DROPS Paris
DROPS Paris
100% Bomuld
fra 9.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 130.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Bali Blue

Strikket lang bluse i DROPS Paris. Arbejdet strikkes i retstrik og hulmønster fra midten og ud i firkant. Størrelse S - XXXL.

DROPS 199-31
DROPS Design: Model w-749
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
650-650-750-800-850-1000 g farve 29, isblå

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 30 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.
Ca 15,5 masker i bredden og 26 pinde i højden med mønster A.1 = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5: til mønster.
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde på 40 cm og 80 cm til mønster.
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm eller 60 cm til glatstrik på ærmerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Paris
DROPS Paris
100% Bomuld
fra 9.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 130.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.4. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden!

MÅLETIPS (gælder firkanten):
For at det skal være enklere at måle firkanten kan halvdelen af maskerne sættes på en ekstra rundpind så det er mulig at trække arbejdet ud til en firkant.
Arbejdet skal måle ca 28 cm målt fra midten og ud i strikkeretningen midt på (firkanten måler ca 56 cm x 56 cm)

AFLUKNINGSTIPS:
For at aflukningskanten ikke skal stramme laves der omslag efter ca hver 4.maske. Omslagen lukkes af som egne masker.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 103 masker) og deler maskerne med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 14) = 7,4.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 7.maske. På næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.
Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel skiftevis hver 6.og 7.maske og hver 7. og 8 maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ind indenfor 1 kantmaske retstrik ved at strikke 2 masker vrang sammen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes først rundt fra midten af for-/bagstykket og ud i firkant. Videre strikkes resten af blusen frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind ovenfra og ned. OBS: På grund af tyngden i garnet og strukturen vil tøjet vokse noget ved brug. Opskriften er skrevet efter mål så det skal være mulig at afpasse mønsteret på firkanten med et helt blad i højden.

FORSTYKKE:
Slå 8 masker op med Paris og fordel maskerne på 4 strømpepinde nr 5 (= 2 masker på hver pind). Strik mønster A.1 (= 2 masker på første omgang) totalt 4 gange på omgangen. Sæt en mærketråd i hver overgang mellem hver rapport A.1. Mærketrådene følger med i arbejdet til færdigt mål og skal senere bruges til at fordele maskerne rigtigt. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.1 er strikket færdig i højden er der 184 masker på omgangen. Nu fortsætter mønsteret på samme måde således: * Strik A.2a over de første/næste 9 masker, A.2b over de næste 28 masker (= 2 rapporter), A.2c over de næste 9 masker *, strik fra *-* totalt 4 gange på omgangen. Når diagrammerne er strikket færdig i højden fortsættes der rundt med mønster på samme måde, men for hver gang diagrammerne er strikket færdig i højden er der plads til 1 rapport mere af A.2b i bredden mellem A.2a og A.2c langs hver side af firkanten. Fortsæt således til arbejdet måler ca 28 cm fra midten og ud i den ene side – læs MÅLETIPS og sørg for at der afsluttes efter en hel rapport i højden. Hvis strikkefastheden er overholdt er der nu strikket 1 rapport A.1 og 3 rapporter A.2a – A.2c i højden, hvis der bliver strikket færre eller flere rapporter A.2a – A.2c i højden vil maskeantallet ikke stemme fremover. Der er nu 88 masker langs hver af siderne på firkanten. Nu fortsættes der i de forskellige størrelser således:

Størrelse S og M:
Firkanten er nu færdig. Luk maskerne af langs den første side på firkanten til der er 1 maske tilbage før mærketråden – læs AFLUKNINGSTIPS, strik 6 p retstrik – læs forklaring over, frem og tilbage over næste maske (= masken før mærketråden) og maskerne frem til næste mærketråd (= nederst på forstykket), derefter lukkes disse masker af, klip tråden. Luk maskerne af langs næste side på firkanten frem til der er 1 maske tilbage før mærketråden – husk AFLUKNINGSTIPS. De resterende masker på omgangen er op mod halsen og skuldrene. Fortsæt som forklaret under.

Størrelse L og XL:
Nu strikkes der mønster frem og tilbage langs 3 af siderne på firkanten således: Strik A.3a over de næste 9 masker, A.2b til der er 9 masker tilbage før næste hjørne, A.2c, A.2a, A.2b til der er 9 masker tilbage før næste hjørne, A.2c, A.2a, A.2b til der er 9 masker tilbage før næste hjørne, A.3b. Sæt de resterende masker på omgangen på en tråd (uden at de strikkes). Vend og fortsæt frem og tilbage med mønsteret således til hele rapporten en strikket færdig i højden.
Vend, og luk maskerne af langs den første side på firkanten til der er 1 maske tilbage før mærketråden – læs AFLUKNINGSTIPS, strik 6 p retstrik – læs forklaring over, frem og tilbage over næste maske (= masken før mærketråden) og maskerne frem til næste mærketråd (= nederst på forstykket), derefter lukkes disse masker af, klip tråden. Luk maskerne af langs næste side på firkanten frem til der er 1 maske tilbage før mærketråden – husk AFLUKNINGSTIPS. De resterende masker på omgangen er op mod halsen og skuldrene. Fortsæt som forklaret under.

