DROPS Super Sale - SPAR 30% på 6 garner hele juni!
Product image DROPS Daisy yarn
DROPS Daisy
100% Uld
fra 33.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 363.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2425

Echo River

Strikket bluse i DROPS Daisy eller DROPS Lima. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, snoninger, reliefmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.

Markere størrelse:
DROPS 252-16

#echoriversweater

DROPS Design: Model da-019
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

GARN:
DROPS DAISY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
550-600-650-750-800-900 g farve 02, marcipan

Eller brug:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
600-650-750-800-900-950 g farve 0206, hvede

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS SNONINGSPIND.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik på pinde nr 4 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

Product image DROPS Daisy
DROPS Daisy
100% Uld
fra 33.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 363.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.7.
Maskeantallet i A.1 vil variere, men tælles altid som 6 masker.
Maskeantallet i A.6 vil variere, men tælles altid som 45 masker.
Find din størrelse og start ved angivet pil (gælder A.4, A.5a og A.7a).

RAGLAN:
Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste omgang strikkes omslagene som forklaret under:
FØR RAGLANMASKEN:
Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker ind i mønsteret.
EFTER RAGLANMASKEN:
Strik omslaget ret i bagerste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker ind i mønsteret.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af masken med mærke således:
Strik til der er 2 masker tilbage før masken med mærke, strik 2 ret sammen, 1 ret (mærket sidder i denne maske), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast.

HALSKANT:
Slå 106-110-114-118-122-130 masker op på rundpind 4 med DROPS Daisy eller DROPS Lima. Skift til rundpind 3 (der slås op på tykkere pinde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Sæt 1 mærke på starten af omgangen og strik rundt således: Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over de første 5-5-5-7-7-7 masker, strik A.1, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over de næste 47-49-51-53-55-59 masker, strik A.1, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over de næste 42-44-46-46-48-52 masker. Strik til arbejdet måler 8 cm – sørg for at sidste omgang er 2.omgang i A.1. Senere skal halskanten bukkes ind mod vrangen og monteres, så der bliver en halskant på ca 4 cm.
Strik næste omgang således: Strik vrang over de første 5-5-5-7-7-7 masker, strik A.1 som før, strik vrang over de næste 47-49-51-53-55-59 masker, strik A.1 som før, strik vrang over de sidste 42-44-46-46-48-52 masker.
Strik sidste omgang i halskanten således: Strik de første 5-5-5-7-7-7 masker ret, strik A.1 som før, strik ret over de næste 47-49-51-53-55-59 masker Samtidig med at der tages 16-14-20-22-20-16 masker ud jævnt over disse (= 63-63-71-75-75-75 masker), strik A.1 som før, strik de næste 5-5-5-7-7-7 masker ret, strik de sidste 37-39-41-39-41-45 masker ret Samtidig med at der tages 4-2-4-6-4-0 masker ud jævnt fordelt over disse (= 41-41-45-45-45-45 masker) = 126-126-138-146-146-146 masker.
Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 43-43-47-51-51-51 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke.

