DROPS / 179 / 24

Norfolk by DROPS Design

Jakke strikket fra side til side med snoninger. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Big Merino.

DROPS Design: Model mb-039
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL – XXXL
Pga tyngden i tøjet vil jakken vokse med ca 8-10 cm på længden midt bagpå når den tages på. Målene på måleskitsen viser derfor et kortere mål end det jakken viser på billedet.
Materialer:
DROPS BIG MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
1050-1150-1250-1400-1550-1700 g farve 08, marmor

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe C)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 80 cm) nr 5,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 16 masker og 20 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 4,5 - til kanter i retstrik.

DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (6)

100% Uld
fra 21.95 kr /50g
DROPS Big Merino mix DROPS Big Merino mix 21.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Big Merino uni colour DROPS Big Merino uni colour 21.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 651kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.9. Vælg diagram for din størrelse.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

MÅLETIPS:
Alle længdemål på for- og bagstykke tages når arbejdet ligger fladt.
Pga tyngden i tøjet vil arbejdet vokse lidt når det tages på i forhold til målene på
måleskitsen – se forklaring under Størrelse.
Alle længdemål på ærmerne tages når arbejdet holdes op for at undgå at ærmet bliver for langt (prøv evt ærmet undervejs og justere til ønsket længde).

IND-/UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmegabet):
For at undgå at ærmegabet bliver for stort når der lukkes af i et parti med snoninger skal der tages nogle masker ind jævnt fordelt på pinden før der lukkes af til ærmegab. På samme måde skal der tages nogle masker ud jævnt fordelt på pinden efter at der er slået nye masker op til ærmegab.
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt ved ærmegabet, regner man det totale maskeantal der skal tages ind/ud over (f.eks 39 masker) og deler med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 9) = 4,3. I dette eksempel strikkes ca hver 3. og 4.maske sammen når der tages ind. Hvis der skal tages ud laves der omslag efter ca hver 4.maske. På næste pind strikkes omslagen drejet så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

JAKKE:
For- og bagstykker strikkes i 2 dele som sys sammen midt bagpå. Der strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran til midt bagpå.

VENSTRE FOR- OG BAGSTYKKE:
Slå 140-144-148-152-154-158 masker op på rundpind 4,5 med Big Merino. Strik 8 p retstrik – se forklaring over. Skift til rundpind 5,5. Næste pind strikkes således fra retsiden: A.1 (= 5 masker), A.2 (= 19-19-19-21-21-21 masker), 40-44-48-44-46-50 masker glatstrik, A.3 (= 19-19-19-21-21-21 masker), A.4 (= 33-33-33-35-35-35 masker), A.3 (= 19-19-19-21-21-21 masker) og A.1 (= 5 masker). Strik tilbage fra vrangen på samme måde = 158-162-166-170-172-176 masker.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Fortsæt A.1 (= 5 masker), strik A.5 (= 22-22-22-24-24-24 masker), 40-44-48-44-46-50 masker glatstrik, A.6 (= 22-22-22-24-24-24 masker), A.7 (= 42-42-42-44-44-44 masker), A.6 (= 22-22-22-24-24-24 masker) og afslut med A.1 (= 5 masker). Fortsæt mønsteret således og gentag rapporterne i højden opover. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 48-49-50-51-52-53 cm – læs MÅLETIPS, lukkes der af til ærmegab således:
Første pind strikkes således fra vrangen: Fortsæt mønsteret som før over de første 40 masker, strik vrang over de næste 39-41-43-45-46-47 masker og tag samtidig 9 masker ind jævnt fordelt over disse 39-41-43-45-46-47 masker – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS, fortsæt derefter mønsteret som før over de resterende 79-81-83-85-86-89 masker.
På næste pind lukkes der af til ærmegab således fra retsiden: Strik som før over de første 79-81-83-85-86-89 masker, luk de næste 30-32-34-36-37-38 masker af til ærmegab og strik som før over de sidste 40 masker.
Vend arbejdet og strik tilbage således fra vrangen: Strik 40 masker som før, slå 30-32-34-36-37-38 nye masker op på pinden og fortsæt mønsteret pinden ud som før.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik de første 79-81-83-85-86-89 masker som før, strik 30-32-34-36-37-38 masker ret og tag samtidig 9 masker ud jævnt fordelt over disse 30-32-34-36-37-38 masker – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS, strik derefter de resterende 40 masker som før.
Videre fortsættes mønsteret frem og tilbage som før over alle 158-162-166-170-172-176 masker (sørg for at der fortsættes på den rigtige pind i diagrammet over ærmegabet i forhold til resten af mønsteret).
Når arbejdet måler 65-67-69-71-73-75 cm fra opslåningskanten skiftes der til rundpind 4,5. Strik 1 pind ret fra vrangen og 1 pind ret fra retsiden. Nu strikkes der retstrik frem og tilbage i nakken med forkortede pinde således: Start fra vrangen oppe ved nakken og strik ret fra vrangen over de første 40 masker. Sæt 1 mærke. Vend arbejdet, stram tråden og strik ret tilbage. Vend arbejdet, stram tråden og strik ret til der er 5 masker tilbage før mærket, vend arbejdet, stram tråden og strik ret tilbage. Vend arbejdet, stram tråden og strik ret til der er 10 masker tilbage før mærket, vend arbejdet, stram tråden og strik ret tilbage. Fortsæt således ved at strikke over 5 masker mindre til der er strikket frem og tilbage over de sidste 5 masker. Vend arbejdet, stram tråden og strik 1 pind ret fra vrangen over alle 158-162-166-170-172-176 masker. Luk derefter løst af med ret fra retsiden – OBS: For at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker).