Størrelse XXL og XXXL:
Nu strikkes der mønster frem og tilbage langs 3 af siderne på firkanten således: Strik A.3a over de næste 9 masker, A.2b til der er 9 masker tilbage før næste hjørne, A.2c, A.2a, A.2b til der er 9 masker tilbage før næste hjørne, A.2c, A.2a, A.2b til der er 9 masker tilbage før næste hjørne, A.3b. Sæt de resterende masker på omgangen på en tråd (uden at de strikkes). Vend og fortsæt frem og tilbage med mønsteret således til hele rapporten er strikket færdig i højden. Derefter strikkes der en rapport til i højden på samme måde, men der er nu plads til 1 rapport mere af A.2b langs hver af de 3 sider der strikkes over.
Vend, og luk maskerne af langs den første side på firkanten til der er 1 maske tilbage før mærketråden – læs AFLUKNINGSTIPS, strik 6 p retstrik – læs forklaring over, frem og tilbage over næste maske (= masken før mærketråden) og maskerne frem til næste mærketråd (= nederst på forstykket), derefter lukkes disse masker af, klip tråden. Luk maskerne af langs næste side på firkanten frem til der er 1 maske tilbage før mærketråden – husk AFLUKNINGSTIPS. De resterende masker på omgangen er op mod halsen og skuldrene. Fortsæt som forklaret under.

Alle størrelser:
Nu fortsættes der frem og tilbage langs den sidste side på firkanten (= op mod skuldrene og halsen) således: Start fra retsiden og strik 0-0-8-8-14-14 masker op langs kanten på A.3b som blev strikket ud mod siden i størrelse L, XL, XXL og XXXL (gælder ikke størrelse S og M), strik maskerne langs siden på firkanten ind på samme rundpind (= 89 masker i alle størrelser) og strik 0-0-8-8-14-14 masker op langs kanten på A.3a som blev strikket ud mod siden i størrelse L, XL, XXL og XXXL (gælder ikke størrelse S og M) = ca 89-89-105-105-117-117 masker. Strik 1 pind tilbage fra vrangen - hvis maskeantallet ikke er 89-89-105-105-117-117 masker justeres det jævnt fordelt på denne pind – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS).
På næste pind lukkes de midterste 19-19-21-21-23-23 masker på pinden af til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. Tag derefter ind til hals ved at strikke 2 masker ret sammen indenfor 3 masker retstrik mod halsen. Tag ind således på hver pind fra retsiden totalt 5 gange = ca 30-30-37-37-42-42 masker til skulder. Når arbejdet måler 6-7-7-8-8-9 cm fra firkanten lukkes der af – husk AFLUKNINGSTIPS. Strik den anden skulder på samme måde. Forstykket måler ca 64-65-70-71-75-76 cm fra skulderen og ned.

BAGSTYKKE:
Slå op og strik på samme måde som på forstykket. Afpas mønsteret efter forstykket, så der bliver strikket lige mange pinde og der er lige mange masker på bagstykket og forstykket. Når der strikkes retstrik op mod halsen og skuldrene strikkes der således: Strik retstrik frem og tilbage til arbejdet måler 3-4-4-5-5-6 cm. På næste pind fra retsiden lukkes de midterste 27-27-29-29-31-31 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ind indenfor 3 masker retstrik mod halsen = ca 30-30-37-37-42-42 masker. Når arbejdet måler 6-7-7-8-8-9 cm lukkes maskerne af. Strik den anden skulder på samme måde. Blusen måler ca 64-65-70-71-75-76 cm fra skulderen og ned.

MONTERING:
Sy skuldersømmene med maskesting. Sæt en mærketråd i hver side 17-18-19-20-21-22 cm ned fra skuldersømmen (= markerer ærmegabet). Gentag i den anden side.

