DROPS Cotton Merino
DROPS Cotton Merino
50% Uld, 50% Bomuld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 312.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Heading Back Home

Strikket bluse i DROPS Cotton Merino eller DROPS Daisy. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og nordisk mønster på bærestykket. Størrelse S - XXXL.

DROPS 216-18
DROPS Design: Model cm-128
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS COTTON MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
500-550-600-650-700-750 g farve 20, lys grå
100-100-150-150-150-200 g farve 28, pudder

Eller brug:
DROPS DAISY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
500-550-600-650-700-750 g farve 04, lys grå
100-100-150-150-150-200 g farve 01, natur

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Cotton Merino
DROPS Cotton Merino
50% Uld, 50% Bomuld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 312.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønsterstrik, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt et pindenummer op når der strikkes mønsterstrik hvis mønsteret strammer lidt.
Hvis strikkefastheden ikke stemmer i højden og der strikkes for stramt, vil tøjet blive for kort og ærmegabet for lille– dette kan justeres ved at strikke 1 omgang mere med jævne mellemrum i de ensfarvede partier.
Strikkes der for løst, bliver tøjet for langt og ærmegabet for stort, da kan der strikkes 1 omgang mindre med jævne mellemrum i de ensfarvede partier.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 96 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 4.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 4. maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 6 masker glatstrik (mærketråden sidder midt mellem disse 6 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

RAGLAN:
Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer således: Start 1 maske før mærketråden, slå om med rigtig farve i forhold til diagrammet, strik 2 masker glatstrik i bundfarven i mønsterborten, slå om med rigtig farve i forhold til diagrammet (= 2 masker taget ud ved mærketråden og totalt 8 masker taget ud på udtagningsomgangen). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. De nye masker strikkes løbende ind i mønsteret.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker glatstrik (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind, oppefra og ned.
Når bærestykket er færdigt, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 96-100-104-108-112-116 masker op på lille rundpind 3 med lys grå. Strik 1 omgang ret. Næste omgang strikkes således: 1 ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på omgangen, strik 2 vrang, og afslut med 1 ret. Fortsæt ribben således i ca 2 til 2½ cm.
Når ribben er færdig, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 24-28-32-32-36-36 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 120-128-136-140-148-152 masker. Skift til rundpind 4, og strik 1 omgang ret (omslagene strikkes drejet ret).

BÆRESTYKKE:
Sæt 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under – mærketrådene sættes i arbejdet uden at maskerne strikkes, og de skal bruges når der skal tages ud til raglan.
Tæl 25-27-29-30-32-33 masker (= ½ bagstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 11 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 49-53-57-59-63-65 masker (= forstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 11 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske). Der er 24-26-28-29-31-32 masker tilbage på bagstykket efter sidste mærketråd.
I tillæg sættes der 4 mærker i arbejdet – disse 4 mærker sættes i den midterste maske på forstykket og bagstykket og i den midterste maske på hvert ærme. Disse mærker skal bruges når der skal tælles ud fra hvor mønsteret skal starte.
Fortsæt rundt med MØNSTER, Samtidig med at der tages ud til RAGLAN på hver side af de 4 mærketråde som forklaret under. Læs resten af bærestykket før det strikkes! OBS: Videre skal bærestykket måles fra mærket midt foran.

MØNSTER:
Klip tråden. Start omgangen før første mærketråd (= højre skulder bagpå når tøjet er på).
Strik 0-2-4-6-8-10 omgange glatstrik med lys grå.
Læs STRIKKETIPS og strik A.1 på ærmerne, forstykket og bagstykket – tæl ud fra midterste maske i A.1 hvor mønsteret skal starte, dvs midterste maske i A.1 skal passe med masken med mærke i på ærmerne og forstykke/bagstykke. Mønsteret vil blive symmetrisk i hver side på ærmerne og i hver side på forstykket/bagstykket, men ikke på hver side af de 4 raglanlinjer.
Når A.1 er strikket færdig i højden, fortsættes der i glatstrik og lys grå til færdigt mål.

RAGLAN:
SAMTIDIG på første omgang efter halskanten, tages der ud til RAGLAN – læs forklaring over (= 8 masker taget ud). Tag ud således på hver 2.omgang totalt 24-26-28-33-35-37 gange i højden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning til raglan er det 312-336-360-404-428-448 masker på omgangen.
Strik videre, men uden udtagninger til bærestykket måler 20-22-24-26-28-30 cm fra mærket efter halskanten midt foran.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste omgang strikkes således: Start 1-1-2-2-1-0 masker før mærketråden i begyndelsen af omgangen, sæt de næste 61-65-71-81-83-85 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 95-103-109-121-131-139 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 61-65-71-81-83-85 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik glatstrik over de resterende 95-103-109-121-131-139 masker på bagstykket. Fjern alle gamle mærketråde og mærker. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 202-218-234-258-282-302 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke – midt i de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet. Lad mærketrådene følge med i arbejdet – de skal bruges lidt senere når der skal tages ud i hver side på ryg- og forstykke.
Strik glatstrik over maskerne under ærmet frem til første mærketråd. Omgangen starter nu her. Fortsæt rundt i glatstrik med lys grå.
Når arbejdet måler 6 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS-2.
Tag ud således på hver 7.cm totalt 4 gange i højden = 218-234-250-274-298-318 masker. Strik videre til arbejdet måler 33 cm fra delingen. Der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 54-58-62-70-74-78 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 272-292-312-344-372-396 masker. OBS: Der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen.
Skift til rundpind 3. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang - læs AFLUKNINGSTIPS! Blusen måler ca 60-62-64-66-68-70 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 61-65-71-81-83-85 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 4 – og strik 1 ny maske i hver af de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet = 67-71-79-89-93-97 masker.
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet. Start omgangen ved mærketråden, og strik rundt i glatstrik med lys grå.
Når ærmet måler 3 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 2 masker ind midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3½.-3.-2.-1½.-1½.-1½.cm totalt 11-12-15-19-20-21 gange = 45-47-49-51-53-55 masker.
Strik videre til ærmet måler 41-40-38-37-35-34 cm fra delingen. Der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde (blusen på billedet har lidt længere ærmer som er bukket op – hvis man ønsker opsmøg, strikkes ærmet 4 cm længere før ribben starter). OBS: Det er kortere længdemål på ærmet i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 7-9-7-9-7-9 masker ud jævnt fordelt = 52-56-56-60-60-64 masker.
Skift til strømpepinde 3. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret, og vrang over vrang - husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 45-44-42-41-39-38 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

