Linda skrev:
Oppskrift mangler! Hvor finner jeg den?
05.08.2019 - 21:51
Hanne skrev:
Hvor finner jeg oppskriften?
05.08.2019 - 05:56
Grethe Holst skrev:
Hvor er oppskriften? Størrelse og Materiale kommer 2ganger i stedet.
03.08.2019 - 12:00
Vera skrev:
Congratulations Drops ! Thank you for being so En Vogue with your styling and colour palatte offerings! Certain style seem to annoy some viewers but I say BRAVO! Your Team are on Point - and I wish you well!
03.08.2019 - 11:08
Rosy skrev:
Très beau modèle, une réussite !
29.07.2019 - 09:02
Hilde Verwimp skrev:
Waar kan ik hiervan het patroon vinden?
20.07.2019 - 10:48DROPS Design svarede:
Dag Hilde,
Dit patroon is nog niet gepupubliceerd, het moet nog nagelezen/vertaald worden. We zetten dagelijks nieuwe patronen online van de Herfst Wintercollectie 019/20, dus houd de site in de gaten.
23.07.2019 - 11:53
Jacqueline skrev:
This is really beautiful, I would LOVE to make this!!! It's just absolutely perfect!!!!
29.06.2019 - 13:48
Laurence skrev:
J'adore, parfait tel quel !
25.06.2019 - 17:19
Mirjam skrev:
Perfekt som kjole.
22.06.2019 - 19:32
Cristina skrev:
Walk in the park
20.06.2019 - 15:53
Golden Fall#goldenfallsweater |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk eller 1 tråd DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med snoning og V-hals med sjalskrave. Størrelse S - XXXL.
DROPS 205-37 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal der skal tages ind over (f.eks 46 masker) og deler maskerne med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 9) = 5,1. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 4.og 5.maske sammen. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder V-halsen): Alle indtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ind før A.3 således: Strik til der er 2 masker tilbage før A.3, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) Tag 1 maske ind efter A.4 således: Strik A.4, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind). INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på rundpind op til V-halsen, derefter strikkes for- og bagstykket frem og tilbage fra midt foran og op til ærmegabene. Derefter strikkes forstykkerne og bagstykket færdige hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpinde. RYG & FORSTYKKE: Slå 200-220-232-260-284-308 masker op på rundpind 4 med 2 tråde Kid-Silk eller 1 tråd Brushed Alpaca Silk. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Skift til rundpind 5 og strik næste omgang således: Sæt 1 mærketråd i starten af omgangen (= siden), strik glatstrik over de første 46-50-54-58-62-70 masker – tag 9-9-10-11-10-13 masker ind jævnt fordelt over disse masker – læs INDTAGNINGSTIPS-1, strik A.1 over de næste 5-5-5-7-7-7 masker, A.2 over de næste 5-5-5-7-7-7 masker, strik glatstrik over de næste 46-50-54-58-62-70 masker – tag 9-9-10-11-10-13 masker ind jævnt fordelt over disse masker (= forstykke), sæt 1 mærketråd her (= siden), strik glatstrik over de resterende 98-110-114-130-146-154 masker – tag 14-18-16-22-28-26 masker ind jævnt fordelt over disse masker (= bagstykke). Når A.1 og A.2 er strikket færdig er der 174-190-202-224-244-264 masker på pinden (= 90-98-104-116-126-136 masker på forstykke og 84-92-98-108-118-128 masker på bagstykke). Derefter strikkes A.3 (= 8-8-8-11-11-11 masker) over A.1 og strik A.4 (= 8-8-8-11-11-11 masker) over A.2, de resterende masker strikkes i glatstrik. Fortsæt dette mønster, A.3 og A.4 gentages i højden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik til arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm – afpas efter en omgang med lige tal. Nu skal arbejdet deles til hals mellem de 2 snoninger på forstykket. Videre strikkes arbejdet frem og tilbage fra midt foran, med start fra retsiden. Der skal tages ind til V-hals på første pind fra retsiden - samtidig når arbejdet måler 36-37-38-39-40-41 cm lukkes der af til ærmegab, dvs der strikkes således (mønsteret fortsætter som før): V-HALS: Tag ind til V-hals på første pind fra retsiden - læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind på hver 6.pind totalt 2 gange, hver 