DROPS / 222 / 25

White Water by DROPS Design

Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med sadelskulder, hulmønster og pufærmer. Størrelse S - XXXL.

  • White Water / DROPS 222-25 - Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med sadelskulder, hulmønster og pufærmer. Størrelse S - XXXL.
  • White Water / DROPS 222-25 - Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med sadelskulder, hulmønster og pufærmer. Størrelse S - XXXL.
  • White Water / DROPS 222-25 - Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med sadelskulder, hulmønster og pufærmer. Størrelse S - XXXL.
  • White Water / DROPS 222-25 - Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med sadelskulder, hulmønster og pufærmer. Størrelse S - XXXL.
DROPS Design: Model ks-172
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
175-200-225-250-275-300 g farve 38, kridt

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde = 10 x 10 cm.
20 masker i bredden med mønster A.3 = 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik og hulmønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------
Strikkefasthed – Se hvorfor og hvordan du måler her
Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her
-------------------------------------------------------


75% Mohair, 25% Silke
fra 33.95 kr /25g
DROPS Kid-Silk uni colour DROPS Kid-Silk uni colour 33.95 kr /25g
YarnLiving
Bestil
DROPS Kid-Silk long print DROPS Kid-Silk long print 33.95 kr /25g
YarnLiving
Bestil
needles Pinde & Hæklenåle Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 237.65kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man maskeantallet der skal tages ud/ind over (f.eks 17 masker), og deler med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 5) = 3,4.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 3. og 4. maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.
Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel skiftevis ca hver 2. og 3. maske og hver 3. og 4. maske ret sammen.

UDTAGNINGSTIPS-1:
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind (fra vrangen) strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2:
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.

LUKKETIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan der laves omslag efter ca hver 3. eller hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskanten strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, ovenfra og ned. Skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig. Derefter strikkes der masker op langs med skuldrene, og der strikkes videre rundt over alle masker, samtidig med at der tages ud til ærmer og til bærestykke. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, ovenfra og ned.

HALSKANT:
Slå 90-90-94-106-110-110 masker op på rundpind 3 med 2 tråde Kid-Silk. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib således: A.1 over de første 15-15-15-18-18-18 masker, strik de første 2 masker i A.1 (= ca halve bagstykket), sæt et mærke her, A.2 over de næste 13-13-15-15-17-17 masker (= skuldermasker), sæt et mærke her, A.1 over de næste 30-30-30-36-36-36 masker, strik de første 2 masker i A.1 (= forstykket), sæt et mærke her, A.2 over de næste 13-13-15-15-17-17 masker (= skuldermasker), sæt et mærke her, A.1 over de sidste 15-15-15-18-18-18 masker (= ca halve bagstykket). Fortsæt rundt således i 3 cm. Klip tråden.
Nu deles arbejdet til bagstykke, forstykke og sadelskuldre.
Sæt de første 17-17-17-20-20-20 masker på en tråd (= ca halve bagstykket), spring over de næste 13-13-15-15-17-17 masker (= sadelskulder), sæt de næste 32-32-32-38-38-38 masker på en tråd (= forstykket), spring over de næste 13-13-15-15-17-17 masker (= sadelskulder), sæt de sidste 15-15-15-18-18-18 masker på en tråd (= ca halve bagstykket).
Nu strikkes sadelskuldrene i hver side, hver for sig.

SADELSKULDRE:
= 13-13-15-15-17-17 masker. Strik frem og tilbage over skuldermaskerne i den ene side på rundpind 3, således: Slå 1 maske op på pinden (= kantmaske), strik de 13-13-15-15-17-17 masker i mønster som før, samtidig med at alle 1 vrang tages ud til 2 vrang – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (= 6-6-7-7-8-8 masker taget ud), slå 1 maske op i slutningen af pinden (= kantmaske) = 21-21-24-24-27-27 masker. Nu strikkes der mønster (1 patentmaske, 2 vrang) frem og tilbage til arbejdet måler 7-7-7-8-8-8 cm fra der hvor alle 1 vrang blev taget ud til 2 vrang – sørg for at sidste pind strikkes fra vrangen. Sæt maskerne på en tråd. Strik den anden sadelskulder på samme måde.

