DROPS Cotton Merino
DROPS Cotton Merino
50% Uld, 50% Bomuld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 234.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Lemon Parfait

Strikket bluse med bladmønster og raglan. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Cotton Merino.

DROPS 180-1
DROPS Design: Model cm-067
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS COTTON MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
450-450-500-550-600-700 g farve 15, sennepsgul

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (60 og 80 cm) nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3,5 til rib - eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Cotton Merino
DROPS Cotton Merino
50% Uld, 50% Bomuld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 234.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse.

INDTAGNINGSTIPS (gælder siden):
Start 3 masker før mærketråden i siden: Strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

UDTAGNINGSTIPS:
Tag ud således midt under ærmet – start 1 maske før mærketråden: Slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

RAGLAN:
Der tages 2 masker ind i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer. Start 3 masker før mærketråden: Strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over den som blev strikket.

STRIKKETIPS:
Hvis strikkefastheden ikke stemmer i højden, og der strikkes for stramt, vil bærestykket blive for kort og ærmegabet for lille. Dette kan justeres ved at strikke 1 ekstra omgang uden indtagning med jævne mellemrum mellem indtagningerne.


----------------------------------------------------------

RYG- OG FORSTYKKE:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op.

Slå 212-228-248-268-292-316 masker op på rundpind 4 med Cotton Merino. Strik 4 omgange retstrik – se forklaring over. Fortsæt således: 17-21-20-25-25-31 ret, 3 vrang, *A.1 (= 18-18-22-22-26-26 masker), 6 vrang *, strik fra *-* totalt 2 gange, A.1, 3 vrang, 34-42-40-50-50-62 ret, 3 vrang, *A.1, 6 vrang *, strik fra *-* totalt 2 gange, A.1, 3 vrang, 17-21-20-25-25-31 ret. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen, og 1 efter 106-114-124-134-146-158 masker = i siderne. Fortsæt dette mønster. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 8 cm tages der 1 maske ind på hver side af mærketrådene i siderne (= 4 masker taget ind) – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind på hver 4½ cm totalt 7 gange i alle størrelser = 184-200-220-240-264-288 masker.

Når arbejdet måler 39-39-39-39-39-39 cm lukkes der 8-8-10-10-12-14 masker af i hver side (= 4-4-5-5-6-7 masker på hver side af mærketrådene). Der er nu 84-92-100-110-120-130 masker på bagstykket og forstykket. Læg arbejdet til side og strik ærmerne.

ÆRME:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, skift til lille rundpind når der er taget nok masker ud. Slå 48-52-56-56-60-64 masker op på strømpepinde 3,5 med Cotton Merino. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib 2 ret/ 2 vrang. Når arbejdet måler 6 cm skiftes der til strømpepinde 4. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-6-8-6-8-10 masker ind jævnt fordelt = 44-46-48-50-52-54 masker. Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen (= midt under ærmet). Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 10-7-7-10-7-7 cm tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud på hver 3.-2½.-2.-1½.-1½.-1½ cm totalt 12-15-18-19-20-21 gange = 68-76-84-88-92-96 masker. Når arbejdet måler 46-45-43-42-40-39 cm (kortere mål i større størrelser pga længere bærestykke) lukkes de midterste 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet af = 60-68-74-78-80-82 masker. Læg arbejdet til side og strik 1 ærme til.

BÆRESTYKKE:
Sæt ærmerne ind på samme rundpind som ryg- og forstykke hvor der er lukket af til ærmegab = 288-320-348-376-400-424 masker. Sæt en mærketråd i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærme (= 4 mærketråde). Fortsæt med mønster som før, og tag ind til RAGLAN – se forklaring over.

Tag ind på hver 4.omgang 5-5-6-6-6-7 gange, derefter på hver 2.omgang 14-16-18-21-23-24 gange = totalt 19-21-24-27-29-31 gange. De nye masker som ikke går op i A.1 skal strikkes i glatstrik.

Efter alle indtagninger er der 136-152-156-160-168-176 masker på omgangen. Strik 4 omg retstrik over alle masker, men på første omgang strikkes de 22-26-26-24-22-20 masker over hvert ærme ret sammen 2 og 2, i tillæg tages der 18-28-26-28-34-40 masker ind jævnt fordelt = 96-98-104-108-112-116 masker. Luk af med ret.

