DROPS / 178 / 73

Samantha by DROPS Design

Bikinitop med striber, hæklet i DROPS Safran. Størrelse XS - XXXL.

DROPS Design: Model e-250
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: XS - S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS SAFRAN fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50 g af hver farve:
farve 11, stærk gul
farve 02, mellemrosa
farve 13, koral
farve 28, appelsin
farve 20, rustrød
OBS: Hvis arbejdet hækles ensfarvet vil der gå ca 50-50-50-50-50-100-100 g i Safran.

DROPS HÆKLENÅL nr 2,5 – eller den nål du skal bruge for at få 28 stangmasker og 16 rækker på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (1)

100% Bomuld
fra 9.95 kr /50g
DROPS Safran uni colour DROPS Safran uni colour 9.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 49.75kr. Læs mere.
HÆKLEINFO:
På første række i arbejdet hækles den første stangmaske i 5.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker).
På begyndelsen af hver række med stangmasker, erstattes første stangmaske med 3 luftmasker.

STRIBER:
OBS: Striberne er forskellige i de forskellige størrelser. (Modellen på billedet er str XS). Se farveforslag for de forskellige størrelser.
Luftmasker + 1.RÆKKE: stærk gul.
2.-3.RÆKKE: mellemrosa.
4.-5.RÆKKE: koral.
6.-7.RÆKKE: appelsin.

Videre hækles der i de forskellige størrelser således:
STØRRELSE XS:
8.-9.RÆKKE: rustrød.

STØRRELSE S:
8.-9.RÆKKE: koral.
10.-11.RÆKKE: rustrød.

STØRRELSE M:
8.-9.RÆKKE: koral.
10.RÆKKE: appelsin.
11.-12.RÆKKE: rustrød.

STØRRELSE L:
8.-9.RÆKKE: koral.
10.-11.RÆKKE: appelsin.
12.-13.RÆKKE: rustrød.

STØRRELSE XL og XXL:
8.-9.RÆKKE: koral.
10.-11.RÆKKE: appelsin.
12.RÆKKE: koral.
13.-14.RÆKKE: rustrød.

STØRRELSE XXXL:
8.-9.RÆKKE: koral.
10.-11.RÆKKE: appelsin.
12.-13.RÆKKE: koral.
14.-15.RÆKKE: rustrød.
----------------------------------------------------------

BIKINITOP:
Der hækles først 2 løse skåle. Derefter sættes skålene ind på en snoet snor.

SKÅL:
Hækl 21-21-24-27-27-32-38 luftmasker med stærk gul på nål 2,5 – læs STRIBER! Hækl frem og tilbage således (1.række = retsiden): Hækl 1 stangmaske i 5.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker) - læs HÆKLEINFO, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 15-15-18-21-21-26-32 luftmasker, hækl (2 stangmasker, 1 luftmaske, 2 stangmasker) i den sidste luftmaske på rækken, rotere arbejdet, spring over den sidste luftmaske (dvs, luftmasken som der lige blev hæklet i) og fortsæt med 1 stangmaske i hver af de resterende 17-17-20-23-23-28-34 luftmasker på den anden side af luftmaske-rækken = 38-38-44-50-50-60-72 stangmasker + 1 luftmaske. Vend arbejdet og fortsæt frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmaske på hver side af luftmaske-rækken og hækl (2 stangmasker, 1 luftmaske 2 stangmasker) om luftmasken på toppen af hver række. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Fortsæt således til der er hæklet totalt 9-11-12-13-14-14-15 rækker med stangmasker, men på sidste række justeres maskeantallet så der bliver 35-39-44-49-51-56-64 stangmasker på hver side af luftmasken på toppen (= totalt 70-78-88-98-102-112-128 stangmasker). Arbejdet måler ca 11-14-15-16-18-18-19 cm langs nederste kant på skålen. Klip tråden.

KANT NEDERST PÅ SKÅLEN:
Hækl en kant frem og tilbage langs bunden af skålen med koral. Første række hækles om siden på yderste stangmasker således:

1.RÆKKE: Sæt tråden fast med 1 fastmaske, hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), hækl 1 stangmaske til om samme stangmaske. Hækl * 1 luftmaske, 2 stangmasker om næste stangmaske *, gentag fra *-* 16-20-22-24-26-26-28 gange til langs med nederste kant på skålen.
2.RÆKKE: Hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), hækl * 1 luftmaske, spring over 2 stangmasker, Hækl 2 stangmasker om næste luftmaske *, gentag fra *-* 16-20-22-24-26-26-28 gange til, hækl 1 luftmaske og afslut med 1 stangmaske i sidste maske.
3.RÆKKE: Hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), hækl * 1 luftmaske, 2 stangmasker om næste luftmaske *, gentag fra *-* 17-21-23-25-27-27-29 gange til. Klip ikke tråden!

KANT:
Hækl * 2 luftmasker, 1 fastmaske *, gentag fra *-* 2 gange langs siden på kanten nederst på skålen. Fortsæt med * 2 luftmasker, spring over 1 stangmaske, 1 fastmaske i næste stangmaske *, gentag fra *-* op til luftmasken på toppen af skålen, hækl (1 fastmaske, 2 luftmasker, 1 fastmaske) om denne luftmaske og fortsæt videre nedad på samme måde som på første side. Afslut med 1 fastmaske om den sidste stangmaske på sidste række på kanten nederst på skålen. Klip og hæft tråden.

Hækl 1 skål til på samme måde.

SNOET SNOR:
Klip 3 tråde à 3 meter med stærk gul. Sno dem sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende og klip trådene til så enderne bliver jævne. Træk snoren op og ned mellem stangmaske-grupperne nederst på kanten på hver af de 2 skåle. Bikinien bindes bagpå.

Klip 3 tråde à 1,2 meter med stærk gul. Sno dem sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende og klip trådene til så enderne bliver jævne. Træk snoren gennem kanten på toppen af skålen og lav en større knude på snoren.
Lav en snor til på samme måde og sy den fast i toppen af den anden skål. Snorene bindes bag i nakken.

Diagram


Heidi Cecilie Brandshaug Løken 22.07.2017 - 11:25:

Hekler str M. Cupen blir 20 cm bred nederst. Hva gjør jeg feil? Den er jo så lang og smal på bildet.

DROPS Design 09.08.2017 kl. 15:19:

Hej Heidi, hækler du i DROPS Safran, så hækler du lidt løsere end hvad vi gør ifølge opskriften. Om du gør det så vælg en nål som er et halvt nummer mindre, da kommer det sikkert til at stemme. God fornøjelse!

Kommentere opskrift DROPS 178-73

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.