DROPS / 196 / 22

Inner Circle Jacket by DROPS Design

Strikket jakke med rundt bærestykke i DROPS Merino Extra Fine eller DROPS Karisma. Arbejdet er strikket ovenfra og ned med nordisk mønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model me-150
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
450-500-550-600-650-750 g farve 07, lys brun
100-100-150-150-150-150 g farve 15, lys grågrøn
Eller brug:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
500-550-600-650-700-750 g farve 54, beige meleret
100-150-150-150-150-200 g farve 69, lys grågrøn

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4: til selve tøjet i glatstrik.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til selve tøjet i glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3: til rib.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 522: 7 stk i alle størrelser.

--------------------------------------------------
Farvekombinationer som vist er:
A) DROPS Karisma 21, 16
B) DROPS Merino Extra Fine 5, 13
C) DROPS Karisma 56, 11
D) DROPS Merino Extra Fine 6, 7
--------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

100% Uld
fra 21.95 kr /50g
DROPS Merino Extra Fine uni colour DROPS Merino Extra Fine uni colour 21.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Merino Extra Fine mix DROPS Merino Extra Fine mix 21.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 241.45kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Alle masker strikkes i glatstrik.
Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

STRIKKETIPS (gælder flerfarvet mønster):
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pindenummer op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

FORHØJNING:
Sæt en mærketråd i midten af arbejdet (midt bagpå) således: S: i den 62.maske, M: efter 65 masker, L: efter 72 masker, XL: i den 76 maske, XXL: efter 79 masker, XXXL: efter 83 masker. Start fra vrangen og strik vrang til der er strikket 12-12-13-14-14-15 masker forbi mærket, vend, stram tråden og strik 24-24-26-28-28-30 masker ret. Vend, stram tråden og strik 36-36-39-42-42-45 masker vrang, vend, stram tråden og strik 48-48-52-56-56-60 masker ret. Vend, stram tråden og strik 60-60-65-70-70-75 masker vrang, vend, stram tråden og strik 72-72-78-84-84-90 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang pinden ud (forkanten strikkes ret).

IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 124 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 18) = 6,3.I dette eksempel strikkes ca hver 5. og 6.maske sammen og der tages ikke ind over forkanterne.
Hvis der skal tages ud laves der omslag efter ca hver 6.maske og der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste pind strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når halskanten måler 1½-2 cm. Derefter lukkes de 6 næste knaphuller med ca 7½ -8-8-8-8½-9 cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran og der strikkes ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind.

HALSKANT:
Slå 120-128-132-136-140-144 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3 med lys grågrøn. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Skift til lys brun. Nu strikkes der rib således: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, (2 ret, 2 vrang) til der er 7 masker tilbage på pinden, 2 ret, 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben til arbejdet måler 3 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over! Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 18-21-21-21-21-21 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 102-107-111-115-119-123 masker. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 21-23-33-36-39-42 masker ud jævnt fordelt = 123-130-144-151-158-165 masker. Skift til rundpind 4. For bedre pasform kan der nu strikkes en forhøjning bag i nakken så bærestykket bliver lidt højere på bagstykke. Denne forhøjning kan undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – læs FORHØJNING.