symbols = lys grå / lys grå
symbols = pudder / natur
symbols = midterste maske
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 216-18

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (10)

country flag Inez wrote:

Witam. Ja przychodzę z pytaniem czy ten wzór na swetr lub jakikolwiek inny można zrobić w wydaniu męskim, damskim i dla dzieci? To byłby mój pierwszy swetr i chce wiedzieć czy swetry się da dostosowac. Z góry dziekuje

01.10.2023 - 11:16

DROPS Design answered:

Witaj Inez, często nasze wzory są w podobnych wydaniach w wersji damskiej, męskiej lub dziecięcej. W wyszukiwarce możesz wybrać swetry dla mężczyzn, z żakardem, z tej samej grupy włóczek i zobaczysz co mamy w ofercie. Generalnie sweter męski różni się od damskiego tym, że ma szersze ramiona, dłuższy tułów i rękawy. W razie pytań pisz. Pozdrawiamy!

02.10.2023 - 09:20

country flag Matilde wrote:

Buongiorno, mi sto cimentando in questo modello per me un po' complesso. Non ho capito bene se nel raglan gli aumenti vanno fatti a tutti i giri: dal testo mi sembrerebbe di sì, ma non sono certa. Grazie della disponibilità e complimenti per questo bellissimo sito!

05.05.2023 - 22:50

DROPS Design answered:

Buonasera Matilde, gli aumenti per il raglan sono ogni 2 giri. Buon lavoro!

06.05.2023 - 22:32

country flag Ragnhild wrote:

Hvordan øker jeg og hekler mønster samtidig uten at mønsteret forskyver seg? Må jeg telle ut ifra midten både på bryst og erme for å få det riktig? Og «improvisere» i raglan kantene for å få det riktig? Eller kan jeg bare telle ut ifra erme også blir det riktig på brystet om jeg legger økningen med i mønsteret?

12.04.2022 - 20:22

DROPS Design answered:

Hej Ragnhild, du udgår fra mønsteret. Tager ud til raglan på samme sted hver gang og strikker de nye masker løbende ind i det mønster du allerede strikker :)

22.04.2022 - 12:01

country flag Margaret Holmwood wrote:

How do I work the pattern when increasing stitches for the raglan? I have never worked a jumper from the neck down before!

25.01.2022 - 16:41

DROPS Design answered:

Dear Mrs Holmwood, the new stitches increased should be worked into A.1 so that there will be always more stitches worked with the colour pattern. Happy knitting!

26.01.2022 - 08:38

country flag Amélie Aupeix wrote:

Je précise ma question : je vais débuter le jacquard et on me dit de calculer où je dois commencer pour avoir partout la maille centrale au milieu de chaque partie mais ça ne tombe pas bon... merci de votre aide

26.10.2021 - 14:12

DROPS Design answered:

Bonjour Amelie, vous placez les marqueurs pour les raglans entre les mailles selon les explications du modele. 4 autres marqueurs - au milieu des manches, dos et devant sont places dans une maille (pas entre les mailles). P ex. dans la taille S - dans 6-eme maille des manches et dans 25-eme mailles du dos et devant (en comptant du marqueur). Le marqueur du debut du tour (place au debut de l'ouvrage) sera deplace: il n'est plus entre 2 mailles, mais dans la premiere maille du tour. Bon tricot!

26.10.2021 - 16:42

country flag Mandy Pittman wrote:

Very pretty. Looking forward to getting the yarn

23.05.2021 - 11:06

country flag Laila Jensen wrote:

Passer garn mængden? Jeg strikker XXXL og er 2/3 i mønstret. Jeg har ikke brugt det første nøgle i mønsterfarven færdigt endnu og der er anført at der skal bruges 4! Så stor forskel kan ikke skyldes strikkefasthed? Jeg har desværre før oplevet med flere af jeres opskrifter, at jeg sidder tilbage med adskillige nøgler "rester".

11.02.2021 - 10:43

DROPS Design answered:

Hej Laila, jo men hvis du strikker den største størrelse og hvis du strikker i DROPS Cotton Merino, så kommer du til at bruge mere end 1 nøgle... husk at mønsterfarven følger med hele vejen rundt i hele mønsterpartiet på hele bærestykket. God fornøjelse!

16.02.2021 - 14:07

country flag Myriam Gosset wrote:

Magnifique

06.10.2020 - 14:26

country flag Ingela Andersson wrote:

Mönstret syns inte i text.

25.09.2020 - 22:18

DROPS Design answered:

Hej Ingela. Tack för info, nu finns mönstret även på svenska. Mvh DROPS Design

29.09.2020 - 07:10

country flag Olena Kostrytsia wrote:

Have a desire to knit it! lovely color!

04.06.2020 - 15:39