Tine skrev:
Glæder mig til opskriften kommer, så skal der strikkes😍
25.12.2018 - 03:17
Lollipop skrev:
Sehr erfrischend
24.12.2018 - 01:19
María skrev:
Lollipop
18.12.2018 - 08:01
Sahar Taha skrev:
I like it
17.12.2018 - 22:28
My skrev:
J'adore les couleurs. Sweet
16.12.2018 - 18:30
Gry Elise skrev:
Blir i godt humør av å se på denne genseren.
14.12.2018 - 01:21
Aud skrev:
Spreke nye farger! Godt å se!
13.12.2018 - 01:47
Gökstorp skrev:
Sommargläde
12.12.2018 - 22:45
Sabine skrev:
Kringel
12.12.2018 - 20:33
Monica skrev:
Sunset Boulevard
12.12.2018 - 18:39
Happy Stripes#happystripessweater |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse med raglan, ballonærmer og striber. Arbejdet strikkes i 2 tråde DROPS Air, oppefra og ned. Størrelse S - XXXL.
DROPS 202-1 |
||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes rundt således): strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv. UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 54 masker), og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 9. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 9.maske. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. STRIBER: Se diagram A.1 og A.2. Striberne strikkes i glatstrik med 2 tråde Air. Strik A.1 én gang, derefter strikkes A.2 så langt det går til færdigt mål (gælder både ryg & forstykke og ærmer). RAGLAN: Tag ud til raglan på hver side af de 4 mærketråde således: Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om = 2 masker taget ud og totalt 8 masker taget ud på omgangen. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne): Tag 2 masker ud midt under ærmet således: Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om = 2 masker taget ud. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned til færdig mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned. Hele blusen strikkes i 2 tråde Air. HALSKANT: Slå 54-56-58-62-64-66 masker op på lille rundpind 7 med 2 tråde blå. Strik 6 omgange retstrik rundt – læs forklaring over. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-2-6-4-2 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 60-60-60-68-68-68 masker. Skift til rundpind 9 og strik bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Sæt 4 mærketråde i arbejdet således (dette gøres uden at maskerne strikkes): Tæl 2 masker sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 20-20-20-24-24-24 masker, sæt 1 mærketråd før næste maske (= bagstykke), tæl 10 masker i alle størrelser, sæt 1 mærketråd før næste maske (= ærme), tæl 20-20-20-24-24-24 masker, sæt 1 mærketråd før næste maske (= forstykke), tæl til sidst 8 masker i alle størrelser (= ærme). Fortsæt således: Strik STRIBER – læs forklaring over. SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN – læs forklaring over. Tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 12-14-15-16-17-19 gange. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning til raglan er der 156-172-180-196-204-220 masker på pinden. Fortsæt med striber til arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm fra opslåningskanten midt foran. Næste omgang strikkes således: Strik 48-52-54-60-64-70 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 30-34-36-38-38-40 masker på 1 tråd til ærme, slå 4-4-6-6-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 48-52-54-60-64-70 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 30-34-36-38-38-40 masker på 1 tråd til ærme, slå 4-4-6-6-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 104-112-120-132-144-156 masker. Strik rundt i glatstrik og fortsæt striberne i A.1. Når A.1 er strikket færdig, strikkes A.2 så langt det går før færdigt mål. Når arbejdet måler 25 cm fra delingen, skiftes der til rundpind 7 og 2 tråde blå. Strik rundt i retstrik i 3 cm og afslut med 1 omgang vrang. Luk løst af med ret, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med en tykkere pind. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 30-34-36-38-38-40 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 9 og strik 1 maske i hver af de 4-4-6-6-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 34-38-42-44-46-48 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 4-4-6-6-8-8 masker under ærmet og lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Mærketråden skal bruges lidt senere når der skal tages ud midt under ærmet. Strik glatstrik rundt og fortsæt striberne på samme måde som på ryg- og forstykke (det er vigtigt at der fortsættes på samme omgang som på ryg- og forstykke efter bærestykket). Når ærmet måler 4 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 4.-5.-5.-5.-4½.-4½.cm totalt 8-7-6-6-6-6 gange = 50-52-54-56-58-60 masker. Strik videre til ærmet måler ca 45-44-42-40-39-37 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 4 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser = 46-48-50-52-54-56 masker. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 23-24-25-26-27-28 masker. Skift til strømpepinde 7. Strik retstrik rundt i 3 cm og afslut efter 1 omgang vrang. Luk af med ret, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 49-48-46-44-43-41 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #happystripessweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 202-1
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.