DROPS Super Sale - SPAR 30% på 6 garner hele juni!
Product image DROPS Safran yarn
DROPS Safran
100% Bomuld
fra 15.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 30.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2425

Sweet Ivy

Strikket bluse til baby og barn i DROPS Safran. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, bølgemønster og hulmønster. Størrelse 0 - 6 år.

DROPS Baby 42-7

#sweetivysweater

DROPS Design: Model e-083-by
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------

STØRRELSE:
0/1 - 1/3 - 6/9 - 12/18 mdr (2 - 3/4 - 5/6) år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
48/52 - 56/62 - 68/74 - 80/86 (92 - 98/104 -110/116)

MATERIALER:
DROPS SAFRAN fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-150-150 (150-200-200) g farve 63, søgrøn

DROPS KNAP NR 600: 2 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 60 cm.
DROPS RUNDPIND NR 2,5: Længde på 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

Product image DROPS Safran
DROPS Safran
100% Bomuld
fra 15.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 30.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

RAGLAN:
Tag 1 maske ud på hver side af 2 masker glatstrik i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 8 masker taget ud på pinden/omgangen). Tag 1 maske ud ved at slå om.
På næste pind (dvs fra vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så det ikke bliver hul.
På næste omgang (dvs når arbejdet strikkes rundt) strikkes omslagene drejet ret så det ikke bliver hul.
Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

KNAPHUL:
Der lukkes af til 2 knaphuller på kanten bag i nakken.
Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så det bliver hul.
Første knaphul lukkes når arbejdet måler ca 1½ cm. Derefter lukkes det næste knaphul når arbejdet måler ca 4 cm fra første knaphul.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes først frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned, med kantmasker midt bagpå. Når slidsen bagpå er færdig, fortsættes der rundt på rundpind. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.

HALSKANT:
Slå 73-77-81-85 (89-93-97) masker op på rundpind 2,5 med DROPS Safran. Strik 4 pinde retstrik frem og tilbage - læs forklaring over. Skift til rundpind 3.

BÆRESTYKKE:
LÆS HELE AFSNITTET FØR DET STRIKKES!
Første pind strikkes således fra retsiden og midt bagpå:
3 kantmasker retstrik, 11-12-13-14 (15-16-17) masker glatstrik (halvt bagstykke), slå om, strik 2 masker glatstrik (raglanlinje), slå om, strik 6 masker glatstrik Samtidig med at der tages 4 masker ud jævnt fordelt over disse masker (10 masker til ærme), slå om, strik 2 masker glatstrik (raglanlinje), slå om, strik 0-0-0-1 (2-3-4) masker glatstrik, A.1 (25-27-29-29 (29-29-29) masker – se start for din størrelse i de mindste størrelser), 0-0-0-1 (2-3-4) masker glatstrik (= forstykke), slå om, strik 2 masker glatstrik (= raglanlinje), slå om, strik 6 masker glatstrik, Samtidig med at der tages 4 masker ud jævnt fordelt over disse masker (10 masker til ærme), slå om, strik 2 masker glatstrik (raglanlinje), slå om, strik 11-12-13-14 (15-16-17) masker glatstrik, og afslut med 3 kantmasker retstrik (halvt bagstykke).
Første udtagning til RAGLAN – læs forklaring over, er nu færdig og det er 89-93-97-101 (105-109-113) masker på pinden.
Fortsæt i glatstrik, A.1 og 3 kantmasker retstrik i hver side mod midt bagpå, og fortsæt udtagningen til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer.
Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) – HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og luk af til KNAPHUL – læs forklaring over.
De nye masker strikkes i glatstrik. OBS! I str 0/1 og 1/3 mdr strikkes først de nye masker løbende ind i A.1, derefter strikkes de i glatstrik.

SAMTIDIG når arbejdet måler 6 cm sættes arbejdet sammen således:
På næste pind fra retsiden lukkes de 3 første masker på pinden af, strik derefter pinden ud som før. Når pinden er strikket færdig fortsættes der rundt over alle masker. Det strikkes nu glatstrik over alle masker på bagstykket, de resterende masker strikkes i glatstrik og A.1 som før.
Forskyd omgangen så den midterste maske på bagstykket er omgangens start.

