DROPS / 178 / 72

Vanina by DROPS Design

Bikinitop med hæklede ruder. Arbejdet er hæklet i DROPS Safran. Størrelse S/M – XL/XXL.

DROPS Design: Model e-249
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S/M - L – XL/XXL
Materialer:
DROPS SAFRAN fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50 g af hver af farverne under:
farve 18, naturhvid
farve 04, grøn
farve 12, fersken
farve 13, koral
farve 50, isblå
farve 11, stærk gul

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativt garn (Garngruppe A)" – se link under.

DROPS HÆKLENÅL nr 2,5 – eller den nål du skal bruge for at få 28 stangmasker og 16 rækker på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
1 hæklet rude måler 7½-8-8½ cm i bredden og højden.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (1)

100% Bomuld
fra 9.95 kr /50g
DROPS Safran uni colour DROPS Safran uni colour 9.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 59.7kr. Læs mere.
INFORMATION OM OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse.

FARVER:
FARVE 1:
Luftmasker + 1.OMG: grøn
2.OMG: fersken
3.OMG: koral
4.-5.OMG: isblå

FARVE 2:
Luftmasker + 1.OMG: isblå
2.OMG: koral
3.OMG: fersken
4.-5.OMG: stærk gul

FARVE 3:
Luftmasker + 1.OMG: stærk gul
2.OMG: isblå
3.OMG: grøn
4.-5.OMG: fersken

FARVESKIFT:
For at få en pæn overgang ved farveskift hækles sidste maske (= kædemasken) på omgangen således: Stik nålen ind i luftmasken fra begyndelsen af omgangen, lav et omslag med den nye farve og træk tråden gennem masken på nålen.

----------------------------------------------------------

BIKINIOVERDEL:
Der hækles først 6 ruder som sys sammen til 2 skåle. Derefter hækles der en kant rundt om hver skål før de hækles sammen.

HÆKLET RUDE:
Start med nål 2,5 og hækl diagram A.1 og FARVER – læs MØNSTER og FARVER over. LÆS FARVSKIFT for en pæn overgang mellem farverne.
HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
1 hæklet rude måler 7½-8-8½ cm i bredden og højden.
Hækl i alt 6 ruder: 2 ruder i hver farve (dvs, FARVE 1, FARVE 2 og FARVE 3).

MONTERING:
Monteringen gøres med naturhvid.
Sy 1 hæklet rude i hver farvekombination (= 3 hæklede ruder) sammen yderst i kanten så de danner en trekant. Sy i hver maske henad.
Sy de 3 sidste hæklede ruder sammen på samme måde, men spejlvendt, så de to trekanter på bikinioverdelen bliver symmetrisk.

KANTER:
Kanterne hækles med naturhvid.
Hæft tråden med 1 fastmaske i hjørnet på den ene trekant. Hækl 1 fastmaske i hver maske/om hver luftmaske rundt om hele trekanten, men om luftmaskebuen i hjørnerne hækles der (1 fastmaske, 3 luftmasker, 1 fastmaske). Klip tråden. Gentag rundt om den anden trekant.
Nu hækles de to trekanter sammen langs med nederste kant således:
Hæft tråden med en fastmaske om luftmaskebuen i det ene hjørne på trekanten. Hækl 1 fastmaske om samme luftmaskebue, * 2 luftmasker, spring over 2 masker, 1 fastmaske i hver af de næste 2 masker *, gentag fra *-* 4 gange til. Hækl 2 luftmasker, spring over 1 maske, 2 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet. Hækl 2 fastmasker om luftmaskebuen i hjørnet på den anden trekant. Hækl derefter på samme måde langs med nederste kant på denne trekant (dvs hækl fra *-* 4 gange og afslut med 2 luftmasker og 2 fastmasker om den sidste luftmaskebue). Vend og hækl tilbage med 1 fastmaske i hver maske/om hver luftmaske. Klip og hæft tråden.

SNOET SNOR:
Klip 1 tråd stærk gul, 1 tråd fersken og 1 tråd koral (= 3 tråde) á 3 meter. Sno dem sammen til de gør modstand. Læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende og klip tråden til. Start midt foran på bikinioverdelen og træk snoren op og ned i hulrækken. Snoren bindes midt foran på bikinioverdelen.
Klip 1 tråd stærk gul, 1 tråd fersken og 1 tråd koral (= 3 tråde) á 1,5 meter. Sno dem sammen til de gør modstand. Læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende og klip tråden til. Sy snoren i hjørnet øverst på bikinioverdelen. Lav en snor til og sy den fast på samme måde. Snorene bindes i nakken.

Diagram

= hækl 4 luftmasker og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske
= 1 luftmaske
= hækl 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl derefter næste stangmaske, men ved sidste gennemtræk trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen
= hækl 3 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl en stangmaske til på samme måde (= 3 løkker på nålen), hækl derefter næste stangmaske, men ved sidste gennemtræk trækkes tråden gennem alle 4 løkker på nålen
= 1 stangmaske om luftmaske-buen
= 1 halvstangmaske om luftmaske-buen
= 1 fastmaske om luftmaske-buen
= 1 fastmaske i masken
= Omgangen begynder med 1 luftmaske og afsluttes med 1 kædemaske i 1.luftmaske i starten af omgangen
= Omgangen begynder med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen
= Omgangen begynder med 1 luftmaske og afsluttes med 1 kædemaske i 1.luftmaske i starten af omgangen, derefter hækles der 1 kædemaske i de 2 næste masker i starten af forrige omgang. OBS: Farveskift gøres når den sidste kædemaske hækles!
= Omgangen begynder med 2 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 2.luftmaske i starten af omgangen



Tiziana 21.07.2017 - 14:36:

Buongiorno volevo sapere se le coppe sono cucite insieme sul davanti o sono separate perche dalla spiegazione del bordo inferiore non riesco a capire bene . grazie

DROPS Design 21.07.2017 kl. 15:35:

Buongiorno Tiziana, la confezione delle coppe è spiegata nella sezione bordi: dopo aver fatto i due triangoli, viene lavorato un bordo con il bianco e i triangoli vengono uniti; poi verrà fatto il cordino che si allaccerà sul davanti. Buon lavoro!

Kommentere opskrift DROPS 178-72

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.