Kiki skrev:
Certainement le modèle le plus original de la collection!
15.12.2017 - 17:32
Victoria Zumkley skrev:
Außergewöhnlich und sehr schön.
13.12.2017 - 20:30
Sylvie skrev:
Sobre et original
13.12.2017 - 11:57
Alexandrine Martin skrev:
Tres classe tres feminin le must de la saison
11.12.2017 - 17:43
Sweet Twist#sweettwistsweater |
||||
![]() |
![]() |
|||
Strikket bluse med krydsende forstykker. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Alpaca + DROPS Kid-Silk.
DROPS 188-10 |
||||
INFORMATION TIL OPSKRIFT: RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. INDTAGNINGSTIPS (gælder halsen): Tag ind til hals på indersiden af 3 kantmasker i retstrik. Alle indtagninger gøres fra retsiden! Tag ind således før 3 kantmasker: Strik 2 ret sammen. Tag ind således efter 3 kantmasker: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmer): Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud ved at lave et omslag om pinden. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. ---------------------------------------------------------- BLUSE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Forstykkerne krydser hinanden midt foran. Begge forstykker strikkes ovenfra og ned, fra den ene skulder og over til modsat hofte. Bagstykket strikkes nedenfra og op. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind nedenfra og op. ROSA FORSTYKKE – STRIKKET FRA HØJRE SKULDER OG OVER TIL VENSTRE HOFTE: Slå 2 masker op med Alpaca og lys rosa Kid-Silk (= 2 tråde). Strik frem og tilbage i glatstrik, Samtidig med at der slåes nye masker op i slutningen af hver pind således: 1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker, slå 1 maske op i slutningen af pinden. 2.PIND (vrangen): Strik vrang over alle masker, slå 1 maske op i slutningen af pinden. 3.PIND: Strik ret over alle masker, slå 2 masker op i slutningen af pinden. 4.PIND: Strik vrang over alle masker, slå 2 masker op i slutningen af pinden. Der er nu taget 6 masker ud og der er 8 masker på pinden. Gentag 1.-4.pind totalt 6-7-7-9-10-11 gange = 38-44-44-56-62-68 masker. Størrelse XL og XXL er nu færdig. Strik videre i størrelse S, M, L og XXXL således: Fortsæt i glatstrik og slå 1 ny maske op i slutningen af hver pind i hver side 1-1-3-1 gange = 40-46-50-70 masker. Alle størrelser: Der er nu 40-46-50-56-62-70 masker på pinden. Nu strikkes der fra retsiden således: Strik ret til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), 3 masker retstrik (= mod halsen). Fortsæt frem og tilbage i glatstrik og 3 masker retstrik mod halsen, SAMTIDIG tages der 1 maske ind indenfor de 3 masker retstrik mod halsen på hver 2.pind totalt 9 gange og der slåes masker op i slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 1 maske op 4-4-3-5-3-1 gange og 2 masker 5-4-4-2-2-2 gange. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når alle masker er slået op og alle indtagninger mod halsen er færdige er der 45-49-52-56-60-66 masker på pinden. Sæt en mærketråd her i højre side af arbejdet set fra retsiden! HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Fortsæt frem og tilbage i glatstrik og 3 masker retstrik i hver side af arbejdet. Når arbejdet måler 40-42-45-47-51-54 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden, sættes der en mærketråd i slutningen af pinden far retsiden (bruges til monteringen). Nu lukkes der af i begyndelsen af hver pind fra vrangen således: 1.PIND (retsiden): Strik over alle masker. 2.PIND (vrangen): Luk 2 maske af, strik de resterende masker på pinden. 3.PIND: Strik over alle masker. 4.PIND: Luk 3 masker af, strik de resterende masker på pinden. Gentag 1.-4.pind totalt 5-7-6-6-2-2 gange, derefter lukkes der 2 maske af i begyndelsen af hver pind fra vrangen helt til alle masker er lukket af. Klip tråden og træk den gennem sidste maske på pinden. NATUR FORSTYKKE – STRIKKET FRA VENSTRE SKULDER OG OVER TIL HØJRE HOFTE: Arbejdet strikkes som det første forstykke, men spejlvendt. Dvs, det strikkes således: Slå 2 masker op med Alpaca og natur Kid-Silk (= 2 tråde). Strik frem og tilbage i glatstrik, Samtidig med at der slåes nye masker op i slutningen af hver pind således: 1.PIND (retsiden): Strik ret over alle masker, slå 1 maske op i slutningen af pinden. 2.PIND (vrangen): Strik vrang over alle masker, slå 1 maske op i slutningen af pinden. 3.PIND: Strik ret over alle masker, slå 2 masker op i slutningen af pinden. 4.PIND: Strik vrang over alle masker, slå 2 masker op i slutningen af pinden. Der er nu taget 6 masker ud og der er 8 masker på pinden. Gentag 1.-4.pind totalt 6-7-7-9-10-11 gange = 38-44-44-56-62-68 masker. Størrelse XL og XXL er nu færdig. Strik videre i størrelse S, M, L og XXXL således: Fortsæt i glatstrik og slå 1 ny maske op i slutningen af hver pind i hver side 1-1-3-1 gange = 40-46-50-70 masker. Alle størrelser: Der er nu 40-46-50-56-62-70 masker på pinden. Nu strikkes der fra retsiden således: Strik 3 masker retstrik (= mod halsen), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over, strik ret over de resterende masker på pinden. