Winter Trifecta by DROPS Design

Strikket hue, hals og pulsvanter i DROPS Snow eller DROPS Wish. Arbejdet strikkes med rib.

DROPS 225-17
DROPS Design: Model ee-730
Garngruppe E eller C + C
-------------------------------------------------------

HELE SÆTTET:

STØRRELSE:
S/M - M/L
Passer til hovedmål: 54/56 cm

MATERIALER:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
400-450 g farve 89, ler

Eller brug:
DROPS WISH fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
300-300 g farve 15, mauve

HUE:

STØRRELSE:
One-size
Passer til hovedmål: Ca 54/56 cm

MATERIALER:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
150 g farve 89, ler

Eller brug:
DROPS WISH fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
100 g farve 15, mauve

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 8: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 8.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm.

STRIKKEFASTHED:
11 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

HALS:

STØRRELSE:
S/M - M/L
Mål: Skulderbredde: Ca 34-36 cm. Højde: Ca 28-30 cm (fra skulderen og ned).

MATERIALER:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
250-250 g farve 89, ler

Eller brug:
DROPS WISH fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
150-200 g farve 15, mauve

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 9: Længde 40 cm.
DROPS RUNDPIND NR 8: Længde 40 cm.

STRIKKEFASTHED:
10 masker i bredden og 14 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

PULSVANTER:

STØRRELSE:
One-size
Mål: Omkreds: Ca 18 cm. Længde: Ca 16 cm.

MATERIALER:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
50 g farve 89, ler

Eller brug:
DROPS WISH fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
50 g farve 15, mauve

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 8.

STRIKKEFASTHED:
11 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Strikkefasthed – Se hvorfor og hvordan du måler her
Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------


100% Uld
fra 13.00 kr /50g
DROPS Snow uni colour DROPS Snow uni colour 13.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Snow mix DROPS Snow mix 15.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Snow print DROPS Snow print 17.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
needles Pinde & Hæklenåle Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 104kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Hue: Se diagram A.1 og A.2.
Hals: Se diagram A.1, A.3 og A.4.
Pulsvanter: Se diagram A.1.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt – gælder halsen):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man maskeantallet der skal tages ind over (f.eks 29 masker) og deler maskerne med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 4,1. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 3. og 4.maske ret sammen.

UDTAGNINGSTIPS (gælder halsen):
Alle udtagninger gøres fra retsiden:
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HUE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op. Bukkekanten strikkes fra vrangen, derefter vendes arbejdet og resten af huen strikkes fra retsiden. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.

HUE:
Start med at strikke huens bukkekant således: Slå 64 masker op på lille rundpind 8 med DROPS Snow eller DROPS Wish. Strik mønster efter diagram A.1 rundt i 12 cm.
Nu vendes arbejdet så resten af huen strikkes videre rundt i modsat retning. Dvs det som er retsiden på bukkekanten skal nu vendes ind på vrangen af huen. Når huen er færdig bukkes kanten op så strukturen bliver ens på både bukkekant og resten af huen.
Strik videre rundt med A.1.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Strik til arbejdet måler 24 cm (inklusive ca 10 cm bukkekant, der er nu ca 8 cm tilbage til færdigt mål – strik eventuelt til ønsket længde).
Nu fortsættes der med A.2 (= 4 rapporter á 16 masker). Når diagrammet er strikket færdigt i højden, er der 32 masker på omgangen. Strik 2 omgange med 1 drejet ret / 1 vrang. Derefter strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 16 masker. Strik 1 omgang ret. Strik alle masker ret sammen 2 og 2 = 8 masker.
Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, træk sammen og hæft godt. Huen måler totalt 35 cm (= 25 cm med 10 cm opsmøg).

-------------------------------------------------------

HALS – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage i 2 dele og sys sammen på skuldrene. Til sidst strikkes der en dobbelt halskant rundt på lille rundpind.

FORSTYKKE:
Slå 43-45 masker op på rundpind 8 med DROPS Snow eller DROPS Wish.
Strik rib således: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således.
Når ribben måler 4 cm, strikkes næste pind fra retsiden således:
Strik A.3 over de første 7 masker på pinden, strik ret over de næste 29-31 masker og tag samtidig 7 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS, strik A.4 over de sidste 7 masker på pinden = 36-38 masker.
Skift til rundpind 9.
Strik 1 pind tilbage fra vrangen med mønster som før over de yderste 7 masker i hver side og vrang over de resterende masker.
Nu strikkes der glatstrik med 7 masker mønster i hver side som før.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 5 cm, tages der 1 maske ud indenfor 8 masker i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud). Tag ud således på ca hver 5.cm totalt 3 gange i hver side = 42-44 masker.
Strik videre til arbejdet måler 20-22 cm. Nu sættes de midterste 8 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig.
Venstre skulder:
Strik næste pind således fra retsiden mod halsen: Strik mønster som før til der er 5 masker tilbage før halsen, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), strik 2 masker ret, slut af med 1 kantmaske retstrik. Strik 1 pind tilbage fra vrangen i mønster som før.
Fortsæt frem og tilbage således og tag ind til hals på hver pind fra retsiden totalt 4 gange = 13-14 masker. Strik videre til arbejdet måler 28-30 cm. Luk af med ret fra retsiden.
Højre skulder:
Strik næste pind således fra retsiden fra halsen: Strik 1 kantmaske retstrik, 2 masker ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over (= 1 maske taget ind), strik pinden ud i mønster som før. Strik 1 pind tilbage fra vrangen i mønster som før.
Fortsæt frem og tilbage således og tag ind til hals på hver pind fra retsiden totalt 4 gange = 13-14 masker. Strik videre til arbejdet måler 28-30 cm. Luk af med ret fra retsiden.