BÆRESTYKKE:
Fortsæt med rundpind 4. Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes i en ret maske og disse masker kaldes for raglanmasker og strikkes i glatstrik.
Sæt 1.mærke i første maske, tæl 14-14-14-18-18-18 masker (= ærme, A.1 sidder i midten af disse masker),
sæt 2.mærke i næste maske, tæl 53-53-61-61-61-61 masker (= forstykke),
sæt 3.mærke i næste maske, tæl 14-14-14-18-18-18 masker (= ærme, A.1 sidder i midten af disse masker),
sæt 4. mærke i næste maske, der er 41-41-45-45-45-45 masker tilbage efter sidste mærke (= bagstykke).
Nu strikkes der MØNSTER - læs forklaring over, Samtidig med at der tages ud til RAGLAN på hver side af de 4 raglanmasker - læs forklaring over. Første omgang strikkes således:
Strik raglanmasken, * strik A.2, strik A.3 over de næste 0-0-0-2-2-2 masker, strik A.1, strik A.4 - start ved angivet pil (= ærme) *,
strik raglanmasken, strik A.5a, A.6, A.7a, strik raglanmasken (= forstykke),
strik fra *-* 1 gang til (= ærme),
strik raglanmasken, strik A.2, fortsæt med A.3 / perlestrik til næste raglanmaske, tag 1 maske ud til raglan (= bagstykke).
Fortsæt mønsteret således og tag ud til raglan på hver 2.omgang - når diagram A.2 og A.4 er strikket færdig i højden, fortsætter udtagninger og perlestrik / A.3 som etableret på samme måde over ærmer og bagstykke, og de nye masker strikkes løbende ind i mønsteret. Når diagram A.5a og A.7a er strikket færdig i højden, strikkes der A.5x og A.7x over disse masker Samtidig med at der tages ud med A.5b og A.7b på hver side af forstykket. Husk at følge strikkefastheden.
Tag ud til raglan totalt 29 gange i alle størrelser (= 58 omgange strikket) = 368-368-376-384-384-384 masker.
Nu er udtagningerne til ærmer færdig, men fortsæt at tage ud til raglan på forstykke og bagstykke hver 2.omgang 0-2-4-6-8-12 gange til (= 4 masker taget ud på hver udtagningsomgang) = 368-376-392-408-416-432 masker på pinden. Når udtagningerne i A.5b og A.7b er færdige (antal udtagninger i hver størrelse er markeret i diagrammerne), strikkes der A.3 / perlestrik som etableret over disse masker.
Strik videre med mønster som før uden at tage ud til arbejdet måler 21-23-24-25-27-30 cm fra mærket efter halskanten – sørg for at sidste omgang er sidste omgang i A.1.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik raglanmasken ret (= tilhører bagstykket), sæt de næste 72-72-72-76-76-76 masker på en tråd til ærme, slå 3-7-11-15-23-27 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 123-127-135-139-143-151 masker som før (= forstykke), sæt de næste 72-72-72-76-76-76 masker på en tråd til ærme, slå 3-7-11-15-23-27 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 100-104-112-116-120-128 masker som før (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 230-246-270-286-310-334 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= i den midterste af de 3-7-11-15-23-27 masker som blev slået op under ærmet). Strik ret frem til mærket, omgangen starter i masken med mærke og det strikkes rundt. De nye masker under ærmet samt raglanmaskerne strikkes ind i mønster A.3 / perlestrik (mønsteret går op under ærmet mellem forstykke og bagstykke).
Fortsæt at strikke mønster som før rundt om hele ryg- og forstykke til arbejdet 46-48-50-50-52-54 cm fra mærket midt foran – sørg for at sidste omgang er 3. eller 8.omgang i A.6.
Skift til rundpind 3, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 22-26-28-32-38-46 masker ud jævnt fordelt over bagstykket på 1.omgang = 252-272-298-318-348-380 masker.
Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang.
Blusen måler 51-53-55-56-58-60 cm fra mærket midt foran og ca 54-56-58-60-62-64 cm fra toppen af skulderen.

ÆRMER:
Sæt ærmets 72-72-72-76-76-76 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 3-7-11-15-23-27 masker som blev slået op under ærmet = 75-79-83-91-99-103 masker.
Sæt 1 mærke i den midterste af de 3-7-11-15-23-27 nye masker under ærmet – omgangen starter i denne maske som altid strikkes i glatstrik.
Sørg for at mønster A.3 og A.1 fortsætter som før fra bærestykket over på ærmet -mønsteret vil ikke gå op under ærmet, men det er vigtig at mønsteret bliver symmetrisk på hver side af A.1.
Strik rundt med mønster som før - SAMTIDIG når ærmet måler 2-2-2-2-3-2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS således: Der tages 2 masker ind på hver 3.-2½.-2½.-2.-1½.-1½.cm totalt 11-12-13-16-18-19 gange = 53-55-57-59-63-65 masker.
Strik videre til ærmet måler 38-36-36-35-34-31 cm fra delingen.
Strik næste omgang således:
Strik 24-25-26-27-29-30 masker ret Samtidig med at der tages 5-4-5-6-6-7 masker ud jævnt over disse masker (= 29-29-31-33-35-37 masker), strik A.1 som før, strik 23-24-25-26-28-29 masker ret Samtidig med at der tages 5-6-7-6-6-7 masker ud jævnt over disse masker (= 28-30-32-32-34-36 masker) = 63-65-69-71-75-79 masker.
Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over de første 29-29-31-33-35-37 masker, strik A.1, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over de sidste 28-30-32-32-34-36 masker. Fortsæt rundt i rib således til den måler 5-5-5-6-6-6 cm – sørg for at sidste omgang er sidste omgang i A.1.
Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 43-41-41-41-40-37 cm fra delingen.

MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

Diagram

ret = ret
vrang = vrang
lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget ret - så der bliver hul = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget ret - så der bliver hul
tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret, løft den løse maske over maskerne som blev strikket = tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret, løft den løse maske over maskerne som blev strikket
denne rude er ingen maske, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet = denne rude er ingen maske, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet
sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 ret, strik 1 pind ret fra snoningspinden = sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 ret, strik 1 pind ret fra snoningspinden
sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik 1 pind ret fra snoningspinden = sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik 1 pind ret fra snoningspinden
lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pinde strikkes omslaget drejet som forklaret i opskriften - så der ikke bliver hul = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pinde strikkes omslaget drejet som forklaret i opskriften - så der ikke bliver hul
sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden = sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden = sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
sæt 5 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 5 ret, strik 5 ret fra snoningspinden = sæt 5 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 5 ret, strik 5 ret fra snoningspinden
sæt 5 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 5 ret, strik 5 ret fra snoningspinden = sæt 5 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 5 ret, strik 5 ret fra snoningspinden
find din størrelse i opskriften og start fra denne omgang = find din størrelse i opskriften og start fra denne omgang
Diagram for DROPS 252-16
Diagram for DROPS 252-16
Diagram for DROPS 252-16
Diagram for DROPS 252-16
Diagram for DROPS 252-16
Diagram for DROPS 252-16
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #echoriversweater eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS 252-16

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (27)

country flag Françoise skrev:

Bonjour, j'aimerai savoir lorsque l'on fait les augmentations sur A2 et A4, est ce ma même augmentation en fin de rang et au début de l'autre ou bien doit-on faire 2 augmentations consécutives ? Merci pour votre réponse.

12.06.2025 - 01:45

DROPS Design svarede:

Bonjour Françoise, les augmentations figurent dans les diagrammes A.2, A.4, A.5a, A.5b, A.7a et A.7b; il ne faut pas les faire en plus, vous devez toujours augmenter soit 8 mailles (dos, devant et manches) soit seulement 4 mailles (dos et devant seulement). Bon tricot!

12.06.2025 - 09:29

country flag Ashley skrev:

Hi! When I first start the yoke, are the raglan increases accounted for in A2, A4, A5a and A7a? I’m confused whether i still need to yarn over to work the raglan. Thank you!☺️

02.06.2025 - 06:25

DROPS Design svarede:

Dear Ashley, the raglan increases are drawn in the diagrams, ie in A.2, A.4, A.5a and a7a. Happy knitting!

02.06.2025 - 09:06

country flag Conny skrev:

Die Farbe des Pullovers vom letzten Foto sieht etwas anders aus als die vorherigen Bilder. Sind das unterschiedliche Garne? Und wenn ja, welche - die Farbnummern? Ich habe mir drops daisy in Farbe Marzipan gekauft, die sieht aber ganz anders als auf den Fotos aus. Es ist nicht so hell, sondern ist für mich ein beige, also wesentlich dunkler im Farbton.

17.04.2025 - 21:46

DROPS Design svarede:

Liebe Conny, die Farbwiedergabe ist von vielen Faktoren abhängig - Lichtverhältnisse bei der Fotoaufnahme (das letzte Foto wurde z.B. nicht draußen, sondern drinnen aufgenommen, es ist aber die gleiche Farbe), Farbeinstellungen des Bildschirms etc. Die gezeigten Farben stimmen daher nicht unbedingt exakt mit dem Farbton, den Sie dann als Knäuel in der Hand halten, überein. Hoffentlich freunden Sie sich trotzdem mit dem Marzipan-Farbton an! Viel Spaß beim Stricken!