4.pind totalt 1-2-2-3-3-3 gange, derefter på hver 2.pind totalt 7-6-7-6-7-8 gange. ÆRMEGAB: Når arbejdet måler 36-37-38-39-40-41 cm lukkes der af 10-14-14-18-18-20 masker af i hver side (= 5-7-7-9-9-10 masker på hver side af mærketrådene i siderne). Videre strikkes forstykkerne og bagstykket hver for sig som forklaret under. HØJRE FORSTYKKE: Fortsæt med glatstrik, A.4 og halsindtagning som før. Når indtagningen til V-hals er færdig, er der 30-32-34-38-42-45 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 16-17-18-19-20-21 cm fra hvor der blev lukket af til ærmegab (arbejdet måler totalt 52-54-56-58-60-62 cm). På næste pind fra vrangen lukkes de første 22-24-26-27-31-34 masker af til skulder = 8-8-8-11-11-11 masker på pinden. Fortsæt med A.4 over de resterende masker til sjalskraven måler 6-6-7-7-7-8 cm. På næste pind fra retsiden strikkes maskerne over snoningen ret sammen 2 og 2 = 5-5-5-7-7-7 masker, luk af på næste pind fra retsiden. VENSTRE FORSTYKKE: Fortsæt med glatstrik, A.3 og halsindtagning som før. Når indtagningen til V-hals er færdig, er der 30-32-34-38-42-45 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 16-17-18-19-20-21 cm fra hvor der blev lukket af til ærmegab (arbejdet måler totalt 52-54-56-58-60-62 cm). På næste pind fra retsiden lukkes de første 22-24-26-27-31-34 masker af til skulder = 8-8-8-11-11-11 masker på pinden. Fortsæt med A.3 over de resterende masker til sjalskraven måler 6-6-7-7-7-8 cm. På næste pind fra retsiden strikkes maskerne over snoningen ret sammen 2 og 2 = 5-5-5-7-7-7 masker, luk af på næste pind fra retsiden. BAGSTYKKE: = 74-78-84-90-100-108 masker. Strik glatstrik til arbejdet måler 14-15-16-17-18-19 cm fra hvor der blev lukket af til ærmegab (arbejdet måler totalt 50-52-54-56-58-60 cm). På næste pind fra retsiden lukkes de midterste 28-28-30-34-36-38 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 22-24-27-27-31-34 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm og luk løst af. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRME: Slå 72-80-80-84-92-96 masker op på rundpind/strømpepinde 4 med 2 tråde Kid-Silk eller 1 tråd Brushed Alpaca Silk. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Sæt 1 mærketråd i starten af omgangen, mærketråden skal bruges lidt senere når der skal tages ind og ud. Skift til lille rundpinde 5 og strik næste omgang således: Strik ret over de første 30-34-34-34-38-42 masker – tag 8-10-8-9-11-13 masker ind jævnt fordelt over disse masker, strik A.1 over de næste 5-5-5-7-7-7 masker, A.2 over de næste 5-5-5-7-7-7 masker, strik ret over de resterende 32-36-36-36-40-40 masker – tag 10-12-10-11-13-11 masker ind jævnt fordelt over disse masker. Når A.1 og A.2 er strikket færdig, er der 60-64-68-72-76-80 masker på pinden. Derefter strikkes A.3 (= 8-8-8-11-11-11 masker) over A.1 og strik A.4 (= 8-8-8-11-11-11 masker) over A.2, de resterende masker strikkes i glatstrik. Når arbejdet måler 14 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-3. Gentag indtagningen når arbejdet måler 35 cm = 56-60-64-68-72-76 masker. Strik videre til arbejdet måler 42-42-42-41-39-37 cm. Nu tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 3.cm totalt 2 gange = 60-64-68-72-76-80 masker. Strik videre til arbejdet måler 49-48-48-46-44-41 cm – afpas efter en omgang med lige tal. Nu strikkes der frem og tilbage over alle masker til arbejdet måler 52-52-52-51-49-47 cm. På næste pind fra retsiden strikkes de 6-6-6-8-8-8 masker over snoningen ret sammen 2 og 2 = 54-58-62-64-68-72 masker. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy sjalskraven sammen midt bagpå med maskesting og sy den til halsudskæringen bag i nakken - sømmen skal vende ind mod vrangen. Sy ærmerne i, dvs sy aflukningskanten på ærmet fast til ærmegabet. Åbningen på undersiden af ærmet skal sys fast til hvor der blev lukket af til ærmegab på ryg- og forstykke. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #goldenfallsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 22 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 205-37
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.