MONTERING:
Sy åbningen sammen under ærmerne.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 01.09.2017
BÆRESTYKKET: Tag ind på hver 4.omgang 5-5-6-6-6-7 gange, derefter på hver 2.omgang 14-16-18-21-23-24 gange = totalt 19-21-24-27-29-31 gange. De nye masker som ikke går op i A.1 skal strikkes i glatstrik.

Diagram

symbols = ret
symbols = lav et omslag mellem 2 masker
symbols = 2 masker ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske, løft den løse maske over masken som blev strikket.
symbols = 3 masker ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 masker ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen.
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 180-1

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (53)

country flag Ginette Tremblay wrote:

Merci de m'avoir répondu

14.10.2023 - 21:48

country flag Ginette Tremblay wrote:

Bonjour, J'aimerais savoir si je peux rallonger le patron à partir du bas

10.10.2023 - 15:17

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Tremblay, probablement, il vous faudra juste prévoir la hauteur supplémentaire dont vous avez besoin, et éventuellement réajuster les diminutions. Prévoyez plus de laine en conséquence. Bon tricot!

10.10.2023 - 16:27

country flag Béatrice wrote:

Merci beaucoup pour votre réponse. Cordialement Béatrice

29.08.2023 - 16:28

country flag Béatrice wrote:

Bonjour et merci pour vos modèles. Sur le schéma du modèle, il semblerait que le dos soit plus haut que le devant de 4 cm, ce qui est normal. Je ne vois pas dans le patron où on le fait. Merci pour votre réponse. Très cordialement Béatrice

28.08.2023 - 09:28

DROPS Design answered:

Bonjour Béatrice, effectivement, le schéma utilisé est ici standard, mais l'encolure dos et l'encolure devant seront ici identiques. Bon tricot!

28.08.2023 - 16:29

country flag Eva Nygren wrote:

Hej kan inte tyda detta : "maskorna som inte går upp i diagrammet när det minskas stickas i slätstickning" vid okets beskrivning! Får för många maskor kvar i halsen, hjälp! Eva

10.08.2023 - 15:29

DROPS Design answered:

Hej Eva, när du börjar minska till raglan, får du färre maskor som inte räcker till diagrammet, de maskorna stickar du i slätstickning. :)

16.08.2023 - 10:41

country flag Hazel wrote:

Three attempts at starting this but turned out lovely. Knitted it in coral which looked good. Enjoyed knitting it very much. I have photo if you wish to see it. Thank you.

15.11.2022 - 14:16

DROPS Design answered:

Dear Hazel, please feel free to share it with us using tags on social media - or submit a link to our dropsfan gallery. Can't wait to see!

15.11.2022 - 14:35

country flag Soffía Reynisdóttri wrote:

Hvað þyðir A,3,3 lykkjur 42 lykkjur slétt. Er í kafla fram og afturstykki.

15.03.2021 - 11:26

DROPS Design answered:

Blessuð Soffía, takk fyrir ábendinguna. Þetta á að vera A.1, 3 lykkjur brugðið, 34-42-40-50-50-62 lykkjur slétt, 3 lykkjur brugðið, Búið er að lagfæra þetta. Gangi þér vel.

17.03.2021 - 10:26

country flag Quinn wrote:

I found out how the pattern has to be knitted, so no need for help anymore.

20.02.2021 - 12:24

country flag Jet wrote:

Inmiddels ben ik zelf uitgekomen. Ik had vooral moeite met de omslagen en hoeveel de steken ertussen moeten, dus hoe je die moet tellen, maar dat weet ik nu. Mooi bladmotief!

20.02.2021 - 12:23

country flag Quinn wrote:

If I try to knit the pattern, it looks quite different from the pattern on the pictures of Lemon Parfait. My question is if the explanation of the stitches is correct. I would like to thank you in advance for your answer.

19.02.2021 - 16:02

DROPS Design answered:

Dear Mrs Quinn, diagram text is correct - remember to read diagram from the bottom corner on the right side towards the left on every round - read more about diagrams here. Hope this helps. Happy knitting!

22.02.2021 - 07:08