Det tages ud til raglan totalt 10-12-13-14 (15-16-18) gange = 158-178-190-202 (214-226-246) masker. Strik videre uden udtagninger, men med mønster som før til arbejdet måler 9-10-11-12 (13-14-15) cm.
Næste omgang strikkes således: Strik de første 24-27-29-31 (33-35-38) masker, sæt de næste 32-36-38-40 (42-44-48) masker på en tråd til ærme og slå 6-6-6-8 (8-8-8) masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 47-53-57-61 (65-69-75) masker (= forstykket), sæt de næste 32-36-38-40 (42-44-48) masker på en tråd til ærme og slå 6-6-6-8 (8-8-8) masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de resterende 23-26-28-30 (32-34-37) masker på pinden. Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 106-118-126-138 (146-154-166) masker. Sæt 1 mærketråd i hver side, midt i de nye masker som blev slået op under hvert ærme. Når arbejdet måler 3 cm tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde - læs UDTAGNINGSTIPS.
Tag ud således på hver 2.cm totalt 3-3-3-4 (4-4-4) gange = 118-130-138-154 (162-170-182) masker.
Når arbejdet måler 8-10-11-13 (15-18-21) cm fra delingen, strikkes der 4 omgange retstrik over alle masker – læs forklaring over. Strik 1 omgang ret hvor der tages 18-23-32-33 (42-34-39) masker ud jævnt fordelt = 136-153-170-187 (204-204-221) masker. Strik 1 omgang ret, omslagene stikkes drejet ret, så det ikke bliver hul. Videre strikkes A.2 over alle masker. Når A.2 er strikket 1 gang i højden, lukkes der lidt løst af med ret.
Blusen måler ca 25-28-30-33 (36-40-44) cm fra skulderen.

ÆRME:
Sæt de 32-36-38-40 (42-44-48) masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 3 og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8 (8-8-8) masker som blev slået op i siden under ærmet = 38-42-44-48 (50-52-56) masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-6-8 (8-8-8) masker under ærmet og start omgangen her. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 5.-4.-3.-3. (4.-5.-3 ½.) cm totalt 2-3-4-5 (5-5-7) gange = 34-36-36-38 (40-42-42) masker. Strik videre til arbejdet måler 11-14-15-18 (21-26-29) cm fra delingen. Skift til strømpepinde 2,5. Strik 4 omgange retstrik over alle masker. Luk derefter af med ret. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapper i på kanten uden knaphul.
Læg kanten med knapper under kanten med knaphuller og sy dem sammen nederst.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 31.01.2022
Symbol 6: tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret, løft den løse maske over maskerne som blev strikket
Opdateret online: 16.05.2022
MATERIALER:
DROPS SAFRAN fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-150-150 (150-200-200) g farve 63, søgrøn

Diagram

ret fra retsiden, vrang fra vrangen = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
vrang fra retsiden, ret fra vrangen<br />
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
lav 1 omslag mellem 2 masker = lav 1 omslag mellem 2 masker
2 ret sammen = 2 ret sammen
tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret, løft den løse maske over maskerne som blev strikket = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret, løft den løse maske over maskerne som blev strikket
denne rude er ingen maske, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet = denne rude er ingen maske, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet
Diagram for DROPS Baby 42-7
Diagram for DROPS Baby 42-7
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentere opskrift DROPS Baby 42-7

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (76)

country flag Stéphanie skrev:

Bonjour, Je me trouve dans le bas du pull avec le diagramme A2 et je ne comprends pas cela ne ressemble pas à ce que l’on voit sur les photos. Deux fois que je recommence… Merci de votre aide. Cordialement.

28.08.2024 - 16:31

DROPS Design svarede:

Bonjour Stéphanie, le diagramme A.2 correspond au point de vagues, vous devez ainsi répéter les 17 mailles du diagramme (n'hésitez pas à mettre un marqueur entre chaque motif à répéter, c'est ainsi plus simple de vérifier le nombre de mailles pour chaque motif). Dans cette vidéo, nous montrons comment réaliser un diagramme similaire (notez qu'il commence par 2 rangs jersey dans la vidéo, ici vous commencez par les diminutions/jetés directement, mais sinon le reste du motif sera le même). Bon tricot!

29.08.2024 - 09:48

country flag Hanne skrev:

Hi, als ik de eerste naald van de pas brei, meerder ik 18 steken. Ik heb 81 steken opgezet, dus kom dan op 99 steken uit. Volgens het patroon moeten het 97 steken zijn. Wat lees ik verkeerd?

15.08.2024 - 10:43

DROPS Design svarede:

Dag Hanne,

Je meerdert 16 steken op de eerste naald, namelijk 8 omslagen en 2 keer 4 meerderingen.

16.08.2024 - 17:09

country flag ANTONIA SERON SERRANO skrev:

In A1 diagram, the motives in the sides say slip one, knit two and pass the slipped over the two knitted, so you decrease two stitches. But on the next row you only increase one. What am I reading wrong?

