ovenpå foden drejet ret sammen. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 6-6-8-8-8 gange = 36-38-40-42-42 masker. Strik videre til arbejdet måler 11-13-14-16-18 cm fra mærket på hælen. Sæt 1 nyt mærke i hver side så der bliver 18-19-20-21-21 masker både ovenpå og under foden. Fortsæt rundt i glatstrik - SAMTIDIG tages der 1 maske ind på hver side af begge mærker til tå -læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 6-6-5-5-5 gange og derefter på hver omgang totalt 0-0-2-2-2 gange = 12-14-12-14-14 masker tilbage på pindene. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 6-7-6-7-7 masker tilbage. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Strik en sok til på samme måde.

Diagram

= nordsø
= lys beige
= sennep
= skovgrøn
= indtagningsomgang

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne opskrift. Skriv en kommentar!

Kommentere opskrift DROPS Children 30-6

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.