Ghyslaine skrev:
Effectivement, vivement qu'on ai les explications...
17.01.2017 - 21:26
Niki skrev:
*Throws money at the screen* please can I have this pattern?!
04.01.2017 - 01:31
Diana skrev:
Echt een musthave. Zou er gelijk aan willen beginnen.
28.12.2016 - 11:11
Isabelle MARTIN skrev:
Très joli vivement les explications.
18.12.2016 - 22:57
Mb skrev:
Looks like a trip back to the 1970s, when granny square ponchos were in fashion.
14.12.2016 - 19:33
Lauren McRoberts skrev:
I really love this poncho! A perfect boho style. A must have!
14.12.2016 - 13:34
Elisabeth Salomonsen skrev:
Ihhhh den er flot
13.12.2016 - 18:01
A Wistful Dream#awistfuldreamponcho |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Poncho med hulmønster og ruder, hæklet oppefra og ned i DROPS Belle. Størrelse S - XXXL
DROPS 176-16 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
MØNSTER: Se diagram A.1 til A.6. HÆKLEINFO-1: Første stangmaske i begyndelsen af omgangen erstattes med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen. HÆKLEINFO-2 (diagram): Hver omgang starter med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen. FARVER: Hele ponchoen hækles med lys beige bortset fra de 3 omgange som er markeret med en sort firkant i diagrammerne, disse omgange hækles med gammelrosa. Ruden hækles med lys beige bortset fra 4.omgang (= omgang med sammenhæklede stangmasker), denne omgang hækles med gammelrosa. UDTAGNINGSTIPS-1: Der tages 1 stangmaske ud ved at hækle 2 stangmasker i/om samme maske. UDTAGNINGSTIPS-2: Der tages 1 stangmaske + 1 luftmaske ud ved at hækle 1 stangmaske, 1 luftmaske, 1 stangmaske og 1 luftmaske om samme luftmaske. ---------------------------------------------------------- PONCHO: Ponchoen hækles rundt oppefra og ned i 3 dele som hækles sammen undervejs. Start med første del, derefter hækles ruderne for sig som del 2. Derefter monteres ruderne og del 3 hækles videre derfra. Der tages ud midt foran og midt bagpå som vist i diagram, og ellers tages der ud jævnt fordelt langs siderne. FØRSTE DEL: Omgangen starter på venstre skulder. Hækl 146-178-206 luftmasker på nål 4 med lys beige og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl 3 luftmasker - læs HÆKLEINFO-1, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 5-3-5 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 4 luftmasker *, gentag fra *-* 5-7-8 gange til (= 30-36-42 stangmasker), 1 luftmaske (= midterste bue foran), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 4-4-4 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 4 luftmasker *, gentag fra *-* 13-16-19 gange til (= 60-72-84 stangmasker langs siden), 1 luftmaske (= midterste bue bag), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 6-4-6 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 4 luftmasker *, gentag fra *-* 5-7-8 gange til (= 30-36-42 stangmasker langs halve siden) = totalt 120-144-168 stangmasker og 2 luftmasker på omgangen. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Derefter hækles der efter diagram - læs FARVER og HÆKLEINFO-2. Der tages ud på hver omgang med stangmasker som er markeret med pil - læs UDTAGNINGSTIPS-1! A.1 hækles således: Hækl 1.-3.omgang således: Hækl A.1A totalt 5-6-7 gange, A.1B over midterste bue, A.1A totalt 10-12-14 gange, A.1B over midterste bue, afslut med A.1A totalt 5-6-7 gange. Derefter hækles sidste omgang og der tages 23-23-23 stangmasker ud jævnt fordelt i hver af siderne mellem midterste bue foran og midterste bue bagpå. Når A.1 er færdig i højden er der 100-112-124 stangmasker mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 200-224-248 stangmasker og 2 luftmaskebuer på omgangen). A.2 hækles således: Hækl 1.-3.omgang således: Hækl A.2A totalt 8-9-10 gange, A.2B, A.2A totalt 16-18-20 gange, A.2B, afslut med A.2A totalt 8-9-10 gange. Derefter hækles sidste omgang og der tages 9-9-9 stangmasker ud jævnt fordelt i hver af siderne mellem midterste bue foran og bagpå. Når A.2 er færdig i højden er der 132-144-156 stangmasker mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 264-288-312 stangmasker og 2 luftmaskebuer på omgangen). A.3A og A.3B hækles således: Hækl A.3A totalt 11-12-13 gange, A.3B over midterste bue, A.3A totalt 22-24-26 gange, A.3B over midterste bue, afslut med A.3A totalt 11-12-13 gange. Når A.3B er færdig i højden er der 73-79-85 stangmasker med 1 luftmaske, mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 146-158-170 stangmasker med 1 luftmaske og 2 luftmaskebuer på omgangen). A.3A og A.3C hækles således: Når A.3A hækles, gentages kun de 2 sidste omgange. Hækl A.3A totalt 12-13-14 gange, A.3C, A.3A totalt 24-26-28 gange, A.3C, afslut med A.3A totalt 12-13-14 gange. Fortsæt til og med 4.