Biggi skrev:
Wo bekommt man denn rundnadeln in Größe 2? Die fangen doch erst bei 3 an
13.10.2026 - 20:17DROPS Design svarede:
Liebe Biggi, unsere Nadel beginnen mit Größe 2 - siehe hier - wählen Sie die gewünschte Nadel und so finden Sie die Liste von DROPS Händlern, die die Stricknadeln führen - gerne können Sie Ihnen mal fragen, wenn sie einige bekommen werden, falls sie momentan keine mehr haben. Viel Spaß beim Stricken!
14.10.2026 - 07:17
White Hive Sweater#whitehivesweater |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS BabyMerino eller DROPS Flora. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, snoninger og perlestrik. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 271-25 |
||||||||||||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.5. RAGLAN: TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE FØR RAGLANMASKEN: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i maskeleddet som ligger foran pinden. Videre strikkes de nye masker ind i mønsteret. TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE EFTER RAGLANMASKEN: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i maskeleddet som ligger bag pinden. Videre strikkes de nye masker ind i mønsteret. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes. INDTAGNINGSTIPS: Tag 2 masker ind midt under ærmet ved at strikke 3 masker ret sammen (= 2 masker taget ind) – sørg for at indtagningen passer med mønsteret og at den følger mærketråden ca midt under ærmet. OBS: Når der strikkes perlestrik rundt, er det naturlig at strukturen drejer sig lidt efterhånden som der strikkes. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned med udtagninger til raglan. Der strikkes kun snoninger på forstykket. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HALSKANT: Slå 124-128-132-140-144-148-156 masker op på rundpind 2 med DROPS Baby Merino eller DROPS Flora. Strik rundt i rib (= 1 vrang og 1 ret) i 2½-2½-2½-2½-3-3-3 cm. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 41-42-43-44-46-47-49 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Strik videre med rundpind 3. På næste omgang skal der sættes 4 mærker – mærkerne sættes i en maske og kaldes raglanmasker. Raglanmaskerne skal altid strikkes vrang, og sidder i overgangen mellem forstykke/bagstykke og ærmer. Der skal samtidig tages ud jævnt fordelt ved at slå om på forstykket og bagstykket som forklaret under – på næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Strik første omgang således: Strik 1 maske vrang og sæt 1 mærke i denne maske (= raglanmaske), strik 17 masker ret (= ærme), strik 1 maske vrang og sæt 1 mærke i denne maske (= raglanmaske), strik ret over de næste 45-47-49-53-55-57-59 masker samtidig med at der tages 13-11-9-13-11-9-7 masker ud jævnt fordelt over disse (= 58-58-58-66-66-66-66 masker til forstykke), strik 1 maske vrang og sæt 1 mærke i denne maske (= raglanmaske), strik 17 masker ret (= ærme), strik 1 maske vrang og sæt 1 mærke i denne maske (= raglanmaske), strik ret over de næste 41-43-45-49-51-53-55 masker samtidig med at der tages 2 masker ud jævnt fordelt over disse (= 43-45-47-51-53-55-57 masker til bagstykke) = 139-141-143-155-157-159-161 masker på pinden. Nu strikkes der MØNSTER samtidig med at der tages ud til RAGLAN på hver side af raglanmaskerne på hver 2.omgang – læs forklaring over. Der strikkes snoninger over forstykket, og dobbelt perlestrik (= A.2) på ærmerne og bagstykket. I størrelserne XS, S og M skal det strikkes videre som forklaret under – for de andre størrelser fortsættes der fra ALLE STØRRELSER: 1.OMGANG: Strik 1 raglanmaske vrang – husk at tage ud som forklaret i RAGLAN, strik A.1, strik A.2 frem til næste raglanmaske, strik 1 raglanmaske vrang, strik A.4a, strik A.5 (= 32 masker), strik A.4b, strik 1 raglanmaske vrang, strik A.1, strik A.2 frem til næste raglanmaske, strik 1 raglanmaske vrang, strik A.1, strik A.2 over bagstykket frem til sidste raglanmaske (= 8 masker taget ud). OBS: På begyndelsen af omgangen tages der ud efter masken med 1.mærke og på slutningen af omgangen tages der ud før masken med 1.mærke. 