Devon skrev:
This pattern appears to be missing the yarn info and knitting gauge. How much of what kind of yarn is required?
14.03.2025 - 10:07DROPS Design svarede:
Dear Devon, thanks for noticing, US pattern will be updated asap - please take a look at the English /UK pattern for all these info until pattern is updated. thank you. Happy knitting!
14.03.2025 - 16:01
Summer's Whisper Wrap |
|
![]() |
![]() |
Strikket cardigan i DROPS Belle. Arbejdet strikkes oppefra og ned med europæisk bærestykke og rib. Størrelse S - XXXL.
DROPS 257-21 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. UDTAGNINGSTIPS-1: Denne udtagning vil give 1 maske som er ret fra retsiden og vrang fra vrangen: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: Denne udtagning vil give 1 maske som er vrang fra retsiden og ret fra vrangen: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. V-HALS: Tag ud til V-HALS på hvert forstykke til ribmønster på hver 3.pind indenfor 2 masker glatstrik som forklaret under. Udtagningerne gøres skiftevis fra retsiden og vrangen – første udtagning gøres fra retsiden. For at tage ud til rib, bliver 1.-3.udtagning ret på retsiden, og 4.udtagning bliver vrang på retsiden. Strik 1. til 4.UDTAGNING totalt 3-3-4-4-4-4 gange (= totalt 12-12-16-16-16-16 udtagninger til v-hals i hver side). Tag ud således: 1.UDTAGNING (= retsiden - brug UDTAGNINGSTIPS-1): Strik 2 masker ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik som før til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 2 ret. Strik 2 pinde ret over ret og vrang over vrang. 2.UDTAGNING (= vrangen - brug UDTAGNINGSTIPS-2): Strik 2 masker vrang, tag 1 maske ud mod højre, strik som før til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod venstre, 2 vrang. Strik 2 pinde ret over ret og vrang over vrang. 3.UDTAGNING (= retsiden - brug UDTAGNINGSTIPS-1): Strik 2 masker ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik som før til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 2 ret. Strik 2 pinde ret over ret og vrang over vrang. 4.UDTAGNING (= vrangen – brug UDTAGNINGSTIPS-1, denne maske bliver vrang på retsiden): Strik 2 masker vrang, tag 1 maske ud mod højre, strik som før til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod venstre, 2 vrang. Strik 2 pinde ret over ret og vrang over vrang. Når alle udtagningerne til v-hals er færdige, starter og slutter pinden med 1 vrang indenfor 2 ret (set fra retsiden). INDTAGNINGSTIPS: Tag 2 masker ind midt under ærmet således: Strik til der er 1 maske tilbage før masken med mærke, strik 3 ret/vrang sammen (= 2 masker taget ind). Denne maske er nu midt under ærmet. Mønsteret går ikke op midt under ærmet før der er taget ind 4 gange. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Arbejdet strikkes først frem og tilbage på rundpind. Start med at slå maskerne op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Nu sættes bagstykket på vent og starten på forstykkerne strikkes hver for sig. Start med at strikke masker op langs med den ene skulder fra bagstykket, strik frem og tilbage. Gentag på den anden skulder. Nu strikkes der masker op til ærmer langs med siderne på forstykkerne, og maskerne fra bagstykket sættes tilbage på pinden. Der strikkes frem og tilbage over hele bærestykket, samtidig med at der tages ud til ærmer og til v-hals. Senere tages der også ud til forstykker/bagstykke. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad frem og tilbage, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der 1 bindebånd på hvert forstykke. BAGSTYKKE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 25-25-33-33-33-33 masker op på rundpind 4 med DROPS Belle. 1.PIND (= vrangen): Strik 2 vrang, strik rib (= 1 ret / 3 vrang) til der er 3 masker tilbage på pinden, afslut med 1 ret og 2 vrang. Der skal tages ud i hver side på hver pind indenfor 2 masker glatstrik, der tages ud løbende til rib (dvs 1 vrang / 3 ret set fra retsiden). Strik og tag ud til rib således: 2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 2 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 2 ret. 3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 2 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 2 vrang. 4.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 2 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 2 ret. 5.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 (denne maske skal blive vrang på retsiden) og strik 2 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 2 vrang. EFTER 5.PIND: Strik 2. til 5.PIND totalt 8-9-9-9-10-11 gange (= 32-36-36-36-40-44 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 89-97-105-105-113-121 masker på pinden. