DROPS / 185 / 12

Ashbury Park by DROPS Design

Strikket bluse med rundt bærestykke og nordisk mønster til herre, strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Air.

DROPS Design: Model ai-097
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
400-400-450-450-500-550 g farve 04, mellemgrå
50 g i alle størrelser i farve 01, natur

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe C)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 og 80 cm) nr 5,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 16 masker og 20 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 og 80 cm) nr 5 til rib - eller de pinde du skal bruge for at få 17 masker og 22 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (1)
Hjælp os med at sætte en ny DROPS kollektion sammen! Vælg dine favoritdesigns her!

65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 35.95 kr /50g
DROPS Air mix DROPS Air mix 35.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Air uni colour DROPS Air uni colour 35.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 405kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

FORHØJNING:
Sæt 1 mærketråd midt bagpå = starten af omgangen. Start fra retsiden og strik ret til der er strikket 7-8-8-9-9-10 masker forbi mærketråden, vend, stram tråden og strik 14-16-16-18-18-20 masker vrang tilbage. Vend, stram tråden og strik 21-24-24-27-27-30 masker ret, vend, stram tråden og strik 28-32-32-36-36-40 masker vrang tilbage. Vend, stram tråden og strik 35-40-40-45-45-50 masker ret, vend, stram tråden og strik 42-48-48-54-54-60 masker vrang tilbage. Vend og strik ret tilbage til midt bagpå.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.
Alle masker i mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt et pindenummer op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 80 masker), og deler med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 3) = 26,6.
I dette eksempel strikkes skiftevis ca hver 25. og 26. maske og hver 26. og 27. maske ret sammen når der tages ind.
Hvis der skal tages ud laves der omslag efter skiftevis ca hver 26. og 27.maske, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Der tages ud på hver side af mærketråden således:
Start 2 masker før mærketråden og slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker) slå om (= 2 masker taget ud). Gentag ved den anden mærketråd. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Start 2 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråden sidder her, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Arbejdet strikkes ovenfra og ned, rundt på rundpind. Starten på omgangen er midt bagpå. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.

BÆRESTYKKE:
Slå 80-84-88-92-96-100 masker op på lille rundpind 5 med mellemgrå. Strik rib (2 ret/2 vrang) i 4 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 3-4-5-4-5-4 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 77-80-83-88-91-96 masker.
Skift til lille rundpind 5,5. For bedre pasform strikkes der nu en lille FORHØJNING – se forklaring over, bag i nakken.
Når forhøjningen er færdig strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 7-10-13-14-17-18 masker ud jævnt fordelt = 84-90-96-102-108-114 masker.
Fortsæt med MØNSTER - se forklaring over, således:
Strik og tag ud efter diagram A.1 (14-15-16-17-18-19 rapporter à 6 masker) - læs STRIKKETIPS!
Når hele diagram A.1 er strikket færdig i højden er der 224-240-256-272-288-304 masker på omgangen og arbejdet måler ca 23-23-23-25-25-25 cm fra opslåningskanten. Fortsæt med mellemgrå til færdig mål. Strik de forskellige størrelser således:

STØRRELSE S:
Fortsæt til arbejdet måler 25 cm fra opslåningskanten. Fortsæt fra ALLE STØRRELSER under.

STØRRELSE M, L, XL, XXL, XXXL:
Tag 6-5-8-8-8 masker ud jævnt fordelt på hver 5.-5.-5.-7.-6.omgang 1-2-2-2-3 gange = 246-266-288-304-328 masker. Fortsæt til arbejdet måler 27-28-30-32-34 cm.

ALLE STØRRELSER:
Strik 1 omgang ret hvor der tages 12-12-10-10-8-14 masker ud jævnt fordelt = 236-258-276-298-312-342 masker.
Næste omgang strikkes således: Strik de første 35-38-41-45-48-53 masker (= halv bagstykke), sæt de næste 47-52-56-59-60-64 masker på en tråd (= ærme) og slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 71-77-82-90-96-107 masker (= forstykke), sæt de næste 47-52-56-59-60-64 masker på en tråd (= ærme) og slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de resterende 36-39-41-45-48-54 masker (= halv bagstykke). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 154-166-180-196-212-234 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-8-8-10-10 nye masker som blev slået op under ærmet i hver side. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra det blev delt tages der 2 masker ind i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 9. cm totalt 3 gange i alle størrelser = 142-154-168-184-200-222 masker. Fortsæt til arbejdet måler 31-33-32-32-32-32 cm. Strik 1 omgang hvor der tages 10-12-16-16-20-22 masker ud jævnt fordelt = 152-166-184-200-220-244 masker. Skift til rundpind 5. Strik rib (2 ret/2 vrang). Når ribben måler 6 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 4.maske (omslagen lukkes af som almindelige masker). Arbejdet måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen.

ÆRMER:
Sæt de 47-52-56-59-60-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 5,5 og strik i tillæg 1 maske i hver af de 6-6-8-8-10-10 nye masker som blev slået op under ærmet = 53-58-64-67-70-74 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-8-8-10-10 masker. Start omgangen her og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra det blev delt, tages der 2 masker ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 9.-6.-5.-5.-4.-4.omgang 9-11-13-13-14-14 gange = 35-36-38-41-42-46 masker. Fortsæt til arbejdet måler 41-39-39-37-35-35 cm fra delingen. Strik 1 omgang hvor der tages 1-4-2-3-2-2 maske ud jævnt fordelt = 36-40-40-44-44-48 masker. Skift til strømpepinde 5. Strik rib (2 ret/ 2 vrang). Når ribben måler 6 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 4.maske (omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 47-45-45-43-41-41 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

= mellemgrå
= natur
= lav et omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul


Kommentarer (1)

Sandra 23.02.2018 - 18:06:

I'm having difficulty continuing past the 3rd row of the pattern. After the first increase the pattern on my knitting dosen't follow... what am I doing wrong?

DROPS Design 26.02.2018 kl. 07:37:

Dear Sandra, you can insert a marker after each repetition of the diagram so that you can always check the number of sts in diagram, ie after 3rd row: 7 sts + 1 YO in all sizes so that there are 8 sts in each repeat on row 4. Happy knitting!

Kommentere opskrift DROPS 185-12

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.