BÆRESTYKKE:
Nu strikkes der mønster således: 5 kantmasker retstrik, strik A.1 til der er 6 masker tilbage på pinden (= 16-17-19-20-21-22 rapporter à 7 masker), A.2 (= 1 maske), afslut med 5 kantmasker retstrik - læs STRIKKETIPS og HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Fortsæt mønsteret således. Når hele A.1 og A.2 er strikket færdig i højden er der 299-317-353-371-389-407 masker på pinden.
Arbejdet skal nu måle 23-24-24-24-24-24 cm fra opslåningskanten.
Størrelse S er nu færdig – fortsæt med næste afsnit under.
I størrelse M, L, XL, XXL og XXXL fortsættes der således:
Størrelse M, L og XL:
Strik videre i glatstrik og 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran og med lys brun til arbejdet måler 25-27-28 cm fra opslåningskanten, SAMTIDIG når arbejdet måler 24-24-24 cm tages der 13-5-19 masker ud jævnt fordelt = 330-358-390 masker. Fortsæt med næste afsnit under.
Størrelse XXL og XXXL:
Strik videre i glatstrik og 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran og med lys brun til arbejdet måler 30-32 cm fra opslåningskanten, SAMTIDIG når arbejdet måler 24-24 cm tages der 11-14 masker ud jævnt fordelt og når arbejdet måler 27-29 cm tages der 10-13 masker ud jævnt fordelt = 410-434 masker. Fortsæt med næste afsnit.

ALLE STØRRELSER:
Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 47-51-55-61-65-70 masker som før (= højre forstykke), sæt de næste 60-68-74-78-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 85-92-100-112-120-130 masker (= bagstykke), sæt de næste 60-68-74-78-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op (= i siden under ærmet) og strik de resterende 47-51-55-61-65-70 masker som før (= venstre forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 195-210-230-254-274-298 masker. Sæt 1 mærketråd 51-55-60-66-71-77 masker ind fra hver side = 93-100-110-122-132-144 masker mellem mærketrådene på bagstykket. Fortsæt i glatstrik med lys brun og 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 6.pind (ca hver 2.cm) totalt 10 gange i hver side = 235-250-270-294-314-338 masker på pinden. Når arbejdet måler 24-24-24-25-25-25 cm fra delingen strikkes der 1 pind vrang fra vrangen hvor der tages 57-62-66-74-78-82 masker ud jævnt fordelt = 292-312-336-368-392-420 masker. Skift til rundpind 3 og strik rib fra retsiden således: 5 kantmasker retstrik, (2 ret, 2 vrang) til der er 7 masker tilbage, 2 ret, 5 masker retstrik. Når ribben måler 4 cm lukkes der af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 4.maske (omslagen lukkes af som almindelige masker). Jakken måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 60-68-74-78-80-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind 4/strømpepinde og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 68-76-84-88-92-96 masker på pinden. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker (= midt under ærmet). Strik glatstrik rundt med lys brun. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 8.-6.-5.-4.-4.-4.omgang totalt 12-15-18-19-20-21 gange = 44-46-48-50-52-54 masker. Når ærmet måler 38-36-35-34-33-31 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke), strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 12-14-16-18-20-22 masker ud jævnt fordelt = 54-60-64-68-72-76 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 4.maske (omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 42-40-39-38-37-35 cm fra delingen og ned. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 11.09.2018
Rettelse: UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg & forstykke):...Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden
Opdateret online: 31.10.2018
Rettelse: forhøjning bagpå er rettet, så den er midt bagpå.

Diagram

= lys brun
= lys grågrøn
= lav 1 omslag mellem 2 masker. På næste pind strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul
= strikkeretning


Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 196-22) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

Vi har også skridt-for-skridt instruktioner til forskellige tekninkker som du finder her.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (16)

Marianne Fosseli Nygaard 14.11.2019 - 12:50:

Hei. Hvorfor økes det før vrangbord på armene ? Mvh Marianne.

DROPS Design 14.11.2019 kl. 13:55:

Vrangborden strikkes på mindre pinner og vrangborden trekker seg sammen, derfor har design valgt å ta et antall masker ut. God fornøyelse!

Antje 31.10.2019 - 13:53:

Hallo,ich verstehe die letzte Zunahme beim stricken der Passe für Gr.M nicht,wenn das Muster fertig gestrickt ist ,habe ich 317 Maschen auf der Nadel,bei einer Länge von 24 cm sollen 5 Maschen zugenommen werden ,so dass am Ende 358 Maschen auf der Nadel sind.Selbst wenn ich ich 13,5 und 19 Maschen zunehmen würde ,käme ich nicht auf 358 Maschen.Über Hilfe oder eine für mich verständliche Erläuterung würde ich mich sehr freuen.Vielen Dank.

