DROPS Extra / 0-1436

Season Cuddles by DROPS Design

Hæklet tæppe i DROPS Andes. Arbejdet hækles i ruder. Tema: Jul.

Tags: firkant, jul, tæpper,

DROPS Design: Model an-058
Garngruppe E eller C + C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Mål: Bredde: 100 cm. Længde: 150 cm.

MATERIALER:
DROPS ANDES fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
700 g farve 3620, julerød
500 g farve 3740, koral
400 g farve 3755, cerise

HÆKLEFASTHED:
10 stangmasker i bredden og 6 rækker i højden = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 7.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (2)

65% Uld, 35% Alpaca
fra 26.95 kr /100g
DROPS Andes uni colour DROPS Andes uni colour 26.95 kr /100g
YarnLiving
Bestil
DROPS Andes mix DROPS Andes mix 27.95 kr /100g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 431.2kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3 (A.1 viser hvordan omgangene starter og slutter).

RUDE-FARVER:
Der hækles 8 stk af rude 1 og der hækles 4 af hver af de andre ruder = totalt 24.

RUDE 1:
Start + 1.-4.omgang: julerød
5.og 6.omgang: koral.

RUDE 2:
Start + 1.-4.omgang: koral
5.og 6.omgang: cerise

RUDE 3:
Start + 1.-4.omgang: koral
5.og 6.omgang: julerød

RUDE 4:
Start + 1.-4.omgang: julerød
5.og 6.omgang: cerise

RUDE 5:
Start + 1.-4.omgang: cerise
5.og 6.omgang: julerød.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TÆPPE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Tæppet består af ruder. Ruderne hækles i de 5 forskellige farvekombinationer. Når alle ruder er færdige hækles de sammen før der til sidst hækles en kant rundt om hele tæppet.

HÆKLET RUDE:
Hækl 5 luftmasker med nål 7 i første farve i ruden - læs RUDE-FARVER, og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske som blev hæklet. Hækl A.1 (viser hvordan omgangene starter og slutter), A.2 totalt 1 gang og A.3 totalt 3 gange rundt på omgangen. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Når hele diagrammet er hæklet færdig i højden, klippes og hæftes tråden. Ruden måler ca 25 x 25 cm.

MONTERING:
Læg ruderne ud som vist på skitsen. Sørg for at alle ligger med retsiden op. Ruderne hækles først sammen på langs af hele tæppet, derefter på tværs.
Hækl dem sammen med julerød således: Læg 2 ruder sammen vrang mod vrang og hækl gennem begge lag således: Hækl 1 fastmaske om hjørnet, * 3 luftmasker, 1 fastmaske om næste luftmaske *, hækl fra *-* til og med hjørnet (= 6 luftmaskebuer) og hækl 3 luftmasker (= overgangen til de næste 2 ruder). Gentag på de næste to ruder som skal være ved siden af. Fortsæt på samme måde til den anden ende af tæppet, til alle ruder på disse 2 rækker er hæklet sammen. Klip og hæft tråden. Derefter hækles denne dobbelt række sammen med næste række på samme måde. Når alle rækker er hæklet sammen på langs hænger alle ruderne sammen. Nu hækles der på samme måde på tværs.

KANT:
Hækl en kant med julerød rundt om hele tæppet. Hæft tråden med 1 kædemaske i sidste stangmaske før en af hjørnebuerne og start omgangen med 3 luftmasker. Videre hækles der således:
Hjørne: Hækl 1 luftmaske, 3 stangmasker om hjørnebuen, 3 luftmasker, 3 stangmasker om hjørnebuen, 1 luftmaske.
Siden af en rude: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske og 1 luftmaske over hver luftmaske.
I overgangen mellem 2 ruder (= 2 hjørnebuer): Hækl 1 luftmaske, 1 stangmaske om første hjørnebue, 1 luftmaske, 1 stangmaske om næste hjørnebue, 1 luftmaske.

Når der er hæklet rundt om hele tæppet afsluttes omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen, klip og hæft tråden.

Diagram

= Start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften. Fortsæt med symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre
= omgangen begynder med 1 luftmaske, hækl 1 fastmaske om luftmaskeringen. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i første luftmaske i begyndelsen af omgangen
= fastmaske om luftmaskeringen/luftmaskebuen
= 1 luftmaske
= 2 luftmasker
= 4 luftmasker
= 7 luftmasker
= hækl 4 luftmasker, 2 dobbelt-stangmasker i første fastmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk på begge disse dobbelt-stangmasker, lav et omslag og træk det igennem alle løkker på nålen. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 4.luftmaske i begyndelsen af omgangen
= hækl 3 DOBBELT-STANGMASKER SAMMEN (i masken): hækl 3 dobbelt-stangmasker i samme maske, men vent med sidste omslag og gennemtræk på hver af disse dobbelt-stangmasker, slå om og træk igennem alle løkker på nålen
= hækl 3 DOBBELT-STANGMASKER SAMMEN (om luftmaskebuen): Hækl 3 dobbelt-stangmasker om samme luftmaskebue, men vent med sidste omslag og gennemtræk på hver af disse dobbelt-stangmasker, slå om nålen og træk gennem alle løkker på nålen.
= hækl 3 luftmasker, 1 stangmaske om luftmaskebuen. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen
= hækl 2 STANGMASKER SAMMEN: Hækl 2 stangmasker om samme luftmaskebue, men vent med sidste omslag og gennemtræk på begge disse stangmasker, lav et omslag om nålen og træk gennem alle løkker på nålen.
= omgangen begynder således: Hæft tråden med 1 kædemaske om luftmaskebuen med næste farve og hækl 2 luftmasker, derefter hækles der 1 halvstangmaske om samme luftmaskebue. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 2.luftmaske i begyndelsen af omgangen
= hækl 2 HALV-STANGMASKER SAMMEN: Hækl 2 halvstangmasker om samme luftmaskebue, men vent med sidste omslag og gennemtræk på begge disse halv-stangmasker, slå om nålen og træk gennem alle løkker på nålen
= omgangen begynder med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen
= 1 stangmaske om luftmaskebuen
= omgangen begynder med 1 luftmaske og afsluttes med 1 kædemaske i 1.luftmaskei begyndelsen af omgangen. Klip tråden og start på næste omgang med ny farve


Sae Saer 10.05.2019 - 19:36:

Habt ihr auch eine corner to corner decke ?ein schwan wäre als motiv toll

Siri Maries Svinsås 05.05.2019 - 17:49:

Det kan se ut som dere har beregnet prisen ut fra at nøstene veier 50 g. Nøstene med Andes veier 100 g.

Kommentere opskrift DROPS Extra 0-1436

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.