ConniN skrev:
Ein wunderschöner Sommerpulli. Tolle Farbkombination.
21.12.2017 - 12:20
DE BELS skrev:
Modèles tous plus beaux les uns que les autres! Choix difficile!
20.12.2017 - 15:24
Izabela skrev:
Świetny do pracy jak i w wolnym czasie.
15.12.2017 - 13:08
Danielle Cardinal skrev:
Tricoter un ensemble avec le no 010
12.12.2017 - 18:21
Sailor's Luck#sailorslucksweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse med raglan og striber, strikket oppefra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk
DROPS 191-2 |
|
INFORMATION TIL OPSKRIFT: RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 82 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 20,5. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 20. og 21.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne på ryg- og forstykke): Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. STRIBER: 11-11-11-12-12-12 cm med 1 tråd natur Alpaca og 1 tråd gråblå Kid-Silk. 11-11-11-12-12-12 cm med 1 tråd natur Alpaca og 1 tråd natur Kid-Silk. 11-11-11-12-12-12 cm med 1 tråd natur Alpaca og 1 tråd gråblå Kid-Silk. Derefter strikkes der med 1 tråd natur Alpaca og 1 tråd natur Kid-Silk til færdig mål. RAGLAN: Der tages 1 maske ud på hver side af 16 masker retstrik i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 8 masker taget ud på omgangen). Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ---------------------------------------------------------- BLUSE: Arbejdet strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde. Omgangen begynder midt bagpå. BÆRESTYKKE: Slå 82-85-88-91-97-102 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd natur Alpaca og 1 tråd natur Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der 6 omgange retstrik - se forklaring over. Skift til rundpind 5. Strik 2 omgange retstrik hvor der på første omgang tages 4-13-18-19-17-16 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt) = 86-98-106-110-114-118 masker. Nu strikkes der STRIBER – se forklaring over, og der strikkes mønster og tages ud til RAGLAN – se forklaring over, således: 5-8-10-11-12-13 masker ret (= halv bagstykke), slå om, 16 masker retstrik (= raglanlinje), slå om, 1 maske ret (= ærmet), slå om, 16 masker retstrik (= raglanlinje), slå om, 10-16-20-22-24-26 masker ret (= forstykket), slå om, 16 masker retstrik (= raglanlinje), slå om, 1 maske ret (= ærmet), slå om, 16 masker retstrik (= raglanlinje), slå om, 5-8-10-11-12-13 masker ret (= halv bagstykke). Første udtagning til raglan er nu færdig (= 8 masker taget ud på omgangen). Fortsæt rundt således og tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 21-23-25-27-30-32 gange = 254-282-306-326-354-374 masker. Når alle udtagninger til raglan er færdig skal arbejdet måle 21-23-25-27-29-31 cm fra opslåningskanten midt foran og ned. Hvis arbejdet er kortere end dette fortsættes der med mønster som før til arbejdet har rigtig mål (uden at der tages flere masker ud). Næste pind strikkes således (fortsæt mønsteret som før): Strik 36-40-42-46-50-54 masker (= halv bagstykke), sæt de næste 55-61-69-71-77-79 masker på en tråd (= ærme), slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op (= i siden under ærmet), strik de næste 72-80-84-92-100-108 masker (= forstykke), sæt de næste 55-61-69-71-77-79 masker på en tråd (= ærme), slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op (= i siden under ærme), strik de resterende 36-40-42-46-50-54 masker (= halv bagstykke). RYG- OG FORSTYKKE: = 156-172-184-200-220-240 masker. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! Sæt en mærketråd i hver side (= midt i de nye masker som blev slået op under hvert ærme = 3-3-4-4-5-6 nye masker på hver side af mærketråden). Fortsæt rundt i glatstrik og strik retstrik over de 10-9-7-8-8-9 masker som er tilbage på forstykket/bagstykket (fra retstrikspartiet i raglanlinjen), SAMTIDIG på hver 2.pind laves der omslag på ydersiden af hvert retstriksparti mod midt foran og midt bagpå (= totalt 4 masker taget ud) og der tages 1 maske ind i hvert retstriksparti ved at strikkes de 2 yderste masker i retstrikspartiet mod siderne på blusen ret sammen (= 1 maske taget ind i hvert retstriksparti mod hver side, totalt 4 masker taget ind på pinden). OBS: Maskeantallet er det samme, men maskerne i retstrik vil forsvinde løbende og der bliver flere masker i glatstrik (dvs, der tages 4 masker ud og 4 masker ind på hver 2.pind). Når alle masker retstrik er væk fortsættes der med glatstrik, SAMTIDIG på første omgang tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 8.-8.-9.-9.-7.-7.cm totalt 4-4-4-4-5-5 gange = 172-188-200-216-240-260 masker. Fortsæt til arbejdet måler 36 cm i alle størrelser. Skift til rundpind 4,5. Strik retstrik i 7 cm. Luk af med ret. Skift eventuelt til større pindenummer for at undgå at aflukningskanten strammer. Arbejdet måler ca 66-68-70-72-74-76 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 55-61-69-71-77-79 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 5 og slå i tillæg 6-6-8-8-10-12 nye masker op midt under ærmet = 61-67-77-79-87-91 masker på pinden. Sæt en mærketråd midt i de nye masker – ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! Strik glatstrik over glatstrik og retstrik over retstrik, samtidig tages maskerne i retstrik ind på samme måde som på ryg- og forstykke (maskeantallet er det samme). Når maskerne i retstrik er taget ind strikkes der glatstrik over alle masker, samtidig på første pind tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-5.-3.-3.-2.-2.omgang totalt 12-13-18-18-20-22 gange = 37-41-41-43-47-47 masker. Fortsæt rundt i glatstrik til arbejdet måler 36-34-34-32-30-29 cm. Skift til rundpind 4,5. Strik retstrik i 5 cm. Luk af med ret. Skift evt til større pindenummer for at undgå at aflukningskanten strammer. Ærmet måler 42-40-39-37-35-34 cm. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy åbningerne sammen under ærmerne. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sailorslucksweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 191-2
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.