DROPS Design 04.11.2019 kl. 14:11:

Liebe Antje, für Größe M wird es 13 Maschen zugenommen, so haben Sie 317 + 13 = 330 Maschen. (Größe L hat: 353 + 5= 358 M). Viel Spaß beim stricken!

Mønster A1 12.08.2019 - 20:39:

Skal begynne å strikke mønster A1 nå, men er litt usikker på hvordan jeg skal forholde meg til mønsteret. Under forklaring til oppskriften står det; "alle masker strikkes i glattstrikk. Diagrammet viser alle pinnene i mønsteret sett fra retten". Betyr det store mellom alle disse radene skal det strikkes en pinne med vrangmasker? Får det ikke til å stemme med bildet av modellen.

DROPS Design 20.08.2019 kl. 09:51:

Hej. Diagrammet visar alla pinner, annenhver pinne i diagrammet sticka i rätmaskor och annenhver i vrangmasker så att det blir glattstrikk. Lycka till!

Lina 20.03.2019 - 09:54:

Bonjour, pour l'empiècement, quand vous dite que l'ouvrage devrait mesurer 24cm, vous prenez la mesure où ? au milieu du dos ou sur la bordure ? car avec la rehausse, ça ne donneras pas la même chose... Merci de votre aide

DROPS Design 20.03.2019 kl. 13:30:

Bonjour Lina, les mesures sont prises le long du devant, depuis le rang de montage. Bon tricot!

Anne 16.03.2019 - 13:32:

Om knapphålen ska vara på höger framkant kan man väl inte göra dem i slutet av räta varvet. Blir inte det vänster framkant? Tänker jag fel?

DROPS Design 18.03.2019 kl. 11:59:

Hej. Du avmaskar för knapphål i slutet av varvet på rätsidan och då hamnar knapphålen på höger framkant (eftersom koftan stickas uppifrån och ner). Lycka till!

Tiina Jokiniemi 18.02.2019 - 06:46:

Mikä idea on pääntien reunuksessa että ensin kavennetaan ja sitten lisätän silmukoita käytännössä sama määrä?

Cecilie 07.02.2019 - 14:15:

Hvis jeg gerne vil strikke denne cardigan uden farvemønster, hvor meget garn skal jeg så beregne i grundfarven? Jeg skal strikke XXXL

DROPS Design 07.02.2019 kl. 15:49:

Hej Cecilie, Du skal nu nok bruge samme antal nøgler (det er muligt at du kan spare 1, men det er jo synd at få for lidt garn) God fornøjelse!

Marja De Haan 17.01.2019 - 12:21:

Dank voor het snelle antwoord, maar ik zou het graag rond willen breien en dan doorknippen, kan dat ook met dit patroon? En hoe kan ik dat dan doen. Alvast bedankt

Marja De Haan 16.01.2019 - 18:21:

Kan dit vest ook rond gebreid worden? Hoe kan ik dat het beste doen? Brei meestal van beneden naar boven, dus dit zou de eerste keer top down worden. Hoop op een antwoord. Dank je wel alvast.

DROPS Design 17.01.2019 kl. 09:47:

Dag Marja,

Dit vest wordt inderdaad in de rondte gebreid op de rondbreinaald van boven naar beneden. Omdat het een vest is met een sluiting midden voor brei je heen en weer op de rondbreinaald. Rechte naalden zijn niet geschikt voor dit patroon, omdat je anders in de knel komt met de steken op het moment dat de mouwen en het lijf van elkaar gescheiden worden.

Karin 17.10.2018 - 21:45:

Kanske har jag orangutangarmar, men 37 cm ärm räckte mig bara till just under armbågen. 56 cm var mer lagom.

Kommentere opskrift DROPS 196-22

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.