Elizabeth skrev:
This looks like the perfect gersey to wear at the beach on a sunny winters day. My suggested name is Scarborough Beach.
08.06.2020 - 11:55
Mia Pedersen skrev:
Smuk detalje ved skuldre.
06.06.2020 - 19:08
DI LULLO ANNA RITA skrev:
Bellissimo modello, sportivo bon ton
05.06.2020 - 20:15
Britt Iréne Gotlin Blom skrev:
Enkel och snygg modell!
05.06.2020 - 18:57
Rosa skrev:
Modello semplice che la particolare costruzione sulle spalle rende originale
05.06.2020 - 17:35
Ilovedogs skrev:
Semplice e bello
05.06.2020 - 10:40
Marcin skrev:
Nice pattern!
05.06.2020 - 08:24
Glacier Waters#glacierwaters |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket bluse med udtagning til sadelskuldre i DROPS Lima eller DROPS Soft Tweed. Arbejdet strikkes oppefra og ned. Størrelse S - XXXL.
DROPS 216-9 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 96 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 12) = 8. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 8.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2: FØR MÆRKET: Den nye masken bliver drejet mod højre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. INDTAGNINGSTIPS (gælder i siden på ryg- og forstykke og ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærket således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærket, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt, oppefra og ned. Halskanten strikkes dobbelt og sys ind til sidst. På bærestykket tages der masker ud til skulder, derefter tages der masker ud til ærme. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes videre rundt, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 92-96-100-108-112-116 masker op på rundpind 3,5 med Lima. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 8½ cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 12-12-20-20-24-28 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 104-108-120-128-136-144 masker. Skift til rundpind 4,5. Sæt en mærketråd i starten af omgangen (dvs midt bagpå). Lad mærketråden sidde i arbejdet, HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at strikke maskerne (mærkerne sættes mellem maskerne), således: Tæl 18-19-20-22-22-24 masker (= halv bagstykke), sæt 1.mærke, tæl 16-16-20-20-24-24 masker (= skuldermasker), sæt 2. mærke, tæl 36-38-40-44-44-48 masker (= forstykke), sæt 3.mærke, tæl 16-16-20-20-24-24 masker (= skuldermasker), sæt 4.mærke, der er nu 18-19-20-22-22-24 masker tilbage på omgangen efter sidste mærke (= halv bagstykke). UDTAGNING TIL SADELSKULDER: Strik glatstrik og tag ud til skulder således: Tag 1 maske ud FØR 1. og 3.mærke, og tag 1 maske ud EFTER 2. og 4.mærke - læs UDTAGNINGSTIPS-2 (= totalt 4 masker taget ud).Der tages nu kun ud på forstykket og bagstykket og antal skuldermasker forbliver det samme. De nye masker strikkes videre i glatstrik. Tag ud således på hver omgang totalt 21-21-24-24-26-26 gange = 188-192-216-224-240-248 masker. Arbejdet måler ca 8-8-9-9-10-10 cm fra halskanten. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! UDTAGNING ÆRME: Nu tages der ud til ærmer således: Tag 1 maske ud EFTER 1. og 3.mærke, og tag 1 maske ud FØR 2. og 4.mærke (= totalt 4 masker taget ud). Der tages nu kun ud på ærmerne og antal masker på forstykket og bagstykket forbliver det samme. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 17-18-18-17-17-17 gange = 256-264-288-292-308-316 masker. Arbejdet måler ca 21-22-23-22-23-23 cm fra halskanten. Strik eventuelt videre i glatstrik uden udtagninger til arbejdet måler 21-22-23-22-23-23 cm. UDTAGNING BÆRESTYKKE Nu tages der 1 maske ud på hver side af hvert mærke således: Strik til der er 1 maske tilbage før 1. og 3.mærke, tag 1 maske ud FØR mærket, strik 1 maske, løft mærket over på højre pind og tag 1 maske ud EFTER mærket. Strik til 2. og 4.mærke, tag 1 maske ud FØR mærket, løft mærket over på højre pind, strik 1 maske og tag 1 maske ud EFTER mærket (= totalt 8 masker taget ud). Tag ud således på hver 2.omgang totalt 4-5-6-10-11-14 gange = 288-304-336-372-396-428 masker. Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 24-26-28-30-32-34 cm fra halskanten. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer på næste omgang således: Strik over de første 42-45-49-54-59-65 masker (halv bagstykke), sæt de næste 60-62-70-78-80-84 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-10-10-12-12 masker op under ærmet, strik 84-90-98-108-118-130 masker (= forstykke), sæt de næste 60-62-70-78-80-84 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-10-10-12-12 masker op under ærmet og strik de sidste 42-45-49-54-59-65 masker (= halv bagstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 184-200-216-236-260-284 masker. Sæt 1 mærke midt mellem de 8-10-10-10-12-12 masker under ærmet i begge sider. Der skal senere tages ind på hver side af hvert mærke. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af hvert mærke – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 5.cm totalt 4 gange = 168-184-200-220-244-268 masker. Når arbejdet måler 23 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 40 masker ud jævnt fordelt = 208-224-240-260-284-308 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 7 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! ÆRMER: Sæt de 60-62-70-78-80-84 masker fra tråden i den ene side på strømpepinde 4,5. Strik 1 maske i hver af de 8-10-10-10-12-12 nye masker under ærmet = 68-72-80-88-92-96 masker. Sæt 1 mærke midt mellem de nye masker under ærmet. Der skal senere tages ind på hver side af dette mærke. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af mærket – husk INDTAGNINGSTIPS. Gentag indtagningen på hver 6.-5.-3.-2.-2.-1½.cm totalt 5-6-9-12-13-14 gange = 58-60-62-64-66-68 masker. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 33-32-31-30-29-28 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 18-16-18-16-18-16 masker ud jævnt fordelt = 76-76-80-80-84-84 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast på vrangen så der bliver en bukkekant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #glacierwaters eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 23 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 216-9
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.