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik og 3 masker retstrik mod halsen, SAMTIDIG tages der 1 maske ind indenfor de 3 masker retstrik mod halsen på hver 2.pind totalt 9 gange og der slåes masker op i slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 1 maske op 4-4-3-5-3-1 gange og 2 masker 5-4-4-2-2-2 gange. Når alle masker er slået op og alle indtagninger mod halsen er færdig er der 45-49-52-56-60-66 masker på pinden. Sæt en mærketråd her i venstre side af arbejdet set fra retsiden! HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Fortsæt frem og tilbage med glatstrik og 3 masker retstrik i hver side af arbejdet. Når arbejdet måler 40-42-45-47-51-54 cm – sørg for at det stemmer med det andet forstykke og at næste pind strikkes fra retsiden, sættes der en mærketråd i starten af pinden fra retsiden. Nu lukkes der af i begyndelsen af hver pind fra retsiden således: 1.PIND (retsiden): Luk 2 masker af, strik ret over de resterende masker på pinden. 2.PIND (vrangen): Strik vrang over alle masker på pinden. 3.PIND: Luk 3 masker af, strik ret over de resterende masker på pinden. 4.PIND: Strik vrang over alle masker på pinden. Gentag 1.-4.pind totalt 5-7-6-6-2-2 gange, derefter lukkes der 2 maske af i begyndelsen af hver pind fra retsiden helt til alle masker er lukket af. Klip tråden og træk den gennem sidste maske på pinden. BAGSTYKKE: Slå 84-90-98-106-117-127 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Alpaca + 1 tråd lys rosa Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 4 p retstrik. Derefter strikkes der glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 28-29-30-31-32-34 cm sættes der et mærke i hver side (bruges til monteringen). Fortsæt til arbejdet måler 40-41-42-43-44-45 cm. Sæt et nyt mærke i hver side (bruges til monteringen = markerer ærmegabet i hver side). Fortsæt til arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm. Nu strikkes der retstrik over de midterste 28-28-30-30-31-31 masker på pinden, de resterende masker strikkes i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Fortsæt således til der er strikket 4 p retstrik over de midterste masker. På næste pind lukkes de midterste 24-24-26-26-27-27 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. Nu tages der 1 maske ind indenfor de 3 masker retstrik på næste pind fra halsen - læs INDTAGNINGSTIPS = 29-32-35-39-44-49 masker til skulder. Fortsæt til arbejdet måler totalt 56-58-60-62-64-66 cm. Luk af. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRMER: Slå 38-40-41-43-44-47 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Alpaca og 1 tråd lys rosa Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 4 p retstrik. Derefter strikkes der glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 9-7-6-6-6-4 cm tages der 1 maske ud indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 10.-9.-8.-7.-6.-6.pind totalt 9-10-11-12-13-13 gange = 56-60-63-67-70-73 masker. Fortsæt til ærmet måler 49-48-46-45-43-41 cm. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Læg bagstykket på et bord med retsiden ned mod bordet og vrangen op. Montering naturfarvet forstykke: Læg det naturfarvede forstykke ovenpå bagstykket med vrangen ned mod bagstykket og retsiden op. Det naturfarvede forstykke skal ligge så det skrår fra venstre skulder og ned til højre hofte - se måleskitsen og billedet! Sørg for at mærketråden som blev sat i venstre side på det naturfarvede forstykke passer med mærketråden som blev sat efter 28-29-30-31-32-33 cm på venstre side på bagstykket og at mærketråden som blev sat i højre side på det naturfarvede forstykke passer med mærketråden som blev sat efter 28-29-30-31-32-33 cm på højre side på bagstykket. Sy indenfor 1 kantmaske retstrik på bagstykket og indenfor aflukningskanten/opslåningskanten på forstykket: Sy sømmen fra mærketrådene i højre side og ned langs siden helt ned til opslåningskanten på bagstykket (= A – se måleskitsen). Sy sømmen fra mærketråden i venstre side og op til mærketråden som blev sat til ærmegab på bagstykket (= B – se måleskitsen). Der er nu 16-17-18-19-20-21 cm tilbage til ærmegab. Sy skuldersømmen (= C – se måleskitsen) indenfor aflukningskanten/opslåningskanten. Montering lys rosa forstykke: Læg forstykket i lys rosa over det naturhvide forstykke. Forstykket i lys rosa skal skrå fra højre skulder og ned mod venstre hofte – se måleskitsen og billedet! Mærketrådene på forstykket skal passe med mærketrådene på bagstykket på samme måde som det naturfarvede forstykke, men spejlvendt: Sy indenfor 1 kantmaske retstrik på bagstykket og indenfor aflukningskanten/opslåningskanten på forstykket: Sy sømmen fra mærketrådene i venstre side og ned langs siden helt ned til opslåningskanten på bagstykket (= D – se måleskitsen). Sy sømmen fra mærketråden i højre side og op til mærketråden som blev sat til ærmegab på bagstykket (= E – se måleskitsen). Der er nu 16-17-18-19-20-21 cm tilbage til ærmegab. Sy skuldersømmene (= F – se måleskitsen) indenfor aflukningskanten/opslåningskanten. Montering ærmer: Sy ærmerne til ryg- og forstykke. Sy sømmen under ærmerne. Klip og hæft trådene. |
||||
Diagram forklaring |
||||
|
||||
![]() |
||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sweettwistsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 23 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 188-10
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.