DROPS / 180 / 25

Herbs & Spices by DROPS Design

Sjal strikket på skrå i retstrik og striber. Arbejdet er strikket i DROPS Delight.

DROPS Design: Model de-172
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------
Mål:
Højde midt på ca 52 cm.
Længde øverst ca 172 cm.
Materialer:
DROPS DELIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100 g farve 08, grøn/beige
100 g farve 10, oliven/rust/blomme

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe A)" – se link under.

DROPS RUNDPIND (60 eller 80 cm) nr 4 - eller den pind du skal bruge for at få 21 masker og 41 pinde retstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

(Gå videre til opskrift...)

Tags:

form: vinkelstrik, mønster type: sjaler, mønster/teknik: striber,
Garntype
Deals fra
28.00 DKK
19.95 DKK
fra 12.00 DKK

Tips & Hjælp

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som hurtigt kan hjælpe dig med dit projekt!

Find dem her!

Du finder også de mest almindelige strikke og hækle-teknikker forklaret skridt for skridt her under DROPS Lektioner!

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

STRIBER:
Hele sjalet strikkes i striber. Strik 2 p retstrik med grøn/beige og 2 p retstrik oliven/rust/blomme *, gentag fra *-* på hele arbejdet. Klip ikke tråden mellem hver stribe. Lad trådene følge med langs siden af arbejdet, men sørg for at de ikke strammer.
----------------------------------------------------------

SJAL:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Hele sjalet strikkes i RETSTRIK - se forklaring over.
Slå 3 masker op på rundpind 4 med grøn/beige og strik 1 pind ret. Nu skal der strikkes videre med udtagninger, indtagninger og STRIBER - se forklaring over. Der strikkes således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 maske ret, slå om, 1 maske ret, slå om og 1 maske ret = 5 masker.
2.PIND (= vrangen): Strik alle masker og omslag ret. Skift til oliven/rust/blomme.
3.PIND (= retsiden): Strik 2 masker ret sammen (lidt løst), strik ret til der er 1 maske tilbage, slå om og 1 maske ret.
4.PIND (= vrangen): Strik alle masker og omslag ret. Skift til grøn/beige.
5.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 2 masker tilbage, slå om, 1 maske ret, slå om og 1 maske ret. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Gentag 2.- 5.PIND til der er ca 221 masker på pinden eller strik til ønsket længde (sørg for at der er nok garn til aflukningen).
For at få en elastisk kant lukkes der af således: * luk 2 masker af, slå om og luk omslaget af som en almindelig maske *, gentag fra *-* til alle masker er lukket af. Klip og hæft trådene.

Behöver du hjälp? Her har du instruktionsvideoer som kan hjælpe dig!

For hjælp med en opskrift vil vi bede dig om at tage kontakt med butikken hvor du har købt dit garn. Har du købt DROPS garn er du garanteret kvalificeret hjælp fra vore dygtige DROPS forhandlere, som er specialiserede på DROPS opskrifter.

Alle vore opskrifter er nøje gennemgået og korrekturlæst, men vi er nødt til at tage forbehold for eventuelle fejl. Alle opskrifter er oversat fra de Norske opskrifter og du kan altid tjekke originalopskriften for mål og udregninger.

Hvis du mener at du har fundet en fejl i opskriften, så skal du skrive din kommentar eller dit spørgsmål ind under Kommentarfeltet øverst i opskriften. Gå til originalopskriften for model DROPS 180-25.