DROPS / 202 / 1

Happy Stripes by DROPS Design

Strikket bluse med raglan, ballonærmer og striber. Arbejdet strikkes i 2 tråde DROPS Air, ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model ai-180
Garngruppe C + C eller E
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
100-100-100-100-150-150 g farve 16, blå
100-100-100-150-150-150 g farve 01, natur
100-100-100-100-100-100 g farve 24, rosa
50-100-100-100-100-100 g farve 18, lys grågrøn
50-50-50-50-100-100 g farve 22, gul
50-50-50-50-100-100 g farve 27, søgrøn
50-50-50-50-50-100 g farve 14, lyng
50-50-50-50-50-50 g farve 07, rubinrød
50-50-50-50-50-50 g farve 09, marineblå

STRIKKEFASTHED:
10 masker i bredden og 14 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 9.
DROPS RUNDPINDE NR 9: Længde på 60 cm og 80 cm til glatstrik med 2 tråde.
DROPS STRØMPEPINDE NR 7: Til retstrikket kant på ærmerne.
DROPS RUNDPINDE NR 7: Længde på 40 cm og 80 cm til retstrikket kant i hals og nederst på ryg- og forstykke.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------
Farvekombinationer som er vist (i samme rækkefølge som materialelisten ovenfor):
A) DROPS Air 10, 01, 15, 27, 02, 18, 16, 09, 11.
B) DROPS Air 12, 01, 18, 21, 02, 11, 16, 09, 19.
C) DROPS Air 20, 01, 25, 08, 02, 15, 14, 07, 13.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 33.95 kr /50g
DROPS Air mix DROPS Air mix 33.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Air uni colour DROPS Air uni colour 33.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 339.5kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 54 masker), og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 9. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 9.maske. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

STRIBER:
Se diagram A.1 og A.2. Striberne strikkes i glatstrik med 2 tråde Air. Strik A.1 én gang, derefter strikkes A.2 så langt det går til færdigt mål (gælder både ryg & forstykke og ærmer).

RAGLAN:
Tag ud til raglan på hver side af de 4 mærketråde således: Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om = 2 masker taget ud og totalt 8 masker taget ud på omgangen.
På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne):
Tag 2 masker ud midt under ærmet således: Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om = 2 masker taget ud.
På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, ovenfra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned til færdig mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, ovenfra og ned. Hele blusen strikkes i 2 tråde Air.

HALSKANT:
Slå 54-56-58-62-64-66 masker op på lille rundpind 7 med 2 tråde blå. Strik 6 omgange retstrik rundt – læs forklaring over. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-2-6-4-2 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 60-60-60-68-68-68 masker. Skift til rundpind 9 og strik bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Sæt 4 mærketråde i arbejdet således (dette gøres uden at maskerne strikkes):
Tæl 2 masker sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 20-20-20-24-24-24 masker, sæt 1 mærketråd før næste maske (= bagstykke), tæl 10 masker i alle størrelser, sæt 1 mærketråd før næste maske (= ærme), tæl 20-20-20-24-24-24 masker, sæt 1 mærketråd før næste maske (= forstykke), tæl til sidst 8 masker i alle størrelser (= ærme).

Fortsæt således: Strik STRIBER – læs forklaring over. SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN – læs forklaring over. Tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 12-14-15-16-17-19 gange. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Efter sidste udtagning til raglan er der 156-172-180-196-204-220 masker på pinden. Fortsæt med striber til arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm fra opslåningskanten midt foran.
Næste omgang strikkes således: Strik 48-52-54-60-64-70 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 30-34-36-38-38-40 masker på 1 tråd til ærme, slå 4-4-6-6-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 48-52-54-60-64-70 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 30-34-36-38-38-40 masker på 1 tråd til ærme, slå 4-4-6-6-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 104-112-120-132-144-156 masker.
Strik rundt i glatstrik og fortsæt striberne i A.1. Når A.1 er strikket færdig, strikkes A.2 så langt det går før færdigt mål.
Når arbejdet måler 25 cm fra delingen, skiftes der til rundpind 7 og 2 tråde blå.
Strik rundt i retstrik i 3 cm og afslut med 1 omgang vrang. Luk løst af med ret, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med en tykkere pind. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 30-34-36-38-38-40 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 9 og strik 1 maske i hver af de 4-4-6-6-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 34-38-42-44-46-48 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 4-4-6-6-8-8 masker under ærmet og lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Mærketråden skal bruges lidt senere når der skal tages ud midt under ærmet.
Strik glatstrik rundt og fortsæt striberne på samme måde som på ryg- og forstykke (det er vigtigt at der fortsættes på samme omgang som på ryg- og forstykke efter bærestykket).
Når ærmet måler 4 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 4.-5.-5.-5.-4½.-4½.cm totalt 8-7-6-6-6-6 gange = 50-52-54-56-58-60 masker. Strik videre til ærmet måler ca 45-44-42-40-39-37 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 4 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser = 46-48-50-52-54-56 masker. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 23-24-25-26-27-28 masker.
Skift til strømpepinde 7. Strik retstrik rundt i 3 cm og afslut efter 1 omgang vrang. Luk af med ret, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 49-48-46-44-43-41 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 03.06.2019
Starten på omgangen er = overgangen mellem venstre ærme og bagstykket
Opdateret online: 20.01.2020
Rettelse: BÆRESTYKKE:
Sæt 4 mærketråde i arbejdet således (dette gøres uden at maskerne strikkes):
Tæl 2 masker sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 20-20-20-24-24-24 masker, sæt 1 mærketråd før næste maske (= bagstykke), tæl 10 masker i alle størrelser, sæt 1 mærketråd før næste maske (= ærme), tæl 20-20-20-24-24-24 masker, sæt 1 mærketråd før næste maske (= forstykke), tæl til sidst 8 masker i alle størrelser (= ærme).