30.07.2024 - 16:10

DROPS Design svarede:

Dear Mrs Serrano, you should decrease only 1 stitch by slipping 1 stitch, knitting the next 2 stitches then pass the slipped stitch over the 2 knitted stitches, on the next round you make 1 yarn over and get 3 sts again. This create a small lace cable. Happy knitting!

31.07.2024 - 07:22

country flag Hanne Brendborg skrev:

Hej Ved mønster A1 er det så alle retpinde der strikkes fra højre og op på mønstret ? hvis ja hvad strikker jeg så på vrangpinden ?

17.07.2024 - 16:45

DROPS Design svarede:

Hei Hanne. I denna lektion kan du läsa om hur du läser ett diagram. Mvh DROPS Design

18.07.2024 - 14:05

country flag Hanne Brendborg skrev:

Når man så er igang med diagrammet A1, så er det på hver 2. pind, altså kun retpinden at man tager2 m ud ialt ? (på begge sider af de 2 m til raglan ærmet.) Dette fortsætter man med indtil trøjen måler 13 cm i str. 6-9 mdr ? Håber det er rigtigt forstået ? mvh Hanne

08.07.2024 - 16:44

DROPS Design svarede:

Hei Hanne. Ja, man øker til raglan, 8 masker pr øke omgang (hver 2.pinne / omgang) - som strikkes fra retten. Men husk å øke de 4 maskene til hvert erme på 1. pinne på bærestykket (1. pinne av A.1 strikkes da på forstykket). mvh DROPS Design

10.07.2024 - 07:35

country flag Sofi skrev:

Bonjour, je débute un peu avec les diagrammes, d'habitude j'ai un Rang à l'endroit,1 rang à l'envers et ainsi de suite. Ici le diagrammes montrent toutes rangs vus sur l'endroit, comment dois je le lire?merci

03.07.2024 - 21:38

DROPS Design svarede:

Bonjour Sofi, tous les rangs sont représentés dans les diagrammes, suivez les indications des symboles sur l'endroit et sur l'envers, par ex 1 case blanche se tricote à l'endroit sur l'endroit mais à l'envers sur l'envers; 1 croix se tricote à l'envers sur l'endroit mais à l'endroit sur l'envers. Bon tricot!

04.07.2024 - 09:00

country flag Hanne Brendborg skrev:

Hej Tak for en meget fin opskrift. Jeg strikker str 6-9 mdr, og når jeg strikker den første række på mønsteret A1, så er der midt i rapporten et symbol ,som jeg ikke kan se nogen forklaring på. Ligner 2 00. Hvad skaaf mønsteret.l jeg gøre her ? jeg kan ikke få maskeantallet til at stemme på denne 1. række

26.06.2024 - 14:02

DROPS Design svarede:

Hej Hanne, det er 2 omslag ved siden af hinanden (med en maske imellem). De 3 midterste masker strikkes: 1ret, 1omslag, 1vrang, 1omslag,1ret :)

27.06.2024 - 07:44

country flag Jenny Samphier skrev:

Hello, When you do the first set up row it says to add 4 stitches evenly across the 6 stitch sleeve section so you end up with 10 stitches in that section. Then for the next rows it says to continue with the stocking stitch, A1 and raglan increases etc. My question is, do I also add on 4 stitches to that sleeve section each time I do the raglan increases or do I just do the raglan increases so the sleeve section only grows by 2 stitches each increase round? Thank you.

23.06.2024 - 03:31

DROPS Design svarede:

Dear Jenny, that 4 stitch is only added at the set-up row - so that the pattern would not pull in the knitted fabric- , then you should only do the raglan-increases. Happy Knitting!

23.06.2024 - 09:16

country flag Audrey Moore skrev:

Is there a tutorial on Ravelry showing how to sew together the button-band and the buttonhole-band at the bottom? If not, can you provide instructions and/or another site that could be a resource? The sweater is beautiful - even have the buttons sewn on. Sewing the bands together at the bottom is the last step and I want it to be as perfect! Thank you.

18.04.2024 - 22:20

DROPS Design svarede:

Dear Audrey, all the relevant videos we have for this pattern can be found if you click on the word "Videos" on the line just below the title of the piece. Happy Knitting!

19.04.2024 - 09:37

country flag Pam skrev:

Hi , What am I doing wrong ,? A1 for second size is in chart is 26 sts.between markers . But the pattern says that size is over 27 sts.

17.04.2024 - 15:04

DROPS Design svarede:

Dear Pam, 1st row in A.1 in 2nd size is worked over 27 sts as follows: P1, K3, P2, K4, slip 1, k1, psso, K1, YO, P1, YO, K1, K2 tog, K4, P2, K3, P1 (=1+3+2+4+1+1+1+1+1+1+1+4+2+3+1=27sts). Happy knitting!

17.04.2024 - 15:32