2.OMGANG: Strik mønster som før uden at tage ud. Strik 1. og 2.OMGANG totalt 4-4-4-0-0-0-0 gange (= 8-8-8-0-0-0-0 omgange strikket) = 171-173-175-155-157-159-161 masker på pinden. ALLE STØRRELSER: Strik mønster og tag ud til raglan - de nye masker skal strikkes i dobbelt perlestrik (= A.2), strik således: 1.OMGANG: Strik 1 raglanmaske vrang – husk at tage ud som forklaret i RAGLAN, strik A.1, strik A.2 frem til næste raglanmaske, strik 1 raglanmaske vrang, strik A.1, strik A.4, strik A.5 (= 32 masker), strik A.4, strik A.3, strik 1 raglanmaske vrang, strik A.1, strik A.2 frem til næste raglanmaske, strik 1 raglanmaske vrang, strik A.1, strik A.2 over bagstykket frem til sidste raglanmaske (= 8 masker taget ud). OBS: På begyndelsen af omgangen tages der ud efter masken med 1.mærke og på slutningen af omgangen tages der ud før masken med 1.mærke. 2.OMGANG: Strik mønster som før uden at tage ud. Strik 1. og 2.OMGANG totalt 25-29-32-38-39-40-41 gange (= 50-58-64-76-78-80-82 omgange strikket) – når A.1 og A.3 er færdig strikket i højden fortsætter udtagningen med dobbelt perlestrik (= A.2) = 371-405-431-459-469-479-489 masker på pinden. Husk at holde strikkefastheden. Videre tages der kun ud til forstykke/bagstykke, strik således: 1.OMGANG: * Strik 1 raglanmaske vrang, strik mønster som før frem til næste raglanmaske, strik 1 raglanmaske vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik mønster som før frem til næste raglanmaske, tag 1 maske ud mod højre, * strik fra *-* 1 gang til (= 4 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik mønster som før uden at tage ud. Strik 1. og 2.OMGANG totalt 5-5-6-5-7-10-14 gange (= 10-10-12-10-14-20-28 omgange strikket) – husk at det tages ud til dobbelt perlestrik (= A.2) = 391-425-455-479-497-519-545 masker på pinden. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 34-38-42-43-46-50-55 gange på forstykke/bagstykke og 29-33-36-38-39-40-41 gange på ærmerne. Strik mønster som før uden at tage ud, til arbejdet måler 20-23-25-26-27-29-32 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 1 maske vrang (= denne maske tilhører bagstykket), sæt de næste 75-83-89-93-95-97-99 masker på en tråd til ærme, slå 11-13-15-19-23-27-31 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 128-136-144-154-160-168-178 masker som før (= forstykke), sæt de næste 75-83-89-93-95-97-99 masker på en tråd til ærme, slå 11-13-15-19-23-27-31 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 112-122-132-138-146-156-168 masker som før (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 263-285-307-331-353-379-409 masker. Strik mønster som før – de nye masker som blev slået op under ærmet og raglanmaskerne skal strikkes i dobbelt perlestrik (= A.2), sørg for at mønsteret fortsætter fra bærestykket over på ryg- og forstykke. Strik til arbejdet måler 47-49-51-53-55-57-59 cm fra mærket midt foran – sørg for at der ikke strikkes snoning på sidste omgang. Skift til rundpind 2 og strik rib (= 1 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 25-27-29-35-37-41-47 masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over snoningerne på forstykket) = 288-312-336-366-390-420-456 masker. Når ribben måler 2 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler 49-51-53-55-57-59-61 cm fra mærket midt foran og ca 52-54-56-58-60-62-64 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 75-83-89-93-95-97-99 masker fra den ene tråd på rundpind 3 og strik 1 maske i hver af de 11-13-15-19-23-27-31 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 86-96-104-112-118-124-130 masker. Sæt 1 mærketråd ca midt under ærmet. Mærketråden skal bruges når der skal tages ind under ærmet. Start omgangen ca midt under ærmet og fortsæt mønsteret fra bærestykket over på ærmet – de nye masker under ærmet strikkes i dobbelt perlestrik (= A.7) så de passer med mønsteret på ærmet. Når ærmet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 3.-2½.-2.-2.-1½.-1½.-1.cm totalt 10-14-17-19-21-23-25 gange = 66-68-70-74-76-78-80 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 42-40-38-37-37-36-33 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 2 og strik rib (= 1 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 8-8-10-10-10-10-10 masker ud jævnt fordelt = 74-76-80-84-86-88-90 masker. Når ribben måler 2 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 44-42-40-39-39-38-35 cm fra delingen. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #whitehivesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
||||||||||||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS 271-25
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.