Diagram

= blå
= natur
= rosa
= rubinrød
= gul
= lyng
= søgrøn
= lys grågrøn
= marineblå


Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 202-1) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (80)

Happy Stripes 21.02.2021 - 10:51:

I have been working this pattern ,have got to the division where it says work 25cm then change to smaller size needles ,given a side seam of 25cm looking at picture on pattern it does not match the number of stripes and not long enough ,

DROPS Design 22.02.2021 kl. 08:42:

Hi, this might depends on your tension in height, feel free to adjust the length if required - you will find all finished measurements in the chart at the bottom of the pattern, check out with a similar garment you have and like the shape and/or try out the jumper and knit to the required length. Happy knitting!

Mia Eriksen 17.02.2021 - 09:12:

Kan man strikke denne med 1 tråd, så den ikke bliver så tyk?

DROPS Design 17.02.2021 kl. 11:34:

Hej Mia, da er det lettere at finde en model i DROPS Air og så strikke striberne efter denne opskrift :)

Erica Lopez 11.02.2021 - 07:27:

I would be very grateful if you offer the possibility to read the patterns in spanish language. Also I would like to have the explanations to work with two needles, but I am an old woman and I have some difficulties to learn new techniques , as circular needles. Thank you very much.

DROPS Design 11.02.2021 kl. 07:48:

Hola Erica, On the left side, under the picture you can change the language. The Spanish version of this particular pattern is available HERE. As for knitting with two needles, you will find how to adapt a pattern for circular needles into straight needles HERE. Happy knitting!

Corry 04.02.2021 - 09:30:

Bedankt om te antwoorden, graag misschien nog de correctie ivm de verdeling voor lijf en mouwen

Corry Dubois 30.01.2021 - 13:43:

Als ik de raglan startm et 2 steken en e rij eindig met 8 dan zit ik toch met begin van de naald in mijn mouw

DROPS Design 31.01.2021 kl. 20:38:

Dag Corry,

Ja dat klopt. Je begint 2 steken voor de raglan die tussen de mouw en het achterpand zit. Je eindigt daar ook weer met 8 steken na de laatst geplaatste markeerdraad. Op beide mouwen zitten 10 steken tussen de markeerdraden. Op die manier heb je de overgang van de strepen bij de raglan en later bij de zijnaad. Alleen zie ik dat het bij het verdelen van het werk voor het lijf en de mouwen uitgelegd wordt dat je vanaf midden achter, dus dit moet ik even navragen bij de ontwerpafdeling om evt. aan te passen...

Ida 26.01.2021 - 21:39:

Hej :-) Jeg ønsker at strikke denne trøje i ensfarvet garn (stadigvæk Drops Air). Hvor meget garn skal jeg da bruge?

DROPS Design 28.01.2021 kl. 09:53:

Hej Ida, denne bluse strikkes i 2xair som denne i ensfarvet DROPS 216-23 Prøv at sammenligne målene og tag hellere et par nøgler ekstra en for lidt, det er så trist med for lidt garn :)

Věra 23.01.2021 - 19:33:

Dobrý den,prosím nerozumím rozmístění značek....1značka za druhé oko-rukáv......když začínáme uprostřed zad tak jak mi to pak bude vycházet?pak budu začínat každou kruhovou řadu na rukávu......mužete mi prosím pomociradou?....děkuji

DROPS Design 23.01.2021 kl. 22:01:

Dobrý den, Věro, ano - začátek kruhové řady se v tuto chvíli posouvá mezi rukáv a zadní díl. To proto, aby se "schoval", splynul s krajem raglánového "švu", tj. místem, kde přidáváme oka. Hodně zdaru! Hana

Lena 23.01.2021 - 10:12:

Vielen Dank für die Beantwortung meiner ersten Frage! Ich hätte noch eine zweite: Könnte ich den Pullover einfarbig in Drops Wish stricken und wenn ja, wie viel Wolle bräuchte ich dann? Vielen Dank, Lena

DROPS Design 25.01.2021 kl. 08:32:

Liebe Lena, hier lesen Sie mehr über Garnalternativen - und wie die neue Menge kalkuliert wird. Viel Spaß beim stricken!

Lena 21.01.2021 - 13:44:

Hallo liebes Drops Team! Ich habe eine Frage bzgl. des Garnverbrauchs: Ich möchte diesen Pullover einfarbig stricken und würde gern wissen, ob der Garnverbrauch bei 600g bleibt oder ob ich weniger benötige, wenn ich keine verschiedenfarbigen Streifen habe? Vielen Dank!

DROPS Design 21.01.2021 kl. 16:40:

Liebe Lena, für diesen Pullover mit 1 Farbe sollten Sie nur ca 400-450-500-550-600-650g DROPS Air brauchen. Viel spaß beim stricken!

Roberta 17.01.2021 - 12:26:

Volendo utilizzare un unico colore a 2 fili di quanto filato ho bisogno ? grazie

DROPS Design 17.01.2021 kl. 14:38:

Buongiorno Roberta, per un'assistenza così personalizzata può rivolgersi al suo rivenditore DROPS di fiducia. Buon lavoro!

Kommentere opskrift DROPS 202-1

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

#dropsfan gallery

Happy Stripes

Lena, Germany

Happy Stripes

Heidi, Norway

Happy Stripes

Heidi Høgås Holm, Norway