HØJRE FOR- OG BAGSTYKKE:
Slå 140-144-148-152-154-158 masker op på rundpind 4,5. Strik 8 p retstrik. Skift til rundpind 5,5. Næste pind strikkes således fra retsiden: A.1 (= 5 masker), A.2 (= 19-19-19-21-21-21 masker), A.8 (= 33-33-33-35-35-35 masker), A.2 (= 19-19-19-21-21-21 masker), 40-44-48-44-46-50 masker glatstrik, A.3 (= 19-19-19-21-21-21 masker) og A.1 (= 5 masker). Strik tilbage fra vrangen på samme måde = 158-162-166-170-172-176 masker.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Fortsæt A.1 (= 5 masker), strik A.5 (= 22-22-22-24-24-24 masker), A.9 (= 42-42-42-44-44-44 masker), A.5 (22-22-22-24-24-24 masker), 40-44-48-44-46-50 masker glatstrik, A.6 (= 22-22-22-24-24-24 masker) og afslut med A.1 (= 5 masker). Fortsæt mønsteret således og gentag rapporterne i højden opover.
Når arbejdet måler 48-49-50-51-52-53 cm - læs MÅLETIPS, lukkes der af til ærmegab således:
Første pind strikkes således fra retsiden: Fortsæt mønsteret som før over de første 40 masker, strik ret over de næste 39-41-43-45-46-47 masker og tag samtidig 9 masker ind jævnt fordelt over disse 39-41-43-45-46-47 masker – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS, fortsæt derefter mønsteret som før over de resterende 79-81-83-85-86-89 masker.
På næste pind lukkes der af til ærmegab således fra vrangen: Strik som før over de første 79-81-83-85-86-89 masker, luk de næste 30-32-34-36-37-38 masker af til ærmegab og strik som før over de sidste 40 masker.
Vend arbejdet og strik tilbage således fra retsiden: Strik 40 masker som før, slå 30-32-34-36-37-38 nye masker op på pinden og fortsæt mønsteret pinden ud som før.
Næst pind strikkes således fra vrangen: Strik de første 79-81-83-85-86-89 masker som før, strik 30-32-34-36-37-38 masker vrang og tag samtidig 9 masker ud jævnt fordelt over disse 30-32-34-36-37-38 masker – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS, strik derefter de resterende 40 masker som før.
Videre fortsættes mønsteret frem og tilbage som før over alle 158-162-166-170-172-176 masker (sørg for at der fortsættes på den rigtige pind i diagrammet over ærmegabet i forhold til resten af mønsteret).
Når arbejdet måler 65-67-69-71-73-75 cm fra opslåningskanten skiftes der til rundpind 4,5. Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen.
Nu strikkes der retstrik frem og tilbage i nakken med forkortede pinde således: Start fra retsiden oppe ved nakken og strik ret fra retsiden over de første 40 masker. Sæt 1 mærke. Vend arbejdet, stram tråden og strik ret tilbage. Vend arbejdet, stram tråden og strik ret til der er 5 masker tilbage før mærket, vend arbejdet, stram tråden og strik ret tilbage. Vend arbejdet, stram tråden og strik ret til der er 10 masker tilbage før mærket, vend arbejdet, stram tråden og strik ret tilbage. Fortsæt således ved at strikke over 5 masker mindre til der er strikket frem og tilbage over de sidste 5 masker. Vend arbejdet, stram tråden og strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen over alle 158-162-166-170-172-176 masker. Luk derefter løst af med ret fra retsiden – OBS: For at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker).