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind. HØJRE SKULDER: Find højre skulder på bagstykket således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg ærmegabet så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, højre side af arbejdet = højre skulder. Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved skulderen og strik masker op ind mod halsen således: Strik 1 kantmaske op helt yderst på skulderen (kantmasken strikkes altid i retstrik, senere skal masken lukkes og bruges til at samle masker op til ærme), og strik derefter 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske (= 33-37-37-37-41-45 masker) = 34-38-38-38-42-46 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. Første pind strikkes fra vrangen, strik rib således: 2 vrang, strik rib (= 1 ret / 3 vrang) til der er 4 masker tilbage, 1 ret, 2 vrang, afslut med 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over. Fra retsiden strikkes der således: 1 kantmaske retstrik, 2 ret, strik rib (= 1 vrang / 3 ret) til der er 3 masker tilbage på pinden, afslut med 1 vrang og 2 ret. Strik frem og tilbage med ret over ret og vrang over vrang + 1 kantmaske retstrik. Når arbejdet måler 10½-10½-10½-10½-12½-12½ cm fra opstrikskanten, strikkes sidste pind fra vrangen Samtidig med at kantmasken lukkes ved at strikke de 2 sidste masker vrang sammen = 33-37-37-37-41-45 masker. Klip tråden og sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind. Nu strikkes venstre forstykke langs med venstre skulder som forklaret under. VENSTRE SKULDER: Find venstre skulder på bagstykke således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder. Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således: Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske (= 33-37-37-37-41-45 masker), og strik til sidst 1 kantmaske op helt yderst på skulderen (kantmasken strikkes altid i retstrik, senere skal masken lukkes af og bruges til at samle masker op til ærme) = 34-38-38-38-42-46 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. Første pind strikkes fra vrangen, strik rib således: 1 kantmaske retstrik, 2 vrang, strik rib (= 1 ret / 3 vrang) til der er 3 masker tilbage, afslut med 1 ret og 2 vrang. Fra retsiden strikkes der således: 2 ret, strik rib (= 1 vrang / 3 ret) til der er 4 masker tilbage på pinden, 1 vrang, afslut med 2 ret og 1 kantmaske retstrik. Strik frem og tilbage med ret over ret og vrang over vrang + 1 kantmaske retstrik. Når arbejdet måler 10½-10½-10½-10½-12½-12½ cm fra opstrikskanten, strikkes sidste pind fra vrangen Samtidig med at kantmasken lukkes ved at strikke de 2 første masker drejet vrang sammen = 33-37-37-37-41-45 masker. Videre sættes forstykkerne og bagstykket sammen og der skal strikkes masker op til ærmekuppel, vend og fortsæt med at strikke som forklaret under. BÆRESTYKKE: Start med maskerne fra venstre forstykke og strik således fra retsiden: Strik som før over maskerne på venstre forstykke (= 33-37-37-37-41-45 masker), sæt 1 mærke på pinden, strik 25-25-25-25-29-29 masker op langs med siden på venstre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor kantmasken retstrik), sæt 1 mærke på pinden, strik maskerne fra bagstykket fra retsiden som før (= 89-97-105-105-113-121 masker), sæt 1 mærke på pinden, strik 25-25-25-25-29-29 masker op langs med siden på højre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor kantmasken i retstrik), sæt 1 mærke på pinden, strik maskerne fra højre forstykke fra retsiden som før (= 33-37-37-37-41-45 masker) = 205-221-229-229-253-269 masker. Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik ret over ret og vrang over vrang frem til mærket (= højre forstykke), flyt mærket over på højre pind, strik de næste 24-24-24-24-28-28 masker med rib (= 1 ret / 3 vrang), afslut med 1 ret (= 25-25-25-25-29-29 masker til ærme), flyt mærket over på højre pind, strik maskerne fra bagstykket ret over ret og vrang over vrang som før til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, strik de næste 24-24-24-24-28-28 masker med rib (= 1 ret / 3 vrang), afslut med 1 ret (= 25-25-25-25-29-29 masker til ærme), flyt mærket over på højre pind, strik maskerne fra venstre forstykke ret over ret og vrang over vrang. Videre skal arbejdet strikkes frem og tilbage over alle masker med ret over ret og vrang over vrang. Mærkerne skiller ærmerne fra forstykkerne/bagstykket – ribmønsteret på ærmerne strikkes uafhængig af ribmønsteret på forstykkerne/bagstykket. Der skal tages ud til ærmer som forklaret under, Samtidig med at der tages ud i hver side til V-HALS – læs forklaring over. Der tages 2 masker ud til hvert ærme indenfor mærkerne på hver pind fra retsiden (= 4 masker taget ud). Der tages ud til ribmønster (= 3 ret / 1 vrang set fra retsiden) – dvs brug UDTAGNINGSTIPS-1 for at tage ud til 1 retmaske, brug UDTAGNINGSTIPS-2 for at tage ud til 1 vrangmaske. Strik således: 1.PIND (= retsiden): Strik som før frem til 1.mærke (= forstykke), * flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre (= udtagning til ærme), strik til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre (= udtagning til ærme), flyt mærket over på højre pind *, strik frem til næste mærke (= bagstykke), strik fra *-* 1 gang til, strik som før pinden ud (= forstykke). 