ÆRME:
Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind ovenfra og ned.
Strik 56-60-63-66-69-72 masker op fra retsiden mellem de 2 mærketråde som blev sat til ærmegab i den ene side af arbejdet på rundpind 5,5 med Paris. Strik glatstrik med vrangen ud med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 4 cm tages der 1 maske ind indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således i de forskellige størrelser:
Størrelse S: Tag ind således på hver 2.cm totalt 11 gange.
Størrelse M: Tag ind således på hver 2.cm totalt 12 gange.
Størrelse L: Tag ind således på skiftevis hver og hver 2.cm totalt 13 gange.
Størrelse XL: Tag ind således på skiftevis hver og hver 2.cm totalt 14 gange.
Størrelse XXL: Tag ind således på hver cm totalt 14 gange.
Størrelse XXXL: Tag ind således på hver cm totalt 15 gange.
Når alle indtagninger er færdige er der 34-36-37-38-41-42 masker på pinden. Når arbejdet måler 27-28-24-25-22-23 cm er der 10 cm tilbage på ærmet. Prøv tøjet for at tilpasse længden på ærmerne (tøjet vil vokse lidt ud over skulderen). Skift til rundpind 5. Strik mønster således: Strik 9-10-11-11-13-13 masker retstrik, A.4 over de næste 15 masker, 10-11-11-12-13-14 masker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til A.4 er strikket færdig. Ærmet måler ca 37-38-34-35-32-33 cm. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy sømmen under ærmerne og videre ned langs sidesømmen til der er ca 15 cm tilbage til slids. Gentag i den anden side. Sy en tråd op og ned langs hullet på starten af firkanten og træk sammen så hullet ikke bliver så stort. Klip og hæft trådene

Diagram

symbols = ret fra retsiden
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget ret så der bliver hul
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 199-31

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (7)

country flag Elly Osephius wrote:

Ik heb aluminium pennen. Maar nu glijden iedere keer de steken eraf. Hoe voorkom ik dit.

21.01.2022 - 22:25

DROPS Design answered:

Dag Elly,

Misschien brei je iets te los waardoor de steken ervan af glijden?

24.01.2022 - 20:30

country flag Elly Osephius wrote:

Vraag over patroon A1. Na dat je 8 steken verdeeld heb over 4 naalden. Maar volgens patroon A1 moet je in de 2de toer 4 steken hebben en een lus tussen 2 steken. Hoe dan. Meerder je meteen in 1ste toer 2 steken en daar tussen 1 lus. Ook glijden de steken van de pen. Ik heb metalen naalden van 20 cm. Kan ik wel 184 steken over deze korte pennen krijgen zonder dat ze eraf glijden

19.01.2022 - 21:43

DROPS Design answered:

Dag Elly,

Na het opzetten van 8 steken begin je met de eerste naald in A.1. Op de eerste naald in A.1 zijn er 2 steken en je meerdert voor de eerste steek en na de eerste steek. Dan heb je na de eerste naald met 4 keer A.1 in de breedte, dus 16 steken op de naald (8 steken en 8 omslagen.)

21.01.2022 - 08:53

country flag Annie-Claude POULARD wrote:

Merci beaucoup j ai mal lu je faisais des mailles croisées comme pour une torsade au lieu de diminution🤪

17.11.2020 - 20:46

country flag Annie-Claude POULARD wrote:

Bonjour difficultés rang 6 et 7 logiquement 8 mailles +4 jetés rang 6 devraient faire 12 mailles au rang 7. L erreur vient de moi ou du schéma A1? Merci pour votre réponse

17.11.2020 - 08:56

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Poulard, on rang 6 de A.1, vous n'augmentez que 2 mailles (il y a bien 4 jetés mais 2 diminutions = on augmente 2 mailles), autrement dit, tricotez A.1 ainsi au rang 6: 1 m end, 1 jeté, 2 m ens à l'end, 1 jeté, 1 m end, 1 jeté, glissez 1 m à l'end, 1 m end, passez la m glissée par-dessus la m tricotée, 1 jeté, 2 m end = 10 m. Bon tricot!

17.11.2020 - 10:50

country flag Oksana wrote:

For the back piece it says: work in the same way as for the front piece... When working garter stitch up towards the neck and shoulders, work as follows: Work garter stitch back and forth until the piece measures 3-4-4-5-5-6 cm. Question: where exactly this garter stich starts from the pattern general for both: front and back piece?

26.04.2019 - 14:26

DROPS Design answered:

Dear Oksana, shoulders and neckline are described under Front/ All sizes: Now work back and forth along the last side of the square (= up towards the neck and shoulders) as follows, ie after you have worked ridges/pattern depending on the size, after A.2 has been worked. Happy knitting!

26.04.2019 - 15:44

country flag Janne Kulseth wrote:

Kan ikke finne hele oppskriften, bare diagrammet.

01.02.2019 - 15:26

DROPS Design answered:

Hei Janne. Dette skal nå være endret så hele oppskrften er tilgjengelig. Takk for beskjed og god fornøyelse

04.02.2019 - 15:11

country flag Anne-griet Leupen wrote:

What a delicate and light looking tunic. Lovely!

19.12.2018 - 01:43