BAGSTYKKE:
Slå 43-45 masker op på rundpind 8 med DROPS Snow eller DROPS Wish.
Strik rib således: 1 kantmaske retstrik, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således.
Når ribben måler 4 cm, strikkes næste pind fra retsiden således:
Strik A.3 over de første 7 masker på pinden, strik ret over de næste 29-31 masker og tag samtidig 7 masker ind jævnt fordelt, strik A.4 over de sidste 7 masker på pinden = 36-38 masker.
Skift til rundpind 9.
Strik 1 pind tilbage fra vrangen med mønster som før over de yderste 7 masker i hver side og vrang over de resterende masker.
Nu strikkes der glatstrik med 7 masker mønster i hver side som før.
Når arbejdet måler 5 cm, tages der 1 maske ud indenfor 8 masker i hver side – husk UDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud). Tag ud således på ca hver 5.cm totalt 3 gange i hver side = 42-44 masker. Strik videre til arbejdet måler 26-28 cm. Nu sættes de midterste 14 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. Luk derefter 1 maske af fra halsen = 13-14 masker til skulder.
Strik videre til arbejdet måler 28-30 cm. Luk af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene med maskesting indenfor aflukningskanten.

DOBBELT HALSKANT:
Strik ca 64 masker op på rundpind 8 med DROPS Snow eller DROPS Wish fra retsiden og indenfor 1 kantmaske rundt halskanten. Maskeantallet skal kunne deles med 2.
Strik A.1 rundt. Når halsen måler totalt 20 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Det er vigtigt at aflukningskanten ikke strammer – læs AFLUKNINGSTIPS. ‘
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så det bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

-------------------------------------------------------

PULSVANTER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde.

PULSVANTER:
Slå 24 masker op på strømpepinde 8 med DROPS Snow eller DROPS Wish. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes A.1 rundt på omgangen.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN. Når arbejdet måler 10 cm, tages der 2 masker ud på omgangen således: Strik 1 drejet ret, strik 1 vrang, slå om (= 1 maske taget ud), strik de næste 11 masker som før, strik 1 vrang, slå om (= 1 maske taget ud), strik de sidste 11 masker i mønster som før. Der er nu taget 1 maske ud i hver side af arbejdet = 26 masker (på næste omgang strikkes omslagene drejet og videre strikkes de nye masker vrang).
Strik videre med drejet ret over drejet ret og vrang over vrang. Når arbejdet måler 16 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Strik en pulsvante til på samme måde.

Diagram

symbols = 1 drejet ret fra retsiden, 1 drejet vrang fra vrangen
symbols = 1 vrang fra retsiden, 1 ret fra vrangen
symbols = 2 vrang sammen
symbols = denne rude er ingen maske fordi masken blev lukket af tidligere, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet
diagram

Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 225-17) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

signature-image signature

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Vi har også skridt-for-skridt instruktioner til forskellige tekninkker som du finder her.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (14)

country flag Tina wrote:

Er det mulig å følge denne oppskriften men strikke "vanlige" istedenfor vridde masker? Vil strikkefastheten da være den samme?

24.11.2022 - 19:39

country flag Marja Steinhoff wrote:

Tuo "taitereuna" hämmentää. Työn kääntäminen ei vaikuta lopputulokseen mitenkään muuten, kuin että käännöskohtaan jaa reikä. Mikä pn tarkoitus tuolla kääntämisellä? Sama lopputulos, mutta siistimpi, olisi jos työtä vain jatkaisi normaalisti ja kääntäsi sen 10- 12 cm viimeistelyvaiheessa työn päälle. Mikä siis on se 'juju' tässä olevinaan?

22.10.2022 - 16:55

country flag Manuela wrote:

Hallo,\r\nWenn ich bei der Mütze dann innen weiter stricke, dann sehe ich keinen Unterschied, oder muss ich die linken Maschen dann rechts stricken und rechte Maschen links?\r\n\r\nVielen Dank\r\nManuela

06.01.2022 - 15:28

DROPS Design answered:

Liebe Manuela, stricken Sie wie zuvor (= A.1) (die letzte Maschen der Runde war die 1. Masche in A.1, und ist jetzt die 1. Masche der Runde = 1. Masche A.1 = rechts verschränkte Masche). Viel Spaß beim stricken!