2.PIND (= vrangen): Strik ret over ret og vrang over vrang, sørg for at de nye masker strikkes ind i den etablerede rib på ærmer. Strik 1. og 2.PIND totalt 18-20-24-24-20-20 gange (= 36-40-48-48-40-40 pinde strikket) – husk at tage ud til v-hals. Videre skal der i tillæg tages der ud på forstykkerne og bagstykket (= 8 masker taget ud), husk at tage ud til rib så strukturen fortsætter på forstykker/bagstykke som før – dvs der bliver 1 linje med 2 masker glatstrik mod ærmet. Strik næste pind således: 1.PIND (= retsiden): Strik som før til der er 2 masker tilbage før 1.mærke, tag 1 maske ud mod højre, strik 2 masker glatstrik, * flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre (= udtagning til ærme), strik som før til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre (= udtagning til ærme), flyt mærket over på højre pind *, strik 2 masker glatstrik, tag 1 maske ud mod venstre, strik som før til der er 2 masker tilbage før 3.mærke, tag 1 maske ud mod højre, strik 2 masker glatstrik , strik fra *-* 1 gang til, strik 2 masker glatstrik, tag 1 maske ud mod venstre, strik som før pinden ud (= forstykke). 2.PIND (= vrangen): Strik ret over ret og vrang over vrang, sørg for at de nye masker strikkes ind i den etablerede rib på ærmer, forstykker og bagstykke. Strik 1. og 2.PIND totalt 4-4-4-4-8-8 gange (= 8-8-8-8-16-16 pinde strikket). Alle udtagninger er nu færdige. Der er taget ud 12-12-16-16-16-16 gange til v-hals, 22-24-28-28-28-28 gange til ærmer og 4-4-4-4-8-8 gange til forstykker/bagstykke = 333-357-389-389-429-445 masker. Der er 69-73-81-81-85-85 masker til hvert ærme, 49-53-57-57-65-69 masker til hvert forstykke og 97-105-113-113-129-137 masker til bagstykket. Ærmet måler nu ca 16-17-20-20-20-20 cm målt midt på ærmet fra hvor der blev strikket masker op. Når cardiganen bukkes dobbelt ved skulderen, måler arbejdet ca 21-22-25-25-26-26 cm yderst langs med ærmegabet. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 49-53-57-57-65-69 masker som før, sæt de næste 69-73-81-81-85-85 masker på en tråd til ærme, slå 7-7-7-15-15-23 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de næste 97-105-113-113-129-137 masker som før, sæt de næste 69-73-81-81-85-85 masker på en tråd til ærme, slå 7-7-7-15-15-23 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de sidste 49-53-57-57-65-69 masker som før. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 209-225-241-257-289-321 masker. Strik rib (= 1 vrang / 3 ret set fra retsiden) frem og tilbage i det etablerede mønster - de nye maskere under ærmet går op i mønsteret. Strik frem og tilbage således til arbejdet måler 28-29-28-30-31-33 cm fra maskerne som blev slået op under ærmet. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Cardiganen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm. ÆRMER: Sæt ærmets 69-73-81-81-85-85 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik i tillæg 1 maske i hver af de 7-7-7-15-15-23 masker som blev slået op under ærmet = 76-80-88-96-100-108 masker. Strik rundt i rib i det etablerede mønster som før (= 1 vrang / 3 ret) – de nye masker under ærmet går op i mønsteret. Sæt 1 mærke i den midterste af de 7-7-7-15-15-23 nye masker under ærmet, omgangen starter her. Strik rundt til arbejdet måler 3 cm fra delingen. Tag 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - på hver 6.-6.-6.-4.-4.-3.cm totalt 8-8-8-12-12-16 gange = 60-64-72-72-76-76 masker – mønsteret går op rundt om ærmet når indtagningerne er færdige. Strik til ærmet måler 55-54-53-54-54-53 cm, målt fra hvor der blev strikket masker op til ærme langs med skulderen, arbejdet måler ca 39-37-33-34-34-33 cm fra delingen midt under ærmet. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. BINDEBÅND: Brug strømpepinde 4 og strik 2 masker op i den ene side nederst i v-halsen (dvs ved sidste udtagning til v-hals). Strik 1 pind ret. Derefter strikkes der således: * Skub maskerne til højre side af strømpepinden uden at vende arbejdet, stram tråden og strik igen ret over begge masker *, strik fra *-* til ca 20 cm eller ønsket længde. Klip og hæft tråden. Gentag på det andet forstykke. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 30 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. Har du lavet denne opskrift? |
Kommentere opskrift DROPS 257-21
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.