ÆRME:
Ærmet strikkes ovenfra og ned. Der strikkes frem og tilbage på lille rundpind til ærmekuplen er strikket færdig. Derefter strikkes ærmet rundt på lille rundpind, men skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.
Slå 18-20-24-28-30-34 masker op på lille rundpind 5,5. Strik glatstrik og slå SAMTIDIG 5 masker op i slutningen af hver pind totalt 4 gange i hver side = 58-60-64-68-70-74 masker. Arbejdet måler nu ca 4 cm fra opslåningskanten. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af pinden. Strik glatstrik rundt og lad mærketråden følge med videre – husk MÅLETIPS. Når arbejdet måler 2½ cm i alle størrelser fra der hvor mærketråden blev sat i, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS på hver 3½.-3½.-3.-3.-3.-2½.cm totalt 12-12-14-15-15-16 gange = 34-36-36-38-40-42 masker. Strik videre til arbejdet måler 49 cm fra mærketråden. Skift til strømpepind 4,5. Strik 4 omg retstrik – se forklaring over, skift tilbage til strømpepind 5,5 og luk derefter løst af. Ærmet måler ca 55 cm i alle størrelser. Strik et ærme til på samme måde.

MONTERING:
Sy bagstykkerne sammen midt bagpå - sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad. Sy ærmerne i.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
= lav et omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul
= lav et omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul
= 2 ret sammen
= sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik derefter 1 vrang fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 1 vrang, strik derefter 3 ret fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik derefter 3 ret fra snoningspinden
= strikkeretning





Kommentarer (6)

Skriv din kommentar her!

Marielle 15.11.2017 - 22:47:

Worden de omslagen in telpatroon A3 meteen als steken meegeteld? (In het telpatroon staan 19 steken en 3 omslagen getekend.)

DROPS Design 17.11.2017 kl. 12:01:

Hoi Marielle, In de eerste naald worden in de 19 steken die aangegeven zijn niet de omslagen meegerekend. Het zijn dus inderdaad 19 steken én 3 omslagen. In de tweede naald zijn deze 3 omslagen wel steken geworden.

Angeline Van Loopik 30.10.2017 - 21:40:

Klopt het dat de tel patroon ook de terug gaande naald laat zien of is het alleen de heen gaande naald

DROPS Design 30.10.2017 kl. 22:37:

Hoi Angeline, Dat klopt inderdaad, het telpatroon laat alle naalden in het telpatroon zien, dus zowel de heengaande als de teruggaande naalden.

Isabel 06.10.2017 - 10:38:

Hi...I know that this garment fits loosley, but what are the finished measurements so I can decide if I should make a Small or Medium. Thanks, Isabel :)

DROPS Design 06.10.2017 kl. 11:46:

Dear Isabel, you will find at the bottom of the pattern a measurement chart with all finished measurements for each size. Compare these to a similar garment you have and like the shape to find out the matching size - read more here. Happy knitting!

Ina Isendam 02.07.2017 - 19:53:

I love this too :-)

Diana 06.06.2017 - 13:31:

Dit is echt mijn favoriet

Heather Hicks 01.06.2017 - 20:20:

This one gives me the same OMG I want to make it RIGHT NOW feeling as Sunny Date did for the Spring Summer collection. I sure hope this makes it. I want to make it so bad.

Kommentere opskrift DROPS 179-24

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.