Nu strikkes forstykket, bagstykket og skuldermaskerne ind på samme rundpind 5, samtidig med at der strikkes masker op langs med siderne på sadelskuldrene. Strik fra retsiden således:
Start ca midt bagpå og strik ret over de 17-17-17-20-20-20 masker på halve bagstykket og tag samtidig 5-5-5-5-5-5 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 22-22-22-25-25-25 masker), strik 16-16-16-20-20-20 masker op indenfor kantmasken langs med siden på sadelskulderen, strik 1 maske ret * 1 ret i forreste og bagerste led af næste maske, slå om *, strik fra *-* over de næste 18-18-21-21-24-24 masker, strik 1 maske ret i forreste og bagerste led af masken, strik 1 maske ret (= 58-58-67-67-76-76 masker til ærme), strik 16-16-16-20-20-20 masker op indenfor kantmasken langs med den anden side på sadelskulderen, strik ret over de næste 32-32-32-38-38-38 masker på forstykket og tag samtidig 9-9-9-9-9-9 masker ud jævnt fordelt (= 41-41-41-47-47-47 masker), strik 16-16-16-20-20-20 masker op indenfor kantmasken langs med siden på den anden sadelskulder, strik 1 maske ret, * 1 ret i forreste og bagerste led af næste maske, slå om *, strik fra *-* over de næste 18-18-21-21-24-24 masker, strik 1 ret i forreste og bagerste led af masken, strik 1 maske ret (= 58-58-67-67-76-76 masker), strik 16-16-16-20-20-20 masker op indenfor kantmasken langs med den anden side på sadelskulderen, strik ret over de 15-15-15-18-18-18 masker på ca halve bagstykket og tag samtidig 4-4-4-4-4-4 masker ud jævnt fordelt (= 19-19-19-22-22-22 masker).
Der er nu 262-262-280-308-326-326 masker på pinden. Strik 1 omgang ret.

BÆRESTYKKE:
Sæt en mærketråd ca midt bagpå. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Nu strikkes der mønster og sættes 4 mærker i arbejdet således:
1.mærke: Strik A.3 over de første 35-35-35-42-42-42 masker, strik de første 3 masker i A.3, sæt 1.mærke i næste maske (= halve bagstykket).
2.mærke: Strik glatstrik over de næste 56-56-65-65-74-74 masker, sæt 2.mærke i næste maske (= højre ærme).
3.mærke: Strik A.3 over de næste 70-70-70-84-84-84 masker, strik de første 3 masker i A.3, sæt 3.mærke i næste maske (= forstykke).
4.mærke: Strik glatstrik over de næste 56-56-65-65-74-74 masker, sæt 4.mærke i næste maske (= venstre ærme).
Strik A.3 over de sidste 35-35-35-42-42-42 masker (= halve bagstykket).
Lad disse 4 mærker følge med videre, der skal tages ud ved hvert af disse mærker.
Fortsæt rundt med mønster således (maskerne med mærke strikkes i glatstrik), SAMTIDIG på næste omgang starter udtagningen til ÆRME og BÆRESTYKKE, tag ud som forklaret under:

ÆRMEUDTAGNING:
Strik glatstrik på ærmerne.
SAMTIDIG på næste omgang tages der 4 masker ud til ærmer således:
Tag ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag ud FØR 2. og 4. mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ud).
Der tages ud på ærmerne, og de nye masker strikkes i glatstrik.
Tag ud således på hver 2.omgang totalt 7-10-7-9-6-8 gange.

BÆRESTYKKEUDTAGNING (gælder forstykket og bagstykket):
Strik mønster som før på forstykket og bagstykket.
SAMTIDIG på næste omgang tages der 4 masker ud til bærestykke således:
Tag ud FØR 1. og 3. mærke, og tag ud EFTER 2. og 4. mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ud).
Der tages ud på forstykket og bagstykket, og de nye masker strikkes løbende ind i A.3.
Tag ud således på hver 2.omgang totalt 0-7-7-7-14-21 gange.

Når alle udtagninger er færdige, er der 290-330-336-372-406-442 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 19-21-23-25-27-29 cm fra mærket efter halskanten.
Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste omgang strikkes således:
Strik de første 42-45-47-52-59-66 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 64-78-77-85-88-92 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-10-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 81-87-91-101-115-129 masker som før (= forstykke), sæt de næste 64-78-77-85-88-92 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-10-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 39-42-44-49-56-63 masker som før (= bagstykke).
Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.