-6.-8.omgang i A.3C. Der er nu 77-85-93 stangmasker med 1 luftmaske, mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 154-170-186 stangmasker med 1 luftmaske og 2 luftmaskebuer på omgangen). Klip tråden, start næste omgang som vist i A.4A, dvs ikke om midterste bue, men lige før. A.4 hækles således: På 1.omgang tages der 1-2-0 stangmaske ud (med 1 luftmaske) jævnt fordelt i hver af siderne mellem midterste bue foran og midt bagpå - læs UDTAGNINGSTIPS-2, samtidig som der hækles således: Hækl * A4.A, A.4B totalt 25-28-30 gange *, gentag fra *-* 1 gang til. Derefter hækles 2.-4.omgang. Derefter hækles 5.omgang hvor der tages 2-0-0 stangmasker ind/ 0-0-8 stangmasker ud jævnt fordelt i hver af siderne mellem midterste bue foran og bagpå. Når A.4 er færdig i højden er der 160-180-200 stangmasker mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 320-360-400 stangmasker og 2 luftmaskebuer på omgangen). Klip og hæft tråden. Læg arbejdet til side og hækl anden del. ANDEN DEL: Der hækles totalt 18-20-22 ens ruder. En rude måler 11 cm i bredden x 11 cm i højden. OBS! Det er meget vigtigt at overholde disse mål så ruderne passer med målene på sidste omgang på første del. RUDE: Hækl 4 luftmasker på nål 4 med lys beige og sæt dem sammen til en ring med en kædemaske i første luftmaske - Husk FARVER. Fortsæt rundt efter A.5 til ruden er færdig. Klip og hæft tråden. Hækl 17-19-21 ruder til på samme måde. MONTERING RUDER: Læg 10-11-12 ruder sammen til en remse (ruden i hver yderkant = midt foran og midt bagpå på ponchoen). Læg ruderne ovenpå hinanden 2 og 2 vrang mod vrang og hækl dem sammen gennem begge lag således: 1 fastmaske i midterste luftmaske i hjørnet, 2 luftmasker, 1 fastmaske om samme luftmaskebue, 1 luftmaske, * 1 fastmaske om næste luftmaskebue, 2 luftmasker, 1 fastmaske om samme luftmaskebue, 1 luftmaske *, gentag fra *-* totalt 3 gange, hækl 1 fastmaske om næste bue (= hjørnet), 2 luftmasker, afslut med 1 fastmaske i midterste luftmaske i hjørnet. Læg de andre 8-9-10 ruder sammen til en remse og hækl dem sammen på samme måde. Læg de 2 remser sammen så der dannes en spids i hver side (dvs midt foran og midt bagpå - se måleskitse) og hækl sammen på samme måde som før. MONTERING FØRSTE OG ANDEN DEL: Læg første del = 160-180-200 stangmasker, sammen med anden del (dvs siden med kortest omkreds på ruderne). Hækl dem sammen gennem begge lag (sørg for at der over hver side af hver rude à 5 luftmaskebuer hækles totalt 20 stangmasker) således: hækl * 1 fastmaske i næste stangmaske og om luftmaskebuen på ruden, spring over 3 stangmasker *, gentag fra *-* omgangen rundt, over midterste bue hækles der i tillæg 3 luftmasker (= midt foran og midt bagpå). Klip og hæft tråden. TREDJE DEL: Der hækles videre rundt på anden del, dvs den side med størst omkreds på ruderne, der er 10-11-12 rude-sider på hver side af midt foran og midt bagpå (= totalt 20-22-24 sider). Start i et hjørne. Husk HÆKLEINFO-2. Hækl 4 stangmasker om hver af de 5 luftmaskebuer på hver rude frem til næste hjørne, hækl 3 luftmasker (= midterste bue), hækl 4 stangmasker om hver af de 5 luftmaskebuer på hver rude frem til næste hjørne, afslut med 3 luftmasker (= midterste bue). Der er nu 200-220-240 stangmasker mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 400-440-480 stangmasker og 2 luftmaskebuer på omgangen). A.6 hækles således: Hækl * A.6A totalt 33-37-40 gange, A.3B over midterste bue *, gentag fra *-* 1 gang til. Når A.6 er færdig i højden er der 215-239-257 stangmasker mellem luftmaskebuen midt foran og midt bagpå (= totalt 430-478-514 stangmasker og 2 luftmaskebuer på omgangen). Klip og hæft tråden. BINDESNOR: Klip 2 tråde beige og 2 tråde gammelrosa à 4 meter. Sno dem sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende ca 5 cm fra enden. Træk snoren op og ned med start fra midt foran gennem hullerne i 3.omgang fra halsen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #awistfuldreamponcho eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 11 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 176-16
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.