17.04.2025 - 22:10

country flag Emelie skrev:

I’d like to use DROPS Air for this pattern. I want to make it size S. Which needle size would you recommend and where should I reduce the number of stitches? I’m thinking in the arms? I know I should’ve used a B group yarn, but the Air had such pretty colours and I couldn’t help myself :)

20.01.2025 - 13:56

DROPS Design svarede:

Dear Emelie, this jumper is worked with a tension of 21 sts x 28 rows = 10 x 10 cm, ie for a yarn group B while Air belongs to yarn group C, tension would not fit in both width and heigth and you would have to entirely recalculate the pattern to get it working. It might be easier to find another pattern with the same tension as a yarn group C/Air - see here - add filters to refine the search. Happy knitting!

20.01.2025 - 15:47

country flag Thérèse Comte skrev:

Bonjour, j'ai terminé les diagrammes A5a et A7a et je ne comprends pas ce que je dois faire pour continuer. Je fais le modèle en taille XL. Je ne comprends pas les diagrammes A5b et A7b . je suis complètement bloquée. Merci de venir à mon secours.

17.01.2025 - 17:08

DROPS Design svarede:

Bonjour Mme Comte, lorsque vous avez terminé A.5a et A.7a, vous tricotez ces mailles en suivant les diagrammes A.5x et A.7x cette fois, mais vous devez continuer à augmenter pour le raglan, vous allez donc maintenant augmenter au début du devant avec A.5b et à la fin du devant avec A.7b. Bon tricot!

20.01.2025 - 07:18

country flag Susan skrev:

Jeg er nået til at skulle sætte markører inden raglan. Jeg strikker størrelse M, og skal således sætte markør efter 14. maske. Der står nu, at A1 er i midten af disse masker. Dette kan jeg ikke få til at passe. Der er 5 masker inden A1 ( er 6 masker) og dermed 3 masker efter. Hvad gør jeg forkert?

16.01.2025 - 21:10

DROPS Design svarede:

Hej Susan, sådan her bliver det, 1 mærke, 4 masker A.1=6 masker 4 masker, 1 mærke, 53 masker osv :)

17.01.2025 - 12:14

country flag Diane Scraire skrev:

Bonjour, J'aimerais savoir si je dois commencer les augmentations des raglans au premier tour ou au deuxième tour .

14.01.2025 - 21:30

DROPS Design svarede:

Bonjour Mme Scraire, vous augmentez dès le 1er tour - les augmentations figurent dans les diagrammes A.2 et A.4 (manches) et dans les diagrammes A.5a et A.7a (devant) et expliquées au 1er rang pour le dos (A.2 au début du dos + 1 augmentation à la fin du dos). Bon tricot!

15.01.2025 - 08:59

country flag Susi skrev:

Wieso benötige ich für diesen Pullover in Größe L 650 g Daisy. Aber beim lange nicht so aufwendig strukturierten 'Winter Rain' 750g Daisy, also glatte 100g mehr ? Da stimmt doch etwas nicht. Bei ähnlichen Maßen wird doch für das Zopfmuster beim 'Echo River' viel mehr Wolle benötigt, als für das glatte Strukturmuster beim 'Winter Rain'. Oder etwa nicht ???

08.01.2025 - 13:49

DROPS Design svarede:

Liebe Susi, die Garnmenge für Winter Rain wurde geändert, danke für den Hinweis. Viel Spaß beim Stricken!

09.01.2025 - 09:53

country flag EBou skrev:

Je viens de terminer ce beau projet : j'ai eu énormément de plaisir à le réaliser. Merci beaucoup ! J'ai eu un peu de mal au début de l'empiècement : en utilisant des marqueurs et en gardant en tête la symétrie du "point de riz" , j'ai pu avancer sans problème pour la suite. Le petit motif qui court tout au long des bras est très joli et facilite la comparaison entre les deux manches. Bien cordialement

25.12.2024 - 10:46

country flag EBou skrev:

Bonjour, \r\nPouvez-vous me dire si le dos est comme le devant avec des torsades ? Je n\'arrive pas à trouver l\'information. Merci d\'avance! Bien cordialement

02.12.2024 - 07:29

DROPS Design svarede:

Bonjour, il n'y a pas de torsades sur le dos de ce pull. Bon tricot!

02.12.2024 - 08:34