RYG & FORSTYKKE:
= 174-186-198-222-250-278 masker. Fortsæt rundt med mønster som før, men over de 14-6-12-10-10-10 masker i hver side (dvs de 6-6-8-10-10-10 nye masker som blev slået op + 4-0-2-0-0-0 masker på hver side af disse masker) strikkes der glatstrik.
Fortsæt således til arbejdet måler 19-19-18-18-17-17 cm fra delingen. Sørg for at sidste omgang som strikkes er 2. 4. 6. eller 8. række i diagram A.3, og strik næste omgang således:
Strik mønster som før, men spring over omslaget i hver rapport A.3 (= der tages 1 maske ind i hver rapport A.3), samtidig tages der 4-3-6-5-5-5 masker ud jævnt fordelt over de 14-6-12-10-10-10 masker ret i hver side (= 20-24-24-28-32-36 masker taget ind og 8-6-12-10-10-10 masker taget ud på omgangen) = 162-168-186-204-228-252 masker.
Skift til rundpind 3. Nu strikkes der rib således:
Strik de 2 sidste masker i A.1, strik A.1 til der er 1 maske tilbage på omgangen, strik første maske i A.1 – patentmasken i A.1 skal passe over retmaskerne i A.3.
Fortsæt ribben således i 3 cm. Luk af med ret over patentmaskerne og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Blusen måler ca 46-48-50-52-54-56 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 64-78-77-85-88-92 masker fra tråden i den ene side tilbage på lille rundpind/strømpepinde 5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-10-10-10 nye masker under ærmet = 70-84-85-95-98-102 masker.
Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 21-20-19-15-14-13 cm fra delingen - prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde (der er nu ca 9 cm rib tilbage til færdigt mål), tages der 28-42-40-47-47-51 masker ind jævnt fordelt = 42-42-45-48-51-51 masker.
Skift til strømpepinde 3. Strik A.1 rundt i 9 cm. Luk af med ret over patentmaskerne og vrang over vrang – husk LUKKETIPS.
Ærmet måler ca 30-29-28-24-23-22 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 17.03.2021
SADELSKULDRE: ... Nu strikkes der mønster (1 patentmaske, 2 vrang) frem og tilbage til arbejdet måler 7-7-7-8-8-8 cm ... BÆRESTYKKE: ... Fortsæt rundt med mønster således (maskerne med mærke strikkes i glatstrik) ...

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = stik højre pind gennem masken fra forrige pind/omgang, strik 1 maske ret og slip maskerne af venstre pind (= patentmaske)
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = strik 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
diagram
signature

Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 222-25) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (37)

country flag Helene 29.03.2021 - 06:20:

Hallo, seit Wochen kreisen meine Gedanken um diesen schönen Sommerpulli. Jetzt haben ich die Zeit gefunden den zu Stricken tu mich aber bei der Wolle schwer. Die empfohlene Wolle sowie die Wolle die am altnativ nehmen kann ist mit Mohair. Ist die Wolle für den Sommer nicht zu kratzig? Merino Wolle für den Sommer finde ich zu dick und Baumwolle kann ich mir nicht vorstellen das die Arme so schönen fallen wie bei dem Foto. Können sie mir da ein Tipp geben? Lg Helene

user icon DROPS Design 06.04.2021 kl. 08:43:

Liebe Helene, am besten wenden Sie sich an Ihrem DROPS Laden, dort wird man Ihnen gerne persönliche Hilfe weitergeben - auch telefonisch oder per E-Mail. Viel Spaß beim stricken!

country flag Svenja 16.03.2021 - 21:50:

Hallo, wie stricke ich denn die markierten Maschen ab? Im muster A3 oder einfach rechts? LG und Danke?

user icon DROPS Design 17.03.2021 kl. 13:13:

Liebe Svenja, diese Maschen werden glatt rechts gestrickt - diese Information wird dazu geschrieben, danke für den Hinweis. Viel Spaß beim stricken!

country flag Sussi Christiansen 14.03.2021 - 15:19:

White Water Ks-172 Hej igen, jeg har lavet en strikkeprøve med 2 tråde og det er den jeg har skrevet om, der ikke passer, så hvad gør jeg så😳

user icon DROPS Design 17.03.2021 kl. 15:20:

Hej igen Sussi, i 2 tråde DROPS Kid-Silk? Hvis du strikker meget stramt må du prøve med pind nr 7 for at få 17 masker på 10 cm :)

country flag Sussi Christiansen 11.03.2021 - 11:02:

White Water ks-172 Hej, jeg får 20 masker på pind 6 i glatstrik, skulle strikke str. xl , kan jeg strikke en str. l ,og så få det til at passe i størrelsen. (Opskr. Siger 17 m på pind 5) mvh. Sussi

user icon DROPS Design 11.03.2021 kl. 11:10:

Hej igen Sussi, nej så kommer målene ikke til at stemme. Du skal strikke med 2 tråde DROPS Kid Silk, så vil strikkefastheden også passe :)

country flag Sussi Christiansen 09.03.2021 - 09:51:

Jeg skal strikke White Water model K’s-172. Jeg kan ikke få strikkefastheden til at passe, jeg får 20 masker på pind 6 i glatstrik med kid-silk, kan jeg strikke en str. mindre? Bliver pinden større, bliver blusen for hullet. Mvh. Sussi

user icon DROPS Design 09.03.2021 kl. 12:11:

Hej Sussi, strikker du med 2 tråde/dobbelt tråd, så skal du få 17 masker på 10 cm, får du for mange masker på 10 cm så prøv med tykkere pinde :)

country flag Winny 04.03.2021 - 11:02:

Hallo, ik begrijp niet hoe ik bij de zadelschouder van 15 naar 24 steken ga als ik er 7 moet meerderen. De kantsteek is toch alleen op de naald zetten of moet ik hem ook breien?

user icon DROPS Design 07.03.2021 kl. 10:39:

Dag Winny,

Naast het meerderen heb je aan beide kanten ook nog een kantsteek opgezet, waardoor er in totaal 9 steken bij gekomen zijn.

country flag Steffie Östlund 26.02.2021 - 15:53:

Hur många maskor ska det finnas på sadelaxeln när den är klar vid 8 cm? Stickar den i XXXL.

user icon DROPS Design 03.03.2021 kl. 14:54:

Hej Steffie, du har stadigvæk 27 masker når du har strikket de 8 cm. I næste stykke strikker du masker op langs med siderne på sadelskulderen. God fornøjelse!

country flag Josina 25.02.2021 - 14:23:

Hallo, die Angaben bei der sattelschulter verwirren mich. Soll ich nach der ersten Reihe Zunahmen (von 17M auf 27M) diese in den nächsten 8cm fortführen-also jede linke Masche weiterhin verdoppeln? Oder soll ich ab da die 27M nur noch im Muster stricken?

user icon DROPS Design 25.02.2021 kl. 15:24:

Liebe Josina, die Sattelschulter wird bei der 1. Reihe über 17Maschen gestrickt aber gleichzeitig 1 m beiseitig anschlagen + 1 M in jedem Linken-Bereich zunehmen = 17+2+8 = 27 Maschen nach der 1. Reihe bei der Sattelschulter. Jetzt über diese 27 Maschen hin und zurück (wie zuvor mit die rechten Maschen wie in A.2 und 2 Linken Maschen dazwischen) stricken bis die Arbeit/die Sattelschulter 8 cm misst. Viel spaß beim stricken!

country flag Willemien 21.02.2021 - 12:01:

Graag wil ik dit patoon breien op rechte naalden. Hoe moet ik dan het telpatroon in de teruggaande naald breien? Zoals de steken zich voordoen of het telpatroon van links naar rechts lezen in de tweede naald? Jammer dat er zoveel patronen voor rondbreinaalden staan. Daar heb ik altijd moeite mee. Alvast dank voor de reactie.

user icon DROPS Design 23.02.2021 kl. 13:09:

Dag Willemien,

In de teruggaande naalden moet je dan inderdaad het patroon van links naar rechts lezen. In het telpatroon staat ook aangegeven hoe je de betreffende steken aan de verkeerde kant moet breien. Zorg ervoor dat je de oneven naalden in het telpatroon steeds aan de goede kant hebt.

country flag Pernilla Lytton 18.02.2021 - 15:08:

Varför är diagram beskrivningen på norska i den svenska översättningen?

user icon DROPS Design 18.02.2021 kl. 15:18:

Hej Pernilla, Så, nu er den opdateret, tak for info :)

Kommentere opskrift DROPS 222-25

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.