06.01.2022 kl. 16:35

country flag Louise wrote:

Jag ska sticka mössan. Förstår dock inte vad det betyder att ”vända arbetet”. Ska jag ta stickorna och vända dem så den som är den med garnet på blir den som matar? Alltså spegelvända det? Eller ska jag göra något annat med stickorna ? Ska sidan där tråden är bli på andra sidan alltså , genom att vända det?

01.12.2021 - 21:49

DROPS Design answered:

Hej Louise. Du vänder hela arbetet (du viker alltså ner arbetet under stickorna när du vänt det) och börjar sticka tillbaka där du precis har stickat. Mvh DROPS Design

03.12.2021 kl. 11:26

country flag Sharon wrote:

Hi, how do I avoid a hole when working from the wrong side? Thanks for your response. S

28.11.2021 - 22:50

DROPS Design answered:

Dear Sharon, you can avoid having a hole when turning the piece, if you pull the yarn really thight at the next stitch. If the hole is still there, you can try to a stitch by raising the ladder between two stitches, putting it on the needle twisted and knit together with the first stitch. Happy

28.11.2021 kl. 23:18

country flag Christina wrote:

Hello, thank you for such a quick response. I think so. Can I confirm then that the pattern changes to k1, p1, purl 2 together at 16. With A2, the explanations means a blank box is knit 1 twisted from right side, put 1 twisted from wrong side. And the box with a dash is purl 1 from right side, knit 1 from wrong side. And A2 has these dashes so I thought it was to read (purl 2 together, purl one from right side, knit one from wrong side. But I should ignore this and the diagram explanation? TY!

19.11.2021 - 20:43

DROPS Design answered:

Dear Christina, hat is worked in the round, this means you will always work rib with K1 twisted/P1; the fisrt 2 rounds in A.2 are worked over 16 sts, you will start decrease as shown in diagram on row 3 in A.2, and there will be 8 sts in each A.2 when diagram is done (black square are for decreased sts). Since hat is worked in the round, you will always decrease by P2 tog just as shown in diagram. Happy knitting!

22.11.2021 kl. 07:28

country flag Christina wrote:

I’m having trouble with A2. When I am on row 3 (which starts with purling 2 together) it’s supposed to be 16 stitches x 4. But 16 stitches takes you to the second purl decrease in that row. Thereafter there’s only 12 stitches which makes 28, so the pattern would only apply to 56 stitches but I have 64. Am I missing something?? Thank you!

18.11.2021 - 23:32

DROPS Design answered:

Dear Christina, work A.2 in the round reading every row from the right towards the left, this means on 3rd row you will decrease 2 sts (= there will be 14 sts in each A.2 instead of 16 sts): (K1, P1, K1, P1, K1, P2 tog, P1, K1, P1, K1, P1, K1, P1, P2 tog)= 14 sts x 4 in the round = 56 sts remain after 3rd round has been worked. Can this help?

19.11.2021 kl. 07:38

country flag Sandra Clayton wrote:

Thank you so much again. The problem is I don't know how to do K1 twisted or the P1 twisted! Sorry about this! Sandra

18.11.2021 - 10:09

DROPS Design answered:

Dear Sandra, then we have 2 videos for you: This one shows how to knit a twisted stitch (= work into back of stitch instead of front loop) and this one shows how to purl a twisted stitch = work into back loop instead of into the front loop as usual. Happy knitting!

18.11.2021 kl. 17:09

country flag Sandra Clayton wrote:

Thank you so much for getting back to me. the problem I have though is with the K1 twisted and the P1 twisted stitches. I've watched numerous videos and they all seem to involve working 2 stitches for the twist and then a purl or knit, so 3 stiches in total. Is this correct or is there a different way of twisting the stitch? Thank you, Sandra

17.11.2021 - 12:10

DROPS Design answered:

Dear Sandra, I might not understand your question properly, sorry in advance, when working the rib as diagram A.1, repeat (K1 twisted/P1) from RS, this means the K twisted will be P twisted from WS and the P1 will be knitted from WS. Can this help?

17.11.2021 kl. 16:41

country flag Sandra Clayton wrote:

Help! I can't work out how to do A1 on the Winter Trifecta neck warmer pattern.

11.11.2021 - 15:11

DROPS Design answered:

Dear Mrs Clayton, A.1 is worked as follows back and forth: from RS: K1 twisted, P1 - and from WS: K1, P1 twisted. When working in the round work: K1 twisted, P1. Read more about diagrams here. Happy knitting!

11.11.2021 kl. 17:34

Kommentere